Videnskabsteori og metode pkp september 2006

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tvivl om naturalistisk metodologi
Advertisements

Videnskabsteori for begyndere
Videnskabsteori for begyndere
AT og faget Engelsk På de følgende dias får du nogle gode tips til, hvordan faget engelsk mest hensigtsmæssigt indgår i AT-eksamen.
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Hvad skaber det hele menneske? (Fælles mindmap på tavlen)
Videnskabsteori & metode
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Videnskabsteori & metode
Analyse af kvalitative data
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
htx-hverdagen set med videnskabernes briller
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Innovativ emergerende viden
Humaniora.
Hermeneutik og strukturalisme
Fagets formål, fokus og fagmål
Almen studieforberedelse
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Peter Nedergaard Kildekritik og undersøgelsesdesign
Kildeværdi og hermeneutik
Videnskabsteori & metode
Kursusgang 6: Hvad er humaniora?
Videnskabsteori og faglige metoder
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
Vt-9 kursus program 2. møde
Konference om Almen Studieforberedelse
INTRODUKTION TIL MEDIER OG KOMMUNIKATION
Forståelse og fortolkning – Peter Nedergaard
Teori, metodologi og metode
Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. Ph.d. Jeppe Bundsgaard
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
v/ Anne Marie Olesen Brandbjerg Højskole 10. sept. 2011
Videnskabsteori & metode
AT eksamen 2014 Hvordan kan opgaven løses med de humanistiske fag? HS
Niveauer for læring i organisationen
I forlængelse af ”Katar” ● Husk det tekstnære arbejde. I skal ikke først og fremmest sige, hvad meningen med novellen er. ● I skal først og fremmest sige,
Videnskabsteori & metode
Positivisme vs. hermeneutik
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
Nogle videnskabsteoretiske retninger
Peter Nedergaard: Konstruktivisme 0. Siden sidst 1.Konstruktivismens rødder 2.Kritikken af naturalismen 3.Kuhn 4.Sproget 5.Opsamling 1.
Videnskabsteori En Introduktion Ved/Nicki Leding Olesen,
Videnskabsteori og metode
Hvordan skabes samfundsfaglig viden?
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Videnskabsteori & metode
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Historiske kilder Kildekritik
Humanistisk videnskabsteori
SKABELON.
Sociologisk Grundkursus. Hovedtemaer og klassikere
Hvad er videnskab? Indspark i kursusrækken 2016 Kommunistisk Parti v/ Klaus Fink.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet. Kærlighedsanerkendelse i helt nære relationerisær mellem mor og barn og i forholdet mellem familie og venner.
Lederskab. Hold 3. Betegnelse: Hvis man fjerner alt det, som man troede at vide, men som man endeligt ikke ved, Så er der en kerne af ”Hårde fakta” tilbage.
Kursus: At tænke hovedområderne sammen. Modul: Videnskabsteori og hovedområder Gymnasiets tre faglige hovedområder.
Hvad er AT – almen studieforberedelse
v/ Anne Mørk, Institut for Historie og Center for Amerikanske Studier
Den naturvidenskabelige metode
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Engelskfagets metoder
Kritisk teori v/ Peter Nedergaard
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Naturalisme og positivisme
Kritisk teori v/ Peter Nedergaard
Videnskabsteori og fagligt samspil Aarhus, januar 2018
Samfundsvidenskaberne
Præsentationens transcript:

Videnskabsteori og metode pkp september 2006 Musik, musikvidenskab, videnskabsteori

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori Historikerens viden om fortiden er nødvendigvis indirekte; der er kun kilderne, altså hvad fortiden har efterladt Den er ligeledes nødvendigvis ufuldstændig, kilderne dækker aldrig alt, og man kan heller ikke være sikker på at kende alle kilder, selv om man bestræber sig på det Historikeren vil altid skulle tolke eller i hvert fald strukturere fortidens begivenheder; de har ingen ”form” i sig selv Der indgår værdier i behandlingen af historien, både fordi den handler om værdier og fordi historikeren selv har nogle værdier Kjørup s.146

