Synopsis vt2.1-vt2.4 vt2.1: fænomenologi, der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) vt2.2: hermeneutik som objektiv.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Advertisements

Metode i AT Religion.
INTERPERSONEL KOMMUNIKATION MODEL 1 situation1situation 2 et sted i verden situation 3 tid K1 g1 g2g1 K2 g2 g1 K1 K2 P1 P2 C1 C2 S1: Cyl(g2) S2: Cyl(g2)
Erkendelsesteori: vidensmodel
Semiotik, Lingvistik og sprogbrug
Humaniora.
Hermeneutik og strukturalisme
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Zellervidenskabsteori 4. sem. F 05, Wittgenstein 1 tankeeksperiment 1. Eksperiment: Forestil dig følgende situation: du vil sige til et andet menneske.
videnskabsteori-05-4.sem.-hermeneutik
(Social) Konstruktionisme
Kursusgang 6: Hvad er humaniora?
Humanioras videnskabsteoretiske problem
Videnskabsteori og faglige metoder
Charles Sanders Peirce,
Nu er vi ved DEL 2 Modeller … er svaret vi laver modeller af hvordan vi tror information behandles ud fra hvad vi ved om virkningerne, dvs hvordan vi ved.
Zellervt Bourdieu1 Prakseologi og kulturens logik Viden er en sand og begrundet mening om noget. Mening udtrykkes (virkeliggøres) gennem kroppen.
Charles Sanders Peirce,
Mødes program 2. Time viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori
Retninger inden for humanistisk videnskabsteori
omverden: ting/rum/tid
Reservatet -ledelse og erkendelse Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori.
Hvad er handlingslogik?
psyk-videnskabsteori 2
v/ Anne Marie Olesen Brandbjerg Højskole 10. sept. 2011
Videnskabsteori & metode
Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup
Grundlæggende kommunikations- og medieteori 1
Fremlæggelse af teori og metode d.24 Nov. 2010
Positivisme vs. hermeneutik
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
2.møde: program Hermeneutik som teori og metode
Prakseologi og kulturens logik
Nogle videnskabsteoretiske retninger
Jörg ZellerSIV-videnskabsteori værksted videnskilder  erfaring: sanselig kontakt med omverden eller kropsinterne processer  data  tænkning:
SIV-videnskabsteori værksted 2
2.møde, 1. Time forskning - projektarbejde
Peter Nedergaard: Konstruktivisme 0. Siden sidst 1.Konstruktivismens rødder 2.Kritikken af naturalismen 3.Kuhn 4.Sproget 5.Opsamling 1.
Mødets program Opsamling: Begrundelse (teori) og metode Teori
Zellervidenskabsteori 4. sem. F 05, Wittgenstein 1 Opsamling: bevidsthed, meningskonstitution, forståelse, kommunikation omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse.
Medier og Kommunikation, F2005
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Ipk-model.2 idé Ideen med at modellere en interpersonel kommunikationssituation – set med videnskabsteoretiske øjne er at vise og give overblik over :
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
INTERPERSONEL KOMMUNIKATION MODEL 1
Zellerpsyk-videnskabsteori 21 viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektarbejdsmetode Meningsdannelse.
REPRÆSENTATIONS-SYSTEM
Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik1 Humanioras videnskabsteoretiske problem Humanistiske videnskaber undersøger menneskelige meningsytringer. Mening.
Vidensmodel (opsamling) Viden er en relation mellem bevidsthed (person) og virkelighed (situation) Kausalitet sansning information Intention tænkning mening.
Hvad er humaniora? Søren Hattesen Balle Lokale: 1.104Mandag d. 9.10:
Sprog som tegnsystem ”Saussures afgørende betydning består i, at han begrunder betragtningen af sproget som et system af tegn. Dermed grundlægger han den.
Zellervt Ferdinand de Saussure Zellervt Sprog som tegnsystem ”Saussures afgørende betydning består i, at han begrunder betragtningen.
Semantik, model teori Et (formalt) sprog har ingen mening indtil man interpreterer dets forskellige (korrekte) udtryksformer (vff’s) mhp. en bestemt situation.
Humanistisk videnskabsteori
Hermeneutik Gruppe 9. Opgavespørgsmål nr.1: Hvordan definerer hermeneutikken det meningsfulde og fortolkning (se især Pahuus: pp )? Hvordan definerer.
Opsamling vt2.1-vt2.3 1.Vt2.1: fænomenologi der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) 2.Vt2.2: hermeneutik som.
Metoder og argumentation.  1. Hvilket spørgsmål? 2. Hvordan gå til det? 3. Hvorfor gøre det sådan? 4. Hvad kan gå galt? Videnskabsteoretisk køreplan.
Lederskab. Hold 3. Betegnelse: Hvis man fjerner alt det, som man troede at vide, men som man endeligt ikke ved, Så er der en kerne af ”Hårde fakta” tilbage.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Projektledelse – introduktion, oktober 2016
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
Den naturvidenskabelige metode
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Trivsel og mental sundhed
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik – hermeneutik
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Præsentationens transcript:

