Lektion 2 9. februar 2005 Peter Olaf Looms Projektledelse IT-projektledelse og softwareprodukter (SPLS) Projektledelse og Produktion af Digitalt Indhold (DPI)  Lektion 2 9. februar 2005 Peter Olaf Looms

Dagens program ”Hvad er et projekt?” 9:00-10:15 10:15-10:30 10:30 -12:00 12:00-13:00 13:00 -14:00 14:00-14:15 14:15-15:00 Intro om Peter samt forelæsning - del 1 Pause Gruppearbejde - forelæsning - del 2 FROKOST IT- projektledelse fortsætter med Claus PDI- Projekter inden for web, spil, bredbånd, mobil og digitalt tv PAUSE Løbende arbejde med et ægte projekt.

Forelæsningens indhold Vi ser nærmere på følgende begreber: projekt Projekt typer projektegenskaber projektledelse og –styring projektstyringsparametre – pris, tid, ”kvalitet” projektleder Hvorfor projektledelse?: Gennemgang af danske undersøgelser om især IT-projekter Projektledelse i forhold til software udvikling og indholdsrelaterede projekter (kært barn har mange navne). Projektledelse og projektets størrelse

Læsning Biering-Sørensen kap. 1, 2; Hvad er et (IT) projekt? Side 17 - 28 Hvad er projektledelse? Side 19 -24 Processer og perspektiver Side 29 - 33 Projektledelsesprocessen Side 34 - 38 Udviklingsprocessen Side 39 - 52 Læreprocesserne Side 52 - 59 Modenhed Side 60 - 65

Hvad er et projekt? - definition ”A temporary endeavour undertaken to create a unique product or service” ”En tidsbegrænset aktivitet som gennemføres for at skabe et unikt produkt eller en unik tjeneste” Definition fra Project Management Institute, A Guide to the Project Management Body of Knowledge. PMI Standards Committee p. 167, 1996. UPRØVET -Indeholder et element af noget uprøvet, noget nyt og dermed en udfordring PROJEKTGRUPPEN - typisk sammensat til lejligheden

Langvarig (et par år) rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)

Eksempel 1: Opdatering af Microsoft Office i en virksomhed på 200 medarbejdere Langvarig (et par år) rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Opdatering af Microsoft Office Kortvarig (flere uger)

Eksempel 2: AMANDA hos Arbejdsformidling Langvarig (et par år) Amanda Amanda Hvor placerer vi opgaven? rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Amanda Amanda Kortvarig (flere uger)

Eksempel 3: IO Interactive Langvarig (et par år) 18 måneder 50 årsværk 55 mio. kroner rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)

Eksempel 4: interaktivt digitalt tv show Langvarig (et par år) Hvor placerer vi opgaven? rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)

Eksempel 5: Analyseprojekt Langvarig (et par år) Hvor placerer vi opgaven? rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)

Eksempel 6: Vedligeholdelsesprojekt Langvarig (et par år) Hvor placerer vi opgaven? rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)

Projekter og organisation - interne projekter bruger DR Mange projekter som gennemføres internt DR er ”kunde”, ”leverandør” og har ”brugere”

Projekter og organisation - B2C bruger bruger bruger bruger bruger bruger bruger bruger IO Interactive - Hitman 2 IO er leverandør, deres distributør er ”kunde” og der er 2,1 mio. brugere som er distributørens kunder bruger

Projekter og organisation - B2B bruger bruger bruger ”leverandør - kunde” Kunden her har oså brugerne Fx Amanda

Hvad kan vi konkludere omkring projekter? Langvarig (et par år) Forsknings- projekter Ligger typisk her Normalt burde projekter ligge i dette området Udviklings- projekter ligger dog her rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)

Hvad er et projekt? - egenskaber Unik Et konkret udfald eller produkt: System Tjeneste Medie Analyse Opfindelse En deadline: Produktet skal leveres til en bestemt dato Ressourcer til projektet et normalt kendt

Hvad er et projekt? - egenskaber (2) Kræver et team med mange kompetencer (tværfaglighed) Kompleksitet Konflikt Delmængde af indsatsområder

Hvorfor projektledelse? Mange opgaver i en organisation passer ikke ind i den eksisterende struktur Behov for en klar opgave- og ansvarsdeling for at nå målet (sammenlignet med fx hverdagsaktiviteter)

Projektledelse - fokusområder Produktet Hvad er udfaldet? Interessenterne Hvem har en aktie med i spillet? Processen Hvordan vil vi nå det? Produktet Hvad er udfaldet? Interessenterne Hvem har en aktie med i spillet? Processen Hvordan vil vi nå det?

