v/landskonsulent Karsten A. Nielsen Aktuelt nyt om græs v/landskonsulent Karsten A. Nielsen Planteavl

Faktorer som har betydning for produktion af slætgræs Udbytteniveauet Effektivitet jævne marker store arealer gode til- og frakørselsforhold omkring lager Kvalitet og foderværdi Planteavl

Andel af græs som grovfoder Forskel i indtjening Andel af græs som grovfoder 1/3 græs +1.000 FE/ha -20 pct. i ensileringsomk. 2/3 græs 1/1 græs, 3 slæt Kr./ ko/ år 1/1 græs, 4 slæt 1/1 græs, 5 slæt 200 400 600 800 1.000 Nuværende drift Planteavl

Grovfoderseminar Udlægsmetoder Planteavl

Udlægsformer for græs og kløvergræs Marts/april Juli/august Ca. 1. sept. ? Ikke udforsket periode Dæksæd af vårbyg grønkorn vårbyg helsæd byg/ærter helsæd ærter grøn/helsæd Uden dæksæd Dæksæd af vinterrug vinterbyg Vinterhvede høstet grønt uden dæksæd Planteavl

Forårsudlæg af kløvergræs Kg ts. pr. FE 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 Dæksæd 110 kg vårbyg Nettoudbytte i 1. slæt Nettoudbytte i alt Kg ts. pr. FE Kg ts. pr. FE i efterafgrøden 41 kg vårbyg 124 kg ærter Renbestand Renbestand + 10 kg kl.græs 5 kg westerw. 12 kg westerw. 5 kg ital. rajgræs 12 kg ital. rajgræs 2 4 6 8 10 1.000 FE pr. ha Oversigten 2004, s. 311 Planteavl

Udsædsmængder af vårbyg til helsæd, 1979–85. kg pr. ha kg ts. pr. FE a.e. pr. ha Helsæd Helsæd Efterslæt Total 33 forsøg 200 150 100 50 25 12,5 Uden dæksæd 1,33 1,37 1,35 1,27 86 29 57 88 30 58 90 36 54 87 38 49 82 39 43 41 Oversigt over Landsforsøgene, 1981 og 1985 Planteavl

Forårsudlæg – konklusion 1 Drop anvendelsen af grønbyg. Anvend udlæg i renbestand, 25 kg kløvergræs pr. ha. Vær forsigtigt med at supplere med Ital. rajgræs. Tidligere forsøg har vist, at det giver problemer med huller i græs-tæppet og lavere foderværdi. Planteavl

Forårsudlæg – konklusion 2 Udlæg i helsæd af vårbyg eller byg/ærter er forsat aktuelt, hvor der satses på et højt og stabilt udbytte frem for en høj foderværdi. Udlæg i ærter til grønært eller helsæd er forsat aktuelt, hvor jorden ikke er ”ærtetræt” pga. af ærterodråd. Planteavl

Forårsudlæg – dyrkningsstrategi Gylle nedfældes med en sortjordsnedfælder tidlig forår. Udlægget sås ved rillesåning på tromlet jord. Hvis det skønnes, at en ukrudtsbekæmpelse er nødvendig, gennemføres den, når ukrudtet er på kimbladstadiet. Basagran 480 + olie, evt. Basagran 480 + Stomp. Midt i maj suppleres med kvælstof i handels- gødning op til 45 pct. af den tilladte mængde. 1. slæt udføres i beg. af juli sammen med 2. slæt på de eksisterende græsarealer. 35 pct. af kvælstofmængden anvendes herefter. Resten af kvælstofmængden tilføres efter 2. slæt i august. Planteavl

De nye Anbefalede frø blandinger til græsmarker Grovfoderseminar De nye Anbefalede frø blandinger til græsmarker Planteavl

De Anbefalede frøblandinger Felopa og Perun er af rajgræstypen og kommer i den nye kløvergræsblanding. 45. Hykor er af standardsvingeltypen og kommer i den nye kløvergræsblanding. 49. Planteavl

De Anbefalede frøblandinger 2005 Planteavl

De Anbefalede frøblandinger 2005 Afgræsning og stor foder-optagelse Alm. god Middeltidlig 20 21 22 Sildig 23 Planteavl

De Anbefalede frøblandinger 2005 Planteavl

De anbefalede frøblandinger 2005 Afgræsning - forskellige jordtyper Alm./ varieret Sildig 24 Tør Middeltidlig 25 Fugtig 26 Planteavl

De Anbefalede frøblandinger 2005 Planteavl

De Anbefalede frøblandinger 2005 Slæt og afgræsning Alm. god Tidlig 31 32 Middeltidlig 33 God/fugtig Sildig 34 Planteavl

