Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
Advertisements

Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Biogas Biogas er en blanding af gasserne metan og kuldioxid
Dansk Mælkeproduktion
Lov om hold af malkekvæg samt afkom af malkekvæg
Heatime – hurtig og enkel registrering af brunst
Goldkøer Skal på græs i minimum 6 timer pr. dag
Dåvildt i Lemvig og Holstebro kommuner
”Roskildesyge” - infektion med norovirus
Sådan optimeres raps-dyrkningen inden jul
Fra jord til bord Lidt om Jersore Galloway:
Hvor stor forenkling vil koen acceptere?
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
1 Naturbørnehavens græsserlaug. 2 Hvad er et kogræsserlaug.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2005.ppt Ensilagekvalitet i forhold til høst og opbevaringsform.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 500 køer på græs – hvordan kan planteavlsforskning og –udvikling bidrage Seniorforsker.
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage
Nettoudbytte og foderværdi
Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem.
ELEVOPGAVER I HYGIEJNE
Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Temadag om Salmonella-sanering i konsumægsstalde, Torsdag d. 25. Januar 2001, Landbrugets.
  Robuste drivveje giver sunde køer Dette projekt medfinansieres af ”Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet. v.
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
KOL: Behandling, rygning og rehabilitering
Landbrugets Rådgivningscenter Betydning af grovfoderets fordøjelighed +1%-enhed i fordøjelighed af NDF i grovfoder: +0,17 kg tørstof i foderoptagelse +0,25.
Insektbekæmpelse i kartofler
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Uafhængige LifeWave Distributører
Matematik B 1.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar.
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Balanceregnskaber Hvem har deltaget Hvem har forøget deres N-kvote Hvor meget Tidsforbrug Afslutning Balanceregnskaber Korrektion af N-kvote for højere.
Grunde til at jeg elsker dig
Harmony®SX.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Landbrugets Rådgivningscenter Afgræsning contra staldfodring 1.Hvilke produktionsforhold påvirkes – og hvordan? 2.Samlet økonomisk vurdering heraf på den.
Optimal styring af vandingen i græs og majs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Fedtsyrer i frisk græs Grovfoderseminar 2004 Konsulent.
Sydvestjysk Landboforening Varde Græsplanlægning - et praktisk værktøj til planlægning af slæt og afgræsning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening.
Sidste nyt om ensilering
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Effekt af ensileringsmidler vurderet ud fra analyser.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Næringsstofoverskud, effektiviteten i produktionen og tab af næringsstof- fer.
Kan økologiregler sikre dyrevelfærd?
Højere risiko for ketose og fedtlever hos Jersey
af kvægbruger Verner Nygaard Mikkelsen ”Gejlhøjgård”
Sporer i ensilage og mælk
for kløversnudebiller
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Crimpning og ensilering af korn
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Malkerobot i den økologiske græsmark, hvordan (og hvorfor)?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar Aktuelt nyt.ppt Aktuelt nyt - Majsanalyser - Værdi.
Tidsbegrænset afgræsning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg Selenberigede gødninger til græs -set fra køernes side Grovfoderseminar 2006 Landskonsulent Ole Aaes.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Mål for dyrevelfærd i malkekvægbesætningen Kirstine F. Jørgensen Workshop 1: Dyrevelfærd i økologiske.
Management og naturpleje (Kvæg)
Heatime – hurtig og enkel registrering af brunst
Mikroorganismer og hygiejne
”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Hygiejniseringsregler i biogasanlæg Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning.
MRSA Sundhedsstyring Hvad er MRSA Stafylokok bakterie -ikke følsom for behandling med de almindelige stafylokok-penicilliner Findes hos mennesker,
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Management og naturpleje (Kvæg)
LEVERIKTER OG KVÆG PÅ FUGTIGE AREALER
Kalve – fodring og pasning
Præsentationens transcript:

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Grovfoderseminar 2002 V/ dyrlæge Astrid Mikél Jensen Dansk Kvæg S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Strategi til forebyggelse af Græsmarksparasitter Hvilke parasitter? Parasitternes livscyklus Parasitternes overlevelse i græsset Sådan forebygger man 2 eksempler, hvor det gik galt Salmonella S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Parasitter på græs S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Indvoldsorm er vanddyr Æg larve (L3) er afhængig af temperaturen (optimum 20-25° C) Jo højere luftfugtighed – jo længere overlevelse S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Larver af løbetarmorm spredes med regndråber til græsset S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Løbe-tarmorms livscyklus S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Indvoldsorm Smitte Immunitet Udbredt Kan varsles Opbygges Varighed Løbetarmorm Ja Langsomt Livsvarig Lungeorm Nej (kun i 10%?) Hurtigt Kortvarig S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Forløb af lungeormudbrud S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Coccidiers livscyklus S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Driftsforhold, som fremmer opformering og smitte med coccidier på græs Permanent kalvefold Brat foderskifte fra mælk til græs Manglende energiindhold i græsset S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Ikke-medicinske metoder til at forebygge indvoldsorm Sen udbinding Nedsætte belægningsgraden Foldskifte til ren mark i juli 1. årsgræssere sammen med 2. årsgræssere eller goldkøer (NB! De skal bindes ud samtidig) Tilskudsfodring på græs i august (Små kalve på efterårsgræs) S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Forebyg mod løbe-tarmorm ved foldskifte midt i juli S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Forebyg mod løbe-tarmorm ved fold- skifte midt i juli til køernes græsareal S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Strategisk program mod løbetarmorm Kvierne må ikke være behandlet med ormemiddel ved udbinding 4-6 uger efter udbinding indsamles frisk afsat gødning fra 5 kvier Gødning skal være fra 1.årsgræssende kvier opsamles i hvert sit bæger køles ned og sendes til laboratorium samme dag S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Ydelsestab S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Afgræsningstiden har været for lang i forhold til græsoptagelsen S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Risiko for lungeorm hos malkekøer reduceres ved: At have et tilstrækkeligt stort græsareal Minimum 0,30 ha pr. ko ved afgræsning dag og nat Minimum 0,15 ha pr. ko ved afgræsning dag eller nat At veksle mellem afgræsning og slæt At afpasse afgræsningstiden til græsoptagelsen S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Afgræsningssystemet har ikke forebygget mod løbe-tarmorm S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Gylle til afgræsningsgræs En nødløsning på grund af smitterisiko Hvis følgende karenstider overholdes, er smitterisikoen minimal: Ikke lagret gylle (frisk gylle) – enten slæt efter udbringning eller mindst 60 dage inden afgræsning. Lagret eller afgasset gylle (fra biogasanlæg) mindst 30 dage inden afgræsning. Kun voksne dyr på de gyllegødede marker. Brug kun gylle fra egen besætning. S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt

Decimeringstider* for nogle sygdomsfremkaldende bakterier i gylle Biogasanlæg Gylleanlæg Bakterier 53°C 35°C 18-21°C 6-15° C T-90, timer T-90, dage T-90, uger S. typhimurium 0,7 2,4 2,0 5,9 S. dublin 0,6 2,1 E. coli 0,4 1,8 8,8 S. aureus 0,5 0,9 7,1 M. paratuberculosis 6,0 Coliforme bakterier 3,1 9,3 Decimeringstid = T-90 = Den tid, der gpr indtil 90% af bakterierne er dræbt. S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt