Anvendelse af biomasse i energiforsyningen sekretariatsleder Christian Ege.

Præsentationer af emnet: "Anvendelse af biomasse i energiforsyningen sekretariatsleder Christian Ege."— Præsentationens transcript:

1 Anvendelse af biomasse i energiforsyningen sekretariatsleder Christian Ege

2 Fødevarer må ikke bruges til energiformål Arealer, som kan bruges til fødevarer, må kun i begrænset omfang bruges til energiafgrøder Biomasse må kun bruges til energi, hvis det sker bæredygtigt Biomaseressourcerne skal bruges energieffektivt og strategisk Bør ikke anvendes i forurenende brændefyringsenheder Vores hovedprincipper

3 Biomasse er reelt ikke CO 2 -neutralt – men regnes som om den var det Midlertidig løsning – men nødvendig i dag for at erstatte kul EU har B-kriterier for flydende biobrændstoffer, men de omfatter ikke indirekte arealeffekter (ILUC) Ingen EU-kriterier for fast biomasse Kriterier for bæredygtighed

4 Effektiv udnyttelse –Højkvalitets-energi – el frem for varme –Bioraffinaderier – energi, foder og kemikalier Strategisk –Anvendes der hvor der ikke er andre muligheder På sigt primært til –Den del af transportsektoren, hvor der ikke er andre muligheder (Fly, skibe, lastbiler) –Processer, hvor der er brug for høj temperatur og tryk –Backup i elforsyningen Der forventes stigende efterspørgsel og priser globalt Behov for større selvforsyning Krav til udnyttelsen

5 Hvis energiafgrøder – helst flerårige: mindre jordbearbejdning, mindre gødning og sprøjtning og gødskning Pil og græs giver højt energiudbytte pr. ha – græs, kun hvis gødsket Ugødsket græs godt på sårbare jorde, godt for biodiversitet -Pil skal ikke dyrkes på naturarealer, i ådale m.v. -Kunne erstatte raps (til tyske biler) eller korn (netto- eksportoverskud) Biodiversitet: bedre end kornmark – men ikke som skov Afhænger af design – tæthed, adskilt af bælter Pil eller græs

6 Hjælpetræer – forslag fra Skovforeningen Vi vil øge produktionen af træ til energi på det eksisterende skov- og skovrejsningsareal fra de nuværende11 PJ til 26 – 33 PJ i år 2050 uden at mindske produktionen af råvarer til savværkerne uden at mindske hensynet til publikum og natur (ikke produktions- ørken) uden brug af sprøjtemidler og gødning 6

7 Så enkelt er det... 1.Vi ændrer artssammensætningen i de plantede skovbevoksninger 2.Vi øger antallet af planter på arealet – men ikke så tæt som pil 3.Høj trækvalitet på længere sigt på grund af det høje plantetal 7 Men det kræver total ændring af mange års udvikling og tankegang politisk opbakning

8 Halm Udnyttes til fjernvarmeværker + store værker, som er ombygget til halm – korroderende Fremme sorter med større halmproduktion? Halm kan godt fjernes fra konventionel produktion, hvis kulstofbalance opretholdes: -Gyllespredning (mangler på Sjælland) -Efterafgrøder Økologiske brug: ikke halmoverskud – brug for kalium og fosfor fra halm Det Økologiske Råd Christian Ege

9 >Titel< I Det Økologiske Råd Christian Ege, formand – 25.1.2006 Photo: Copyright – Lemvigbiogas.com

10 -Dobbelt klimaeffekt – reduktion af klimagas- afdampning (metan + lattergas) fra gylle samt substitution af fossile brændstoffer -Reduktion of C0 2 -eq. kan være mere end 100% -Kan afbalancere vind – biogas kan lagres -Biogas baseres ofte på gylle med tilsætning af organisk affald, græs, dybstrøelse m.v. Benefits ved biogas

11 Danish Biogas Association Fordele ved biogas Klimagas reduktion –Effektiv kaftvarme: 220 % transport: 167 %

12 Biogas anvendes i Danmark til kraftvarmeproduktion. Energiudnyttelsen umiddelbart højere pga. lav udnyttelse i forbrændingsmotorer (køretøjer). Men pga. det lave varmebehov i sommerhalvåret bortkøles væsentlige mængder varme – på årsbasis 15% af biogassens energiindhold. Energiforbruget til transport varierer betydeligt mindre over året Få muligheder for vedvarende energi til drift af tunge køretøjer - eldrift er ofte ikke muligt. Til kraftvarme og transport

13 Privat brændefyring Ineffektiv energiudnyttelse Luftforurening Ca. 80 % af det danske udslip af tjærestoffer. Ca. 60 % af det danske udslip af partikler (PM 2,5 ). Ca. 50 % af det danske udslip af dioxiner. Privat brændefyring udgør et væsentligt sundheds- og miljøproblem. Dertil kommer lugtproblemer. Klimaeffekt. Black carbon

14 Black Carbon emission (DK 2008) Only covering 10-12 % of the room heating Ref.: DCE, 2011

15 Store forskelle i forureningen

16 Europæisk SBP-certificering: Mangelfuld mht. krav til skovdrift – man udvander ved både at acceptere FSC, PEFC, SFI og nogle slappere SBP-krav Bør have som mål at leve op til FSC-standard inden for nogle år Der kunne laves klasser, så man allerede i dag angav om der leves op til FSC-standard Der mangler incitament til at nå en højere klasse Der tages ikke højde for kulstofgæld eller ILUC Træpiller og bæredygtighed

17 Den danske brancheaftale Vi anerkender at den går længere end SBP: Grænseværdier for CO 2 udledning fra biomasseværdikæden – taget fra UK-standard opgøres både som en absolut grænse og en procentvis i forhold til en fossil reference ILUC: det antages at der ikke findes metode i dag NGO’erne henviser til JRC-metode Træpiller og bæredygtighed - DK

18 Biomasse til afbrænding er en overgangsløsning Import af træpiller skal begrænses over tid SBP ændres, så der indføres klasser, bl.a. ift. bæredygtig skovdrift Navnet ændres, så der ikke postuleres bæredygtighed – men skridt henimod Dansk brancheaftale markedsføres som et første skridt, ikke som sikring af at træpiller er bæredygtigt produceret NGO’ernes anbefaling

19 BLEGDAMSVEJ 4B · 2200 KØBENHAVN N · 33 15 09 77 · WWW.ECOCOUNCIL.DK · INFO@ECOCOUNCIL.DK