Synopsis vt2.1-vt2.4 vt2.1: fænomenologi, der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) vt2.2: hermeneutik som objektiv forståelsesteori og interpretationsmetode (Ricoeur) vt2.3: tegnteorier; strukturalistisk (Saussure), semiotisk (Peirce); tegn/sprog som form/relation og som social institution vt2.4: handling, samfund og kultur; kulturel mening og handlingens logik Zeller vt06-2.4 opsamling

Videnskabsteori - fænomenologi Videnskabsteori beskæftiger sig med vidensprocesser, dvs. med spørgsmål hvordan viden bliver til, kan udtrykkes og kommunikeres. Standarddefinition for viden er: Viden = sand, begrundet mening Fænomenologi undersøger vidensprocessens eller meningsdannelsens subjektive side = de bevidsthedsakter der giver bevidsthedsmaterialet en mening eller genstand = intention Zeller vt06-2.4 opsamling

Fænomenologi forts. Bemærk: med ’subjekt’ menes ikke det empiriske subjekt, men subjektivitet i og for sig, dvs. det som er det væsentlige for alle virkelige forekomster af bevidsthed. Fænomenologi er altså ikke en erfaringsteori om bevidsthed eller viden, men en apriorisk (erfaringsuafhængig) teori om bevidsthedens væsen. Derfor er fænomenologiens metode – den fænomenologiske reduktion – ikke en observation og analyse af faktiske bevidsthedsforekomster, men en væsensskuen. Zeller vt06-2.4 opsamling

Hermeneutik Den moderne hermeneutik forstår sig selv som videnskabsteori af det meningsfulde. (jf. Gadamer, Ricoeur) Noget har mening for nogen, der forstår denne mening. Meningssammenhænge er forskellige fra fysiske/naturlige sammenhænge. Fysiske sammenhænge = sammenhænge i tid, rum og på grund af kausalitet (fysiske kræfter, årsag-virkning) Meningssammenhænge = lighed (identitet; ikon), syntagmer/ paradigmer, semantiske sammenhæng (reference - indeksikalsk, mening - konceptuel), logiske sammenhæng (slutningsformer). Zeller vt06-2.4 opsamling

Hermeneutik forts. Fysiske sammenhænge findes – uafhængigt af bevidsthed. Meningssammenhænge findes afhængigt af, at nogen skaber dem (gennem handling) eller forstår dem (= genskaber dem gennem symbolhandlinger). Symbolhandlinger = operationer med symboler (Piaget); symboler = konventionelle tegn, der repræsenterer bevidsthedsindhold/ tanker Zeller vt06-2.4 opsamling

Hermeneutik forts. Ricoeur: Repræsentant af en objektiv hermeneutik. Mening udtrykker sig i fysiske objekter – prototypisk i tekster. Så snart en mening (bevidsthedsindhold) er udtrykt i et fysisk objekt (skrift, billede, lyd, menneskelig krop/handling, artefakt), så er meningen objektiveret = genstandsliggjort, og adskilt fra dens ophavsmand/kvinde. Der findes altså (fysiske) meningsobjekter, der kan undersøges og interpreteres uafhængigt af den bevidsthed (subjekt), der har skabt dem. Tekster og handlinger er objektive meningsstrukturer! Zeller vt06-2.4 opsamling

Semiologi-semiotik Generel tegnteori (omfattende alle slags tegn: ikoner, indekser, signaler, symboler). Saussure: Tegn forstået som dyadisk relation mellem en (fysisk) udtryks- (signifikant) og en (mental) indholdsside (signifikat). Peirce: Tegn forstået som triadisk relation mellem en (fysisk) tegnbærer (ikon, indeks), et objekt (det tegnet refererer til) og en interpretant (mening realiseret af en bevidsthed der opfatter/interpreterer tegnet som repræsenterende objektet i en bestemt henseende). Tegn = fysisk, observerbar eller psykisk, oplevbar meningsbærer. Zeller vt06-2.4 opsamling

Sammenhæng mellem vt2.1, vt2.2, vt2.3 og vt2.4 Videnskabsteori undervisning på 2. semester hum. inf. skal være en fordybelse af hvad der skal forstås ved en humanistisk videnskabsteori. Humanistisk videnskabsteori undersøger de vidensprocesser og metoder der skaber viden omkring meningsdannelse, meningssammenhænge og meningskommunikation. 2.1: fænomenologi: inderside af meningsdannelse/erkendelse 2.2: hermeneutik: inderside + yderside af meningsforståelse 2.3: tegnteori: mening som relation og repræsentation; tegn som yderside, mening som inderside af relationen mellem tegn, objekt, bevidsthed 2.4: mening som socialt artefakt (handlingsprodukt - Schütz) og social institution (socialrum/handlingsfelt - Bourdieu) Zeller vt06-2.4 opsamling