Aktuelt nyt om dyrkning af græs og grønne afgrøder

Præsentationer af emnet: "Aktuelt nyt om dyrkning af græs og grønne afgrøder"— Præsentationens transcript:

1 Aktuelt nyt om dyrkning af græs og grønne afgrøder
Udlæg af kløvergræs - efterår Udlæg af kløvergræs – forår Ny diploid sort af alm. rajgræs med en bedre sukkerprofil Betydningen af stubhøjde i græs i relation til udbytte og kvalitet Skal vi dyrke lucerne? Planteavl

2 Fremtidens udlægsformer for kløvergræs
Forår Sommer Sensommer Marts April Maj Juni Juli August September Uden dæksæd Med dæksæd af korn Med dæksæd af ærter Uden dæksæd Uden dæksæd Med dæksæd af vinterhvede Planteavl

3 Efterårsudlæg af kløvergræs
1,10 1,2 1,3 Kg ts. pr. FE Såtid Dæksæd 8/8 Renbestand 8/8 5 kg foderraps 6/9 60 kg vinterhvede 6/9 120 kg vinterhvede 6/9 60 kg vintertriticale 9 10 11 12 13 1.000 FE pr. ha FE pr. ha Kg ts. pr. FE i gns. af alle slæt (Oversigten 2005, s. 330)

4 Udlæg sensommer og efterår (1)
Der skal satses på: en tidlig etablering uden dæksæd i første halvdel af august, at man skal fremskynde høsten og fjerne halmen straks, hvis forfrugten er korn, at den efterfølgende pløjning, harvning og såning af udlæg skal ske i løbet af få timer – så jorden ikke udtørrer unødigt Planteavl

5 Udlæg sensommer og efterår (2)
Ved udlæg sidst i august og begyndelsen af september Bør man forsat vælge dæksæd ved udlæg af kløvergræs Vinterhvede udvikler sig minimalt og påvirker ikke foderværdien i negativ retning Jo mindre dæksæd jo bedre, max. 60 kg pr. ha Sen såning af kløvergræs på humusholdig jord dur ikke Planteavl

6 Udlæg sensommer og efterår (3)
Hvis man forsøger sig med pløjefri etablering af kløvergræs efter korn til modenhed! Undgå kernespild ved høst Vælg en tidlig sort, der ikke har tendens til aksnedknækning fx. Simba, Otira eller Hydrogen Planteavl

7 1. slæt kløvergræs forår, udlagt efterår hhv
1. slæt kløvergræs forår, udlagt efterår hhv. 11/8 uden dæksæd og 6/9 med dæksæd 1,40 1,35 1,30 1,25 1,20 R2 = 0,2075 Kg ts. pr. FE 1,15 1,10 1,05 R2= 0,7952 R2= 0,7399 1,00 0,95 0,90 45 50 55 60 65 a.e. pr. ha Uden dæksæd Vi.hvede, 60 kg Vi.hvede, 120 kg Lineær uden dæksæd Lineær vi.hvede, 60 kg Lineær vi.hvede, 120 kg

8 Konklusion Pas på, at foderværdien ikke bliver for lav i første slæt
Foderværdien er antageligt påvirket af både udbytte og en tidsfaktor Planteavl

9 1. slæt kløvergræs, udlagt efterår 8/9 med og uden dæksæd, 1 fs. Varde
60 1,20 50 1,15 40 a.e pr. ha Kg ts. pr. ha 30 1,10 20 1,05 10 1,00 Uden dæksæd Vi.hvede, 60 kg Triticale, 60 kg Foderraps Vi.hvede,120 kg Planteavl

10 Udlæg af kløvergræs – forår
Planteavl

11 Forårsudlæg af kløvergræs
Kg ts. pr. FE Dæksæd 1,0 1,2 1,4 Grønbyg 107 kg vårbyg Grønbyg 40 kg vårbyg Grønært/helsæd 124 kg ærter Renbestand Renbestand + 10 kg kl.græs Renbestand 5 kg ital. rajgræs Helsæd 54 kg 2,5 5 7,5 10 1.000 FE pr. ha (Oversigten 2005, s. 329) Nettoudbytte i 1. slæt Nettoudbytte i alt Kg ts pr. FE i første slæt Kg ts pr. FE i efterslæt

