Fe-PO 4 3- orgP PO 4 3- Al=PO 4 3- NH 4 + orgN NO 3 - urea aminosyrer NPO2O2 H2SH2S Ilt-, næringsstoffluxe og stofpuljer Intern belastning i fjorde og.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jeopardy Hovedregning Gange Geometri Diverse
Advertisements

25 års jubilæum for Det store Bedrag
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Er Økologi noget for mig ?
Kaskelotten.
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Aktuelle vandprojektindsatser.
Dataopsamling og GPS-styring
Præsentation af hovedresultater fra forprojektet Rent vand i Mølleåsystemet 13. juni 2007 Udført for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion.
INDHOLD Hvordan virker brændselsceller
Program:  Præsentation: 40 min  Pause: 10 min  Debat: 60 min.  Pause: 10 min  Materialevalg: 45 min.  Frokost: 45 min.  Spilzone - sådan en skal.
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
Non-Invasiv Ventilation
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Gylle er guld -men hvad må det koste?
Procent til decimaltal
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Nye roller og udfordringer - arbejdsmiljørådgivningens nye vilkår SAM medlemsmøde Tirsdag den 19. maj 2009 i Ingeniørhuset.
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Afstemning af reaktionsskema
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Ålegræs i fjorde Diskussionsoplæg til ålegræstema i NOVA-rapport 2003 Tina M. Greve.
REAKTIONSLIGNINGER.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Det interne regnskab (tidl. arbejdstitel ”Supplerende beretning”)
Rammer for indsatsen EU - Vandplaner- aftale – økonomi mv Mikael Kirkebæk projektleder.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Johan Elmvik Product Manager INVOS Nordic Countries
Kondital Hvad er et kondital Fordele og ulemper ved konditest
Algeopblomstring som følge af næringssalte For stor tilførsel af især fosfor Evt. giftige blågrønalger Få undervandsplanter Fiskebestand ude af balance.
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Samensilering af majs og roer høstet som helplante
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Cykelkonference 2005 IDA, 14. oktober 2005 Thomas Krag Mobility Advice.
Individuel refleksion - 30 sek. Skriv det første ord, der falder dig ind, når jeg siger…
18. Strategisk analyse af interne forhold
Stiig Markager, Marc Bassompierre, Ditte Petersen
GPS-styring og dataopsamling Debat med leverandørerne.
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Af Tommy Dalgaard, Inge T
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Fagmøde i Landovervågningen Ib Sillebak Kristensen, DJF, Foulum. Gårdbalancer i fremtidens regulering af landbrugets næringsstofforbrug: Hovedpunkter fra.
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Selenberiget gødning v / K. A. Nielsen
Gødning Jordens salte.
Use Case Modellering. En form for requirements engeneering – dvs. fastlæggelse af systemkrav.
Økologiske grundbegreber
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Kost-effektive virkemidler i fjordene:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Vejledning på CEU Kolding Et kig tilbage. Før reform 2000 Ingen kontaktlærere En – to vejledere på hver afdeling, der tog sig af både ekstern og intern.
Forplantning af stress i jorden: effekt af bl.a. dækstørrelse og hjullast Mathieu Lamandé og Per Schjønning Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige.
Suppleringsfoderets sammensætning
Gødskningsstrategier for kvælstof og kalium til spisekartofler
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 4. marts 2010 Hav- og fjord modellering i MAR Jacob Carstensen, Kristine Skovgaard Madsen og Marie Maar.
DJF Hvilken P-tilførsel er bæredygtig på langt sigt? Indlæg på Planteproduktion Herning 13/ af Tommy Dalgaard Arne.
Rensningsanlæg Brunshåb.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Mikroorganismers ernæring og stofskifte
Præsentationens transcript:

Fe-PO 4 3- orgP PO 4 3- Al=PO 4 3- NH 4 + orgN NO 3 - urea aminosyrer NPO2O2 H2SH2S Ilt-, næringsstoffluxe og stofpuljer Intern belastning i fjorde og kystnære områder

Tankerne bag: sedimentet spiller en vigtig rolle for et områdes økologiske tilstand pga. de store puljer af N og P modellering af miljøtilstandsvariable i Mariager Inderfjord tyder på, at der en forsinkelse i responsen i fjorden i forhold til reduktioner i tilførslerne (sedimentkemi var ikke en del at datagrundlaget!)

Derfor er det nærliggende: at sedimentet har noget med denne forsinkelse at gøre

Det kunne være interessant: at beskrive den interne belastnings størrelse, temporale og spatiale fordeling i én eller flere fjorde

Dette kan bruges til: at give mere realistiske bud på effekten af reduktioner i N- og P-tilførslerne fx i forbindelse vandmiljøplaner, vandplaner mv.

ond cirkel JFMAMJJASONDJFMAMJJASOND Roskilde Fjord tons N md -1 tons P md -1 intern vs. ekstern belastning (N and P)... iltsvind intern belastning plankton produktion