Projektledelse - fokusområder Produktet Hvad er udfaldet? Interessenterne Hvem har en aktie med i spillet? Processen Hvordan vil vi nå det? PIP

Projektledelse - mind map (jfr. side 19) Form Indhold Funktion Navigation Krav Teknologi Arkitektur Test Oplevelse System Produkt Eksterne Kunde Bruger Leverandør Samarbejdspartner Konkurrent Myndighed Interessenter Interne Øverst ansv. Projektleder Projektdeltagere Intern bruger Intern leverandør Salg/marketing Proces Scoping Procesmodel Kontrakt Estimering Planlægning Opfølgning Rapportering Evaluering

Projektledelse - styringsniveauer Taktisk Strategisk Operationelt Visionen, overordnede rammer politikkerne, værdierne Mål, organisation, planer, opfølgning Implementering daglig ledelse - styring & coaching Lederskab Ledelse Styring

Projektledelse - styringsniveauer Operationelt

Operationelt lag: styringstrekanten Penge Tid ”Kvalitet” Operationelt

Opgave i grupper

Grupperne

Remake af et spil fra 80’erne - Battle of the planets (Crawford) Deltagere: Anders Ida Toro Allan Line Lars

IO: Freedom Fighters Deltagere: Per Jakob Line Mesim Mads Christian Martin Anders

DAB - Digital Audio Broadcast (digital radio) Deltagere: Andreas Oxana Susanne Katja Benjamin Nanna

Bachelor opgave om nye religioner i DK - web Deltagere: Stine Louise Sidsel Marie Lydia

KODAs DRM projekt - afregning med Copydan Billedet her Deltagere: Nina Maj-Britt Peter Thomas Anders

Opgave 1: rapportering til klassen Gruppe 1: Remake af Battle of the planets (Crawford) Gruppe 2: IO: Freedom Fighters Gruppe 3: DAB - Digital Audio Broadcast (digital radio) Gruppe 4: Bachelor opgave om nye religioner i DK - web Gruppe 5: KODAs DRM projekt - afregning med Copydan Referater lægges ud i samme fil som opgaven dvs. opgave 01.doc

Projektledelse i praksis PLS-DDF undersøgelsen

Dansk Dataforening. Undersøgelse af Problemer med IT-leverancer og Brugeruddannelse. Rapporten ligger på kursushjemmesiden (link forefindes i opgave 2)

Opgave 2: Forberedelse for lektion 3

Udviklingsprocessen - livcyklusmodeller ”Fra vugge til grav” Kilde: http://www.mst.dk/udgiv/Publications/2003/87-7972-458-2/html/kap01_eng.htm

Udviklingsprocessen - livcyklusmodeller Kilde: http://www.globalebusinesstechnologies.com/mainz/services.html Kilde: http://domain643158.sites.fasthosts.com/itproject/default.asp Project life cycle: how it seems Enthusiasm Disillusionment Panic Search for the guilty Punishment of the innocent Reward for the hangers-on Kilde: http://www.nokia.com/nokia/0,6771,27741,00.html Kilde: http://www.lboro.ac.uk/service/std/myrp/myrp-the-2.html

Udviklingsprocessen - livcyklusmodeller Typiske elementer: Proces Roller Metoder Værktøjer tekniske aktiviteter Kvalitetssikring Styring (konfiguration m.m) Milepæle Dokumenter

Udviklingsmodeller 1. Historikken

Historikken Fase model 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Tid Benington, Herbert D. (1956) Proc. Symp. On Advanced Computer Programs for Digital Computers" sponsored by ONR, June 1956. Republished in Annals of the History of Computing, Oct. 1983, pp. 350-361. Reprinted at the ICSE'87, Monterey, California, USA. March 30 - April 2, 1987. Historikken Fase model 1956 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Tid

Fase model Vandfalds model Royce,W.W. (1970) Managing the Development of Large Software Systems: Concepts and Techniques Proc. WESCON, IEEE Computer Society Press, Los Alamitos, CA, 1970. Reprinted at the ICSE'87, Monterey, California, USA. March 30 - April 2, 1987. Historikken Royce kaldte det ikke ”waterfall” To iterationer: ”prototype” Selve forløbet Fase model 1956 Vandfalds model 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Tid

Fase model Vandfalds model Royce,W.W. (1970) Managing the Development of Large Software Systems: Concepts and Techniques Proc. WESCON, IEEE Computer Society Press, Los Alamitos, CA, 1970. Reprinted at the ICSE'87, Monterey, California, USA. March 30 - April 2, 1987. Historikken Faktisk ikke noget vandfald Feedback sløjfer m. mulighed for at gå tilbage!!! Fase model 1956 Vandfalds model 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Tid

Den første model som opdelte processen Basili, Victor R. and Turner, A. J. Iterative Enhancement: A Practical Technique for Software Development IEEE Transactions on Software Engineering, vol. 1, #4, December 1975 (update appears as Portfolio 14-01-05, Auerbach Information Management Series 1978). Available for download at University of Maryland web site Historikken Den første model som opdelte processen I flere iterationer (korte forløb) Iterativ model 1975 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Tid