12 Stigende mængder N til forårsudlagt kløvergræs
10.000 10 8.000 8 Karakter for kl Udbytte, FE pr. ha 6.000 Optimal 359 N 6 Karakter for kløver 4.000 4 Norm 246 N Udbytte, FE pr. ha 2.000 2 norm 246 N 50 150 250 350 450 Kg N pr. ha (Oversigten 2005, s. 344) Karakter for kløver FE pr. ha

13 Produktionskurve FE pr. ha pr. døgn gn ø FE pr. ha pr. d 120 100 80 60
40 FE pr. ha pr. d 1. slæt 2. slæt 20 1/4 1/5 1/6 10/7 10/8 8/9 15/10 Dato Eksempel på standardkurve for slætgræs Forårsudlagt bl. 22 eller 42 (Oversigten 2005, s. 342)

14 Konklusion Udlæg uden dæksæd, forår
Man skal sikre sig at såning kan ske tidligt og rettidigt, at jorden har en god vandholdende evne, eller at der er markvanding, at der er lettilgængelig kvælstof i det øverste jordlag i fremspiringsfasen, at der kun tilføres i alt 70 til 80 kg N pr. ha. til 1. slæt inkl. husdyrgødning. Planteavl

15 Ny diploid sort af alm. rajgræs med en bedre sukkerprofil
Planteavl

16 Sukkerindhold i forskellige typer af alm. rajgræs i renbestand 1
Sukkerindhold i forskellige typer af alm. rajgræs i renbestand 1. brugsår 20,0 17,5 15,0 Pct. sukker 12,5 10,0 7,5 5,0 1. slæt 2. slæt 3.slæt 4. slæt 5. slæt Måleblanding gns. D gns. T AbarDart D Planteavl

17 Sukkerindhold i forskellige typer af alm
Sukkerindhold i forskellige typer af alm. rajgræs i blanding med kløver, 1. brugsår 25,0 22,5 20,0 17,5 pct. sukker 15,0 12,5 10,0 7,5 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt Måleblanding gns. D gns. T AbarDart D Planteavl

18 Betydningen af stubhøjde i græs i relation til udbytte og kvalitet
Planteavl

19 Stubhøjde og udbyttetab i forskellige græsarter, 1. brugsår
25 20 15 Hkg ts pr. ha 10 5 2 4 6 8 10 12 14 16 -5 Cm stub Hundegræs Timothe Engsvingel Alm. Rajgræs Planteavl

20 Stubhøjde og udbyttetab i forskellige græsarter, 2. brugsår
40 30 20 10 Hkg ts pr. ha 2 4 6 8 10 12 14 16 -10 -20 -30 Cm stub Hundegræs Timothe Engsvingel Alm. Rajgræs Planteavl

21 Stubhøjde og udbyttetab i forskellige græsarter, 3. brugsår
15 10 5 Hkg ts pr. ha 2 4 6 8 10 12 14 16 -5 -10 -15 -20 -25 Cm stub Hundegræs Timothe Engsvingel Alm. Rajgræs Planteavl

22 Ændring af indholdsstoffer i relation til at hæve stubhøjden fra cm i forskellige græsarter Rå-pro-tein Træ-stof Rå-aske Energi- konc. Suk-ker NO3 P K Ca Na Hunde-græs Eng-svingel Timothe Alm. rajgræs Stigende eller faldende tendens, n.s, Stigende eller faldende tendens, *** Ingen tendens

23 Græssernes vækstpunkt
Morfologi Morfologi Figur 1. Skematisk figur over bladets opbygning og forskellige bestanddele. Bladdelen har altid en høj foderværdi i modsætningen til stængelandelen, der mister foderværdien med tiden, som det organiske stof lignificeres. Intercalært Meristem = meristem, der medvirker til længdevæksten af stængler og blade. Internodie = stængelstykke mellem bladfæsterne. Nodie = bladfæste.