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori POSITIVISME HERMENEUTIK

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori INDUKTION DEDUKTION

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori NOMOTETISK IDIOGRAFISK

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori HERMENEUTISK CIRKEL TEKSTELEMENT TEKST FORFATTERSKAB LIVSPROJEKT EPOKE

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori (1) man går frem og tilbage mellem den forståelseshorisont, man har i mødet med teksten og selve tekstens helhedsmening. TEKSTENS HELHEDSMENING TOLKERENS FORSTÅELSESHORISONT (2) man går frem og tilbage mellem spørgsmål som man stiller til teksten og de svar teksten giver på disse spørgsmål. SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN TEKSTENS SVAR PÅ DISSE SPØRGSMÅL

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori Tre former for handlen eller praksis (Habermas: Erkenntnis und Interesse 1968): Arbejde, dvs. bearbejdning af det naturgivne for at fremstille produkter til tilfredsstillelse af menneskelige behov Interaktion eller samhandlen, dvs. den handlen hvor man samtalende eller kommunikerende kommer til gensidig forståelse og indforståethed eller enighed Kritik eller samfundsforandrende praksis

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori Den erkendelsestype som tjener arbejdet (1) finder man i naturvidenskaberne, de empirisk-analytiske videnskaber, som indsamler information, og som er ledet af en teknisk eller beherskende erkendelsesinteresse. Den erkendelsestype som er underordnet interaktionen (2) finder man i de historisk-fortolkende videnskaber, hvis mål er tolkning eller forståelse og enighed og som er ledet af en forstående erkendelsesinteresse. Den erkendelse, der tjener den kritiske praksis (3). findes i de systematiske samfundsvidenskaber, som er ledet af en frigørende erkendelsesinteresse, dvs. de KAN være ledet af en sådan, BURDE være det, men er ofte ledet af en beherskende interesse.

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori Maurice Mandelbaum Man & Reason (1971): (Collin & Køppe 173) Historisme defineres som ”den opfattelse, at en adækvat forståelse og værdsættelse af ethvert fænomen forudsætter, at man klarlægger fænomenets plads og rolle i den udviklingsproces, som det er en del af.”

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori TO GRUNDOPFATTELSER AF HISTORIE SYSTEM: betoner det ensartede og regelrette i kultur- og samfundsudviklingen og betragter historien som et system, hvis udviklingslove man skal forsøge at afdække. Man ser de historiske processer som i alt væsentlig lovbundne processer. INDIVIDUELL(E) PROCES(SER): betragter det særegne i de forskellige kulturer og samfund, og ser det som opgaven at fremstille det individuelle og egenartede i de forskellige historiske udviklingsforløb. Man ser de historiske processer som på afgørende punkter bestemt af menneskers værdier og valg.

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori HISTORICISME POSITIVISTISK HISTORISME <- KRITISERES AF DILTHEY (system, lovmæssigheder, NOMOTETISK) Fjord Jensen Poppers historicism HISTORISME GADAMERS HISTORISME (levende fremstilling af individuellepersoner og institutioner i deres konkrete og specifikke historiske sammenhæng) (ikke nomotetisk men IDIOGRAFISK) (fremhæver fortolkning) Overlapper dermed HERMENEUTIK

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori LÆSEØVELSE Teksterne: Forord og Beethoven-omtaler Kilderne: Musikhistoriske fremstillinger, der bruges/har været brugt i universitetsundervisning

Musik, musikvidenskab, videnskabsteori Eksplicit / Implicit Deskriptiv /Tolkende Induktion / Deduktion Positivisme / Hermeneutik Ideologikritik Stofafgrænsning, formidlingsstrategi etc. Hvilke(n) historie(r) ? STIL-, PERSONAL-, SOCIAL-, STRUKTUR-, KULTUR- osv. –historie