De Anbefalede frøblandinger 2005 Planteavl

De Anbefalede frøblandinger 2005 Slæt Alm. god Tidlig 41 Middeltidlig 42 43 Meget fugtig 44 45 49 Planteavl

De Anbefalede frøblandinger 2005 Planteavl

De Anbefalede frøblandinger 2005 Special- blandinger til heste Alm./varieret Sildig 50 51 får 52 drægtige søer 53 grise/farefold 54 Planteavl

De Anbefalede frøblandinger 2005 Planteavl

De Anbefalede frøblandinger 2005 Blandinger til økologiske bedrifter 2005 Afgræsning og stor foderoptagelse Alm. god Middeltidlig Ø20 Ø21 Ø22 Afgræsning – forskellige jordtyper Sildig Ø24 Fugtig Ø26 Slæt og afgræsning Ø31 Slæt Ø42 Ø45 Planteavl

1 2 4 3 Felopa Hykor Perun Alm. rajgræs Planteavl

De nye sorter af rajsvingel - udbytter FE pr. ha Afgræsningsforsøg, kløvergræs Slætforsøg, rent græs 14.000 13.000 3. brugsår 12.000 1. brugsår 2. brugsår 11.000 10.000 9.000 8.000 Alm. rajgræs Felopa Perun Hykor Alm. rajgræs Felopa Perun Hykor Oversigten 2004, s. 307 Planteavl

De nye rajsvingler - afgræsningsegenskaber Arter Sorter Vraggræs udb. og merudb., hkg ts. pr. ha Kronrust, pct. dækning Kar. for over-vintring* Brugsår 1. + 2. 1. 2. 7 14 6,4 Middeltidl. Målebl. Alm. Rajgræs 7 9 -0,9 Perun 8 -2,0 Felopa Rajsvingel 9 3 2,5 Hykor * Kar. 0-10, 10 = god overvintring Oversigten 2004, s. 307 Planteavl

De nye rajsvingler - foderværdi Arter Sorter Kg tørstof pr. FE Afgræs-ningsforsøg, hvidkløver Slætforsøg, rent græs Brugsår 1. 2. 1. 2. 3. 1,11 1,17 1,16 1,13 Middeltidl. Målebl. Alm. Rajgræs 1,17 1,20 1,22 1,14 1,21 Perun 1,18 Felopa Rajsvingel 1,31 1,28 1,22 1,19 1,21 Hykor Oversigten 2004, s. 307 Planteavl

De nye rajsvingler - konklusion Arter Sorter Slæt Afgræsning Brugsår I ren-stand Med kløver I ren-stand Med kløver Alm. Rajgræs Middeltidl. Målebl. (√) √ √ - √ - √ Rajsvingel Felopa Perun Hykor Planteavl

Nye græsarter 1 Oversigten 2004, s. 309 210 kg N pr. ha FE pr. ha Kg ts. pr. FE 15.000 1,1 Kg ts. pr. FE 1. Brugsår 14.000 1,15 13.000 2. Brugsår 12.000 1,2 11.000 1,25 10.000 9.000 1,3 Bl. 42* Rødkl. Hybrid- rajgræs Rødkl. Raj- svingel Alm. rajgræs Hybrid- rajgræs Hybrid- rajgræs (Storm) Raj- svingel (Hykor) * = Rød- og hvidkløver, alm.- og hybridrajgræs Oversigten 2004, s. 309 Planteavl

Nye græsarter 2 Oversigten 2004, s. 309 220 kg N pr. ha Kg råprotein pr. ha FK NDF 3.500 75 FK NDF 1. Brugsår 3.000 2. Brugsår 70 2.500 2.000 65 1.500 60 1.000 500 55 Bl. 42* Rødkl. Hybrid- rajgræs Rødkl. Raj- svingel Alm. Rajgræs Hybrid- rajgræs Hybrid- rajgræs (Storm) Raj- svingel (Hykor) * = Rød- og hvidkløver, alm.- og hybridrajgræs Oversigten 2004, s. 309 Planteavl

Blanding 45 Anvendes, hvor der er fokus på en stor produktion i mark og stald. Den kan anvendes som et supplement til eller som erstatning for blanding 42. Kan også afgræsses i efteråret. Vækstrytmen/vækstprofilen "passer" sammen med en blanding 42, dvs. at den ikke afviger meget fra de kendte blandinger. Planteavl

