Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion 1

Disposition Klimaprognose og majs Helsæd Kolbemajs Kernemajs

Nordjylland +27 MVE pr. år 3200 3000 2800 Majsvarmeenheder 2600 2400 Figuren viser antallet af Ontario majsvarmeenheder fra 15. april til 15. oktober de seneste 9 år. En stigning på 27 MVE pr. år er lidt højere end den officille prognose på 20-25 MVE pr. år. (Kilde Jørgen E. Olesen, Foulum). 2200 2000 1995 2000 2005 2010 2015

Nordjylland 3200 3000 2800 Majsvarmeenheder 2600 2400 2200 2000 1995 Den blå stiplede linie markerer niveauet for de færreste majsvarmeenheder vi har haft i de seneste 9 år. Forudsat samme årlige variation i majsvarmeenheder fremover, markerer den blå stiplede linie det køligste vi kan forvente indtil 2015. Da vi skal have minimum 2400 MVE for at få tidlige til middeltidlige majssorter moden til helsæd, kan dyrkning af majshelsæd betragtes som sikker i Nordjylland, som er det køligste område i landet. Dyrkning af kolbemajs eller kernemajs til ensilering kræver 2700 majsvarmeenheder. Prognosen er, at det kan betragtes som sikker, når vi nærmer os 2015. Kernemajs til tørring kræver som minimum 2900-3000 majsvarmeenheder, for at få vandprocenten ned i kernerne, mens majsen står på roden. Det ligger længere ud i fremtiden for Nordjylland. 2000 1995 2000 2005 2010 2015

Øerne 2200 2400 2600 2800 3000 3200 3400 1995 2000 2005 2010 2015 Majsvarmeenheder Øerne er det varmeste område i landet. Her har det været muligt at dyrke kolbemajs og kernemajs til ensilering siden slutningen af 90erne. Når vi nærmer os 2015, bliver der mulighed for dyrkning af kernemajs til tørring.

Helsæd Sorter Stubhøjde NorFor og majssorter Valg af sorter - udbytte eller FK NDF? Stubhøjde

Norfor og majssorter 2007 Figuren viser sammenhængen mellem foderværdien i kg tørstof pr. FE og i MJ pr. kg tørstof (NorFor). Det ses, at hvis en sort har haft en høj foderværdi angivet kg tørstof pr. FE, har den også haft en høj foderværdi i NorFor angivet, som MJ pr. kg tørstof. Det samme gælder sorter med en lav foderværdi. Nogle sorter har NorFor vurderet lidt højere, og andre sorter har NorFor vurderet lidt lavere. NorFor har derfor stort set ikke ændret rangeringen af sorter mht. foderværdi.

Norfor og majssorter 2007 Figuren viser sammenhængen mellem udbyttet af foderenheder og udbyttet af GJ pr. ha. Også her gælder, at hvis en sort har givet et højt udbytte af foderenheder, har den også givet et højt udbytte af GJ pr. ha. Som for foderværdien har NorFor vurderet udbyttet lidt højere for nogle sorter og lidt lavere for andre sorter. NorFor har stort set ikke ændret rangeringen af sorter mht. udbytte.

NorFor og majssorter 2007 Figuren viser indholdet af NDF som funktion af forskellen på udbyttet (som forholdstal) i NorFor og udbyttet (som forholdstal) i foderenheder. Det ses, at sorter med et højt indhold af NDF, har givet et lidt højere udbytte i NorFor end i foderenheder. Det modsatte ved et lavt indhold af NDF. Det skyldes, at NorFor værdisætter grovfoder (NDF) højere end det gamle system. Omvendt værdisætter NorFor kraftfoder lavere end det gamle system.

Norfor og majssorter 2007 Pct. i tørstof Fht. udbytte stivelse NDF FE GJ NK Bull 32,1 39,4 112 110 Patrick 30,5 42,9 104 106 Figuren viser de to sorter i sortsafprøvningen 2007, som NorFor har haft størst betydning for. For NK Bull har NorFor reduceret udbyttet fra forholdstal 112 til 110. For Patrick har NorFor hævet udbyttet fra 104 til 106.