24 Tabel 1. Stubhøjder i kløvergræs, høstet med grønfoderhøster
Cm Pct. af tørstof Udbytter og merudb. Hkg a.e Sand Træstof Råprot. Tørstof 2,5 6,9 25,4 16,05 100,3 83,6 5 4,3 24,9 -0,54 -9,4 -7,8 10 2,8 25,7 -2,74 -21,3 -17,8 Græsmarkssektionen, beretning, 1966, s.22 Planteavl

25 Tabel 2. Eftervirkning af forskellig stubhøjde 1. slæt, 2. brugsår
Cm Udb. og merudb. Hkg ts a.e 2,5 42,4 35,3 5 3,3 10 4,7 3,9 Græsmarkssektionen, beretning, 1967, s.14 Planteavl

26 Tabel 3. Stubhøjde i kløvergræs ved forskellige udnyttelsesmetoder
System Stubhøjde, cm Ton ts pr. ha 0 kg N pr. ha 240 kg N pr. ha Parcelhøster 1) 4 9,3 12,3 7 8,3 11,8 Foldafgræsning 2) 8,1 10,7 Reguleret storfold med hviletid 11,5 15 1) Simuleret rotationsafgræsning ved ca. 2 t tørstof pr. ha. 2) Samme intervaller som ved simuleret afgræsning. Kilde: Produktion og udnyttelse af kløvergræs til mælkeproduktion. Lisbeth Nielsen og Karen Søegaard, Danmarks JordbrugsForskning, Folum, 15. feb Planteavl

27 Konklusion I ældre danske forsøg, tabtes der ca. 200 FE pr. ha pr. cm stubhøjden blev hævet over 4 til 5 cm. Det er næppe en konklusion, der holder hele vejen hjem. De var udført med grønhøster. Vi er ved at få nye græstyper med opretvækst. Anbefaling Jævne marker og en stubhøjde på 5 til 7 cm så der kan ske en effektiv sammenrivning uden iblanding af sand. Planteavl

28 Skal vi dyrke lucerne? Planteavl

29 Kort om lucerne Kan dyrkes overalt i Danmark – men
På let sandjord med fin hvidt sand under pløjelaget trives den dårligt Trives/etableres bedst ved en Rt på 6,5 eller derover ½ til 1 t kalk i såbedet før såning er tilstrækkelig, hvis ikke Rt er højt nok på sandjord Planteavl

30 Kort om lucerne Lucerne er meget følsom over for trafikskader, især om foråret men også i vækstperioden Udbyttet i lucerne er meget afhængig af antal slæt. Lovmæssige begrænsninger – ingen lucerne over 1,7 DE pr. ha Planteavl

31 Udbyttereduktion i lucerne og rødkløver ved øget antal slæt
120 100 80 Hkg eller a.e. pr. ha 60 40 20 3 slæt 4 slæt 5 slæt 6 slæt Hkg ts./ha i lucerne a.e./ha i lucerne Hkg ts/ha i rødkl. a.e./ha i rødkl. Planteavl

32 Store traktorskader i lucerne
Planteavl

33 Planteavl

34 Be-regnet indhold i pct. bælg-planter
Tabel 1. Forslag til blandinger med lucerne og græs på bedrifter med under 1,7 DE pr. ha Afg.­kode Pct. bælgplanter N - norm Blandinger Be-regnet indhold i pct. bælg-planter Kg N / ha Arter Kg Pct. Punkt B 260 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 1) ) Lucerne + timothe 23,2 + 4,8 49,4 Lucerne + timothe + engsvingel 22,1 + 1,9 + 4,2 49,38 Lucerne + alm. rajgræs D 13,7 + 14,3 49 Punkt C 262 Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift) max. 75 1) Omfatter også lucerne

35 Tabel 2. Oversigt over forskelle og ligheder ved etablering af græsmarksbælgplanter
Lucerne Hvidkløver Rødkløver Standard frøvægt g/1.000 frø 2,0 0,7 1,8 Kræver podning Ja (specifik) Nej Udsæden følsom over for frost, sollys og tørke. Ja meget Rillesåning Ja Optimal sådybde (cm) 2 til 3 1 Såning på tromlet bund for at styre sådybden Anvendelse af frøsåkasser Nej - fy Tromling efter såning Ja meget gerne Følsom over for sure gødninger Nej ikke udpræget Udlæg i renbestand forår Lavt udbytte (50%) Ja i kl.græsbl. Seneste tidspunkt for udlæg efterår, renbestand Første 1/3 af august Første ½ af august Seneste tidspunkt for udlæg efterår med dæksæd Første uge af september