Blanding 49 Anvendes, hvor der lægges vægt på en meget tidlig slæt og et strukturrigt foder og i mindre grad på en høj foderværdi. F.eks. som supplement til foderration med meget store mængder majs. Kan ikke afgræsses. Har ikke samme vækstrytme/vækstprofil som de øvrige blandinger. 1. slæt skal gennemføres tidligt, ca. 10 dage før normal slættidspunkt, gennem resten af vækstperioden er den ikke så ekstrem. Planteavl

Hvor gammel skal græsmarken være? Grovfoderseminar Hvor gammel skal græsmarken være? Planteavl

Udlægsmetode og tidspunkt har betydning for arealets status som sædskiftegræs eller permanent græsareal. Planteavl

Omkostninger pr. FE ved et udbyttenedgang mellem 0 og 10 pct. årlig Kr. pr. FE Omkostninger pr. FE, 4 slæt årlig, JB 4 - 6 1,4 10 pct. 1,3 1,2 7,5 pct. 1,1 5 pct. 1 0 pct. 2,5 pct. 0,9 0,8 0,7 år 1 2 3 4 5 6 Udbyttenedgang pr. år Planteavl

Omkostninger pr. FE ved et udbyttenedgang mellem 0 og 10 pct. årlig Omkostninger pr. FE, kløvergræs, afgræsning + slæt u. vanding, JB 1 og 3 Kr. pr. FE 0,9 10 pct. 0,85 0,8 7,5 pct. 0,75 0,7 5 pct. 0 pct. 2,5 pct. 0,65 0,6 0,55 0,5 år 1 2 3 4 5 6 Udbyttenedgang pr. år Planteavl

Udvaskning og fastlægning af kvælstof Tabel 1. Udvaskning og fastlægning af kvælstof i permanente græsmarker og græsmarker etableret i 1982. Udvaskning kg N pr. ha Fastlagt kg N pr. ha Udrænet Permanent 80 50 Ny etableret (1982) 27 121 Drænet Permanent 199 Ny etableret (1982) 85 86 Østergaard, H. S. 1998 Planteavl

Effekten af græsmarksdrift N Eriksen, J. 2005 Planteavl

Potentiel plantetilgængelig N Eriksen, J. 2005 Planteavl

Effekten af græsmarkens alder -vårbyg efter rajgræs til slæt Eriksen, J. 2005 Planteavl

Effekten af græsmarkens alder -vinterhvede efter kløvergræs til slæt Eriksen, J. 2005 Planteavl

N – optagelse i korn efter græs 3. års kl.gr. 5. års kl.gr. Grønkorn - ital. rajgr. Modenhed - alm. rajgr. Modenhed - bar jord 100 200 100 200 Planteoptag (kg N pr. ha) Korn Efterafgrøde Eriksen, J. 2005 Planteavl

Eriksens konklusion Større N akkumulering i ”gamle” græsmarker giver ikke tilsvarende større eftervirkning. Organisk N mineraliseres lettere jo mere nydeligt (senere) det er dannet. Eriksen, J. 2005 Planteavl

Tak for opmærksomheden! I ønskes en stor og effektiv græssæson Planteavl

Grovfoderseminar Kløvertræthed Planteavl

Kløvertræthed – hvad er det ? Kløvertræt Ikke kløvertræt Karen Søegaard Kaare Møller Afd. for Jordbrugs- Afd. for Plantebeskyttelse produktion og Miljø og Skadedyr & Planteavl

Hvordan ser det ud ? De første symptomer midt i maj Ingen problemer med spiring De første symptomer midt i maj ’lidt’ misfarvning vækststandsning planter døde Planteavl

Nr. 15 Nr. 8 Reference Planteavl

Plantepatologiske undersøgelser Ikke-træt Kløvertræt 6-7-ugers planter Rodudviklingen blev bedømt: Planteavl

Konklusioner 1 Kløvercystenematoder klækkes og angriber allerede ved kløverens spiring i trætte jorde og forhindrer dermed en god etablering Da nematodetallet i ikke-trætte jorde er sammenligneligt med det i trætte jorde, må der i trætte jorde være en faktor, der “trigger” tidligt angreb er det nedbrydningsprodukter fra ompløjet kløver? eller er nematoder fra den “gamle” kløver bare i bedre vigør? Svampe, der er “fredelige” i ikke-trætte jorde følger måske i kølvandet på nematoder i trætte jorde og forværrer kløvertrætheden Planteavl

Konklusioner 2 - mindst et kløverfrit år Kløvertræthed forekommer især ved etablering efter ompløjning af kløvergræs i både gode sædskifter og i kløverrige sædskifter Hvordan undgås kløvertræthed? - mindst et kløverfrit år - flere kløverfri år ved udtalt kløvertræthed - andre bælgplantearter (kløverarter) Planteavl