NorFor og majssorter 2007 Stort set uændret rangering efter foderværdi udbytte Vurderer cellevægge højere Sorter med stor andel af NDF får en lidt højere foderværdi og et lidt højere udbytte Sorter med en lille andel af NDF (stor andel af stivelse) får en lidt lavere foderværdi og et lidt lavere udbytte

Sorter til helsæd 29-33 pct. tørstof inden midten af oktober Mere end 30 pct. græs i foderrationen: Højt udbytte Høj foderværdi Mindre end 30 pct. græs i foderrationen: høj FK NDF eller Lav iNDF

Sorter til helsæd, 2006-2007 ( ) = antal dage tidligere end Banguy Figuren viser de bedste sorter indenfor de fire tidlighedsklasser meget tidlige, tidlige, middeltidlige og sildige sorter. Figuren med alle sorter, som har deltaget i afprøvningen 2006 og 2007, kan ses i Oversigt over Landsforsøgene 2007, side 345. ( ) = antal dage tidligere end Banguy

FK NDF og udbytte i majssorter Grovfoder er 100 pct. majs 1 fht. FK NDF = 1 fht. Udbytte Grovfoder er ½ majs + ½ græs 1 fht. FK NDF = 0,5 fht. udbytte Hvis køer fodres med udelukkende majs som grovfoder giver sort A samme økonomi som sort B, hvis sort A har 1 forholdstal højere FK NDF men 1 forholdstal lavere udbytte end sort B. Med andre ord – En sort med 1 forholdstal højere FK NDF må give 1 forholdstal mindre i udbytte. Hvis der fodres med ½ græs og ½ majs, må en sort med 1 forholdstal højere FK NDF max. give 0,5 forholdstal mindre i udbytte for at økonomien er den samme. Forudsætninger: Der fodres med 12 FE majsensilage pr. ko pr. dag. For hver gang FK NDF stiger med 1 procentenhed stiger mælkeydelsen med 0,25 kg EKM. Fortjenesten er 0,25 kg EKM x 3,00 kr./liter EKM minus 0,25 kr. i foderomkostninger = 0,50 kr. pr. ko pr. dag eller 0,50 øre pr. 12 FE majs. For hele majsarealet vurderes effekten kun at være det halve, da omtrent halvdelen af majsen anvendes til opdræt, goldkøer og køer i den sidste del af laktationen. Dvs. en effelt som helhed på 0,25 øre pr. ko eller pr. 12 FE majs. Hvis udbyttet er 10.000 FE pr. ha svarer fortjenesten til 208 kr. pr. ha eller 175 FE pr. ha, når en foderenhed sættes til 1,20 kr. Ved et udbytteniveau på 10.000 FE/ha svarer 175 FE til 1,75 forholdstal. Da FK NDF er omkring 60 i majshelsæd svarer 1 enhed FK NDF til 1,7 forholdstalsenheder. Det betyder, at 1 forholdstal for NDF modsvarer 1 forholdstal for udbyttet af FE. Ved fodring med ½ græs og ½ maj i stedet for udelukkende majsfodring, er effekten af FK NDF i majsen kun den halve, dvs. effekten af 1 forholdstal NDF økonomisk svarer til effekten af 0,5 forholdstal for udbyttet, osv.

Sorter til helsæd, 2006-2007 ( ) = antal dage tidligere end Banguy

Stubhøjde – 33 pct. tørstof i gns. 4 forsøg, 4 sorter, 2006-2007 Udbytte pr. ha, i forhold til 20 cm stub 40 cm stub 60 cm stub Grønt, hkg -42 (-9%) -79 (-17%) Tørstof, hkg -8,4 -17,5 A.e. -1,5 -6,7 GJ -2,6 -7,1 Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2007, side 374. I hvert af årene 2006 og 2007 er der udført 2 forsøg med stubhøjde. Forsøgene er udført i 4 majssorter (Treasure, Rosalie, NK Bull og Banguy) som er høstet med 3 stubhøjder, 20, 40, og 60 cm. Alle sorter er høstet samme dag i hver af de fire forsøg. Forsøgene har ligget i tilknytning til sortsforsøgene i Hellevad og i Års. I 2006 har plantehøjden været usædvanlig høj, ca. 35 cm højere end i 2007. Tørstofprocenten har været høj i 2006 og noget højere end i 2007. I gennemsnit af de fire sorter og de fire forsøg har tørstofindholdet været 33 pct. Forsøgene fortsættes i 2008.