Fase model Vandfalds model Spiral model Boehm, Barry (1986) "A Spiral Model of Software Development and Enhancement", ACM SIGSOFT Software Engineering Notes, August 1986 Historikken En variant af ”Iterativ model” Funktionaliteternes antal og egenskaber øges i små skridt Fase model 1956 Vandfalds model Spiral model 1986 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Tid

Fase model Vandfalds model Spiral model Boehm, Barry (1986) "A Spiral Model of Software Development and Enhancement", ACM SIGSOFT Software Engineering Notes, August 1986 Historikken Ofte koblet sammen med Flad HTML løsninger Object-Oriented Programming Extreme programming Fase model 1956 Vandfalds model Spiral model 1986 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Tid

Fase model Vandfalds model Spiral model Andre modeller Gawlinski, Mark (2003) Interactive Television Production page 149 Historikken Prototyping i et simuleringsmiljø efterfulgt af Vandfaldsmetoden BBC, DR og andre med helt nye teknologier Prototyping Vandfalds model Fase model 1956 Vandfalds model Spiral model 1986 Andre modeller 1998 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Tid

Fase model Vandfalds model Spiral model Andre modeller Gawlinski, Mark (2003) Interactive Television Production page 150 Se også http://www.cscresearchservices.com/foundation/library/P025/GTR.asp Historikken Rapid Application Development Variant af Spiralmetoden fra England, bortset fra trinvis udgivelse Flere ”mini-vandfald” efter hinanden - korte iterationer Til DTV, MOG på mobil og lignende. Vandfald 1 Vandfald 2 Vandfald 3 Fase model 1956 Vandfalds model Spiral model 1986 Andre modeller 1998 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Tid

Vandfald og Spiralmetoden En sammenligning

Vandfald og Spiralen (RAD) - ressourceforbrug

Vandfald og Spiralen (RAD) - afkast

Vandfald og Spiralen (RAD) - risici

Vandfald og Spiralen (RAD) - risici

Hvad skriver man om modellerne?

Peter Naur (1985) Programming as theory building Peter Naur (1985) Programming as theory building. In Microprocessing and Microprogramming vol. 15, pp. 253-261. ”Computer programs only make sense to the team who have developed it.” According to Naur, a theory about what the program does, and how it does it, is built simultaneously with the construction of the executable code. This theory cannot be written down or otherwise formalised.

Peter DeGrace (1990) Wicked Problems Roots of Wicked Problems ”Problems that are fully understood only after they are solved the first time” [however poorly] Roots of Wicked Problems A customer not knowing [or being able to articulate] what he/she wants; changing expectations as the project progresses. Staff who are inexperienced in the problem domain, orwith the appropriate implementation techniques.

Product development model. Robert G. Cooper Gate X Gate Y 600 145 16 Robert G. Cooper Winning at New Products - Accelerating the Process from Idea to Launch 3rd edition. 2001. Perseus Publishing, USA.

Fra idé til færdigt produkt/den daglige drift Ressource- forbrug ramme- koncept pitch dummy koncept produkt lancering brief pitch dummy format product launch Produktudvikling Produktion Drift Product development Production Operation Tid

Opgave 2 som løses inden lektion 3

Efterbehandling af opgave 2 Hvilke problemer oplever interviewpanelet i forhold til trekanten pris – tid – kvalitet?

Efterbehandling af opgave 2 Hvilke problemer oplever interviewpanelet i forhold til trekanten pris – tid – kvalitet?

Efterbehandling af opgave 2 Hvilke problemer oplever interviewpanelet i forhold til trekanten pris – tid – kvalitet? Hvad eller hvem var årsagen til de oplevede problemer – kunden, leverandøren eller begge dele?

Efterbehandling af opgave 2 Hvilke problemer oplever interviewpanelet i forhold til trekanten pris – tid – kvalitet? Hvem var årsagen til de oplevede problemer – kunden, leverandøren eller begge dele? Hvem erkender at de selv har problemer – og hvem skyder skylden på andre?

Efterbehandling af opgave 2 Hvad karakteriserer de projekter/systemer, som giver problemer?

Efterbehandling af opgave 2 Hvilken betydning har leverandørens størrelse og specialiseringsgraden for manglende succes?

Efterbehandling af opgave 2 Hvilke øvrige forhold hos leverandører nævnes hyppigt som årsag til problematisk gennemførelse?

Efterbehandling af opgave 2 Hvilken betydning har brugernes kompetence for anvendelsen af det leverede system ifølge interviewpanelet?

Efterbehandling af opgave 2 Hvilke initiativer peger interviewpanelet for at komme videre?

Projektledelse - påkrævede kompetencer Evne til at løse konflikter (internt/eksternt) Kreativitet og fleksibilitet God planlægning Forhandlingsevner Win-win versus win-lose