Aktuelt om dyrkning af majs

Præsentationer af emnet: "Aktuelt om dyrkning af majs"— Præsentationens transcript:

1 Aktuelt om dyrkning af majs