Stubhøjde - 33 pct. tørstof i gns. 4 forsøg, 4 sorter, 2006-2007 Ændring i forhold til 20 cm stub 40 cm stub 60 cm stub Tørstof, % 1,3 2,2 Stivelse, % i ts. 2,3 3,7 NDF, % i ts. -2,3 -3,3 iNDF, g pr. kg NDF -19 -22 FK NDF 1,6 2,8 Kg tørstof pr. FE -0,05 -0,08 MJ pr. kg ts. 0,20 0,31

Stubhøjde – 33 pct. tørstof i gns. 4 forsøg, 4 sorter, 2006-2007 En forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm betyder mindre for udbyttet end en forøgelse af stubhøjden fra 40 til 60 cm.

Stubhøjde – 60 contra 20 cm 4 forsøg, 4 sorter P=0,03 En forøgelse af stubhøjden koster mere i tabt udbytte ved et lavt tørstofindhold end ved et højt tørstofindhold. Ved 30 pct. Tørstof har en forøgelse af stubhøjden fra 20 til 60 cm kostet ca. 1000 FE pr. ha. Effekten på udbyttet har været mindre i 2006 end i 2007, hvor planterne har været 35 cm længere end i 2007.

Stubhøjde - 33 pct. tørstof i gns. 4 forsøg, 4 sorter, 2006-2007 Figuren viser effekten foderværdien ved at sætte en længere stub. Ændringen af foderværdien er sat i forhold til foderværdien med 20 cm stub. Virkningen på foderværdien har været omtrent konstant fra 20 til 60 cm stub, dog med tendens til lidt aftagende virkning.

Stubhøjde – 60 cm contra 20 cm 4 forsøg, 4 sorter Der er tendens til en mindre effekt på foderværdien ved et lavt tørstofindhold end et højt tørstofindhold. Effekten på foderværdien har været mindre i 2006 end i 2007, hvor planterne har været 35 cm længere end i 2007.

Stubhøjde – foreløbig konklusion Ingen signifikant forskel på Tresure, Rosalie, NK Bull og Banguy 20 til 40 cm stub giver lille udbyttetab men stor effekt på foderværdien 40 til 60 cm stub giver stort udbyttetab men tendens til mindre effekt på foderværdien Effekten på udbyttet størst ved lavere tørstofprocenter Effekten på foderværdien mindre afhængig af tørstofindholdet Effekten på udbytte og foderværdi mindst ved stor plantehøjde

Kolbemajs Plantetal Høsttidspunkt Opbevaring Ensileringsmidler

Plantetal – høstet som majshelsæd 15 forsøg 2001-2003 Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2003, side 313. Ved beregning af nettomerudbyttet er der regnet med 0,6 kg stivelse pr. FE og 135 kr. pr. afgrødeenhed (140 kr. pr. hkg hvede), 650 kr. pr. 50.000 frø og 90 pct. markspiring.

Plantetal i kernemajs 1 forsøg 2007 i sorten Ecrin Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2007, side 358. Ved beregning af nettoudbyttet er der regnet med 650 kr. pr. 50.000 frø, 150 kr. pr. hkg majs med 15 pct. vand og 90 pct. markspiring. Forsøgene fortsætter i 2008.

Frø pr. ha til kolbemajs/kernemajs Gode forhold Mindre risiko for tidlig nattefrost Såning i april Køligere forhold Risiko for tidlig nattefrost Såning i maj 110.000 100.000

Kolbemajs - høsttidspunkt 18 prøver 2007 Kilde: Dansk Kvæg. Figuren viser resultatet af 18 foderanalyser af kolbemajs høst 2007. Mere end halvdelen af prøver har et lavere indhold af tørstof end ønsket.

Kolbemajs – høsttidspunkt 1 forsøg 2006 Kilde: Tabel U20 i tabelbilaget til Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Kolbemajs – høsttidspunkt 1 forsøg 2006

Høsttider – Crescendo 4 forsøg 2002-2005 Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2005, side 381. Årene 2002 og 2003 har været varme år med en tidlig høst. Året 2004 var et køligere år med høst i oktober. Midt i oktober 2004 kom middeltemperaturen under 10oC. Året 2005 var også et køligere år, hvor der kom nattefrost midt i september. Halvdelen af bladmassen visnede herved. 24/8 7/9 21/9 5/10 19/10 2/11 16/11

Kolbemajs høsttid Så vidt muligt 52-57 pct. tørstof En uge efter at middeldøgntemperaturen passerer under 10 grader En uge efter at mere end halvdelen af bladene er svedet af frost Sen høst øger risikoen for angreb af Fusarium

Ved høst af kernemajs skal den sorte plet ved kernernes tilhæftningssted skal være synlig på kernerne midt i kolben.

Kolbemajs - opbevaring FE pr. m3 FE pr. m/balle Øre pr. FE Betonplads/bufferareal 420 6-(22)* Plansilo 430 Markstak 6* Lille silopose (Murska) 250 645 22* Stor silopose (AG) 350 1900 12 Wrap baller 560 (25) Priserne inkluderer indlægning, sammenkørsel, plastfolie og net/dæk/sække med småsten. Data for stakke: Der er lavet en enkel opgørelse af Dansk Kvæg, der viste 419 FE pr. m3. Data for plansilo bygger på farmtesten beskrevet i ”Farmtest-Opbevaring af kolbe- og kernemajs, 16. oktober 2007”. Data for lille silopose (Murska) er på grundlag af fakturaer og målinger indsendt og foretaget af Kvægbrugskonsulent Henning Pedersen, Landbo/Midt/Øst. På bedrift 1 er registreret følgende data: 50,6 pct. tørstof, 1,04 kg tørstof pr. FE, 275 FE pr. m3, 691 FE pr. m pose og prisen har været 18 øre pr. FE for pakning i silopose inkl. plastposen men ekskl. ensileringsmiddel. På bedrift 2 er der følgende data: 48,7 pct. tørstof, 0,98 kg tørstof pr. FE, 225 FE /m3, 598 FE pr. m pose og prisen har været 26 øre pr. FE inkl. plastposen men ekskl. ensileringsmiddel. Data for stor silopose(AG-bag) bygger på ovennævte Farmtest. Prisen er på grundlag af takster hos Stauning Maskinstation beregnet for en pose på 70 m, 185 kr. m, 2000 kr. i startgebyr og 2 timers kørsel a’ 450 kr. *Inkl. indlægning og sammenkørsel samt læsning i baggeren/ballepresseren, ekskl. ensileringsmidd. ( ) = skøn

Kolbemajs ensileringsmidler Eksempler fra praksis, 2007 Pr. ton kolbemajs Øre pr. FE Krimpersile 2000 3,8 kg(3-6 l) 8,9 Sile-All Fireguard 592 g (250 g) 12,9 ()=Anbefalet dosering Bemærk at der har været vanskeligheder med at styre doseringen af ensileringsmidlet. Kilde: Henning Pedersen, LandboMidt/Øst

Kolbemajs - ensileringsmidler Generelt ikke nødvendig Midler til kolbemajs skal have vist en godkendt effekt på stabiliteten i DLG-gütezeichen Indeholde propionsyre, propionat (f.eks. Majs Kofasil Liquid) og/eller Benzoat/sorbat (f.eks. Majs Kofasil Liquid, Feedtech 22, Lactisil 200 NB) Kilde: GrovfoderNyt 102 16-05-2007.

Kolbemajs opbevaring Snitflade: max. 1 m2 pr. FE pr. 100 køer Tildækning Tynd underlagsfolie 1-2 dækfolier Net, dæk Silo: sække med småsten langs kanter 2-3 rækker sække langs snitfladen Jord over i markstak Lodret snitflade Trækkes lige ud - Nix løfte!

Kolbemajs opfodring Der ryddes op for at undgå varmedannelse Plastikken trækkes ned for snitfladen ved regnvejr

Kernemajs Kernemajs contra korn Opbevaring af kernemajs

Kernemajs contra korn Beregninger foretaget bl.a. på grundlag af Budgetkalkuler 2008. For vårbyg er der regnet med 15 øre pr. FEkv til tørring og lagring i en stålsilo samt formaling.

Høje udbytter i sorts- forsøgene til kernemajs i 2005-2006 Hkg pr. ha 15 % vand a.e. pr. ha kvæg Sydjylland JB1* 70-107 73-107 Langeland JB6 109-125 113-130 Kilde: www.sortinfo.dk *vandet 1 gang, tørkeskadet

Kernemajs til kvæg Pct. vand FE pr. m3 FEkv Øre pr. FEkv1) Stålsilo (inkl. tørring fra 35%) 15 780 40/354) Gastæt m. topudtag 24-40 (470) (17) Gastæt, bundudtag 24-32 Gastæt, bundudtag2) 17 Silopose, Murska3) 30-40 650 30 Plansilo/betonpl. 3) (1000) (42)/284) Kilde: Øre pr. FE er fastsat med udgangspunkt i artiklen ”Kernemajs til svin” i pjecen ”Produktionsøkonomi Planteavl 2007. 1)Opbevaring og crimpning/formaling 2) Med vand 3)Inkl. ens.middel og pose 4)Med og uden forr. og afskr. af silo, ()=skøn

Crimpning af majs, eks. fra Sydjyll. Kr. pr. tdr. Øre pr. FEkv, 35 % vand Crimpning, 12 kr./tdr. 12,0 15,2 4,5 l Krimpersile/ ton, 11,80 kr./l 7,10 9,0 Silo bag,100 kr./m) 3,35 4,2 I alt 22,45 28,4 Kilde: Ken Brink Sønderjysl Landboforening. Data er beregnet på grundlag af en faktura fra en maskinstation, der har crimpet 660 tdr. kernemajs i silopose (Murska). Kilde: Ken Brink, Sønderjysk Landboforening

Kernemajs Kernemajs fortrinsvis for svineproducenter Opbevaring og håndtering stor betydning for økonomien Gastætte siloer eller forhåndenværende plansiloer/betonplads billigst Gastætte siloer skal være behandlet indvendig f.eks. glasemaljeret Ensileringsmiddel anbefales ved opbevaring i siloposer, stakke eller plansiloer Ensileringsmidler skal baseres på: Dokumenteret effekt i DLG Gütezeichen Konventionelt: propionsyre/propionat i kombination med benzoat, f.eks Majs Kofasil Liquid Økologisk: Propionsyre

Forskel i restbeløb mellem forskellige majssystemer 20 cm stub 60 cm stub 20 cm stub + kolbemajs 20 cm stub + kernemajs Forskel i 1.000 kr./år +1% ydel. v. høj stub -12 5 -18 34 Byg: -15 hkg 14 23 47 Byg-15 hkg + 20kr. 24 30 14 Byg + 20 kr -13 -11 Kilde: Ved. Forudsætninger, se GrovfoderNyt nr. 126 24-09-2007. Udgangspunktet for kornudbyttet er 58 hkg pr. ha og udgangspunktet for kornprisen er 140 kr. pr. hkg. -3 Byg: -20 kr. -23 -13 5 Uændret m. ydelse -18 -44 Kilde: GrovfoderNyt nr. 126, 6. sept. 2007

Konklusion Høj stub, kolbemajs og crimpet kernemajs kræver, at græsensilagen udgør 30% eller mere af grovfoderet Høj stub, kolbemajs eller crimpet kernemajs er økonomisk fordelagtigt ved gode forhold for dyrkning af majs i forhold til korn (op i mod dobbelt udbytte i majs i forhold til korn) Økonomien i en høj stub afhænger af en stigning i mælkeydelsen En ændring af kornprisen har mindre betydning for økonomien i alt. majsprodukter

Tak for opmærksomheden og GOD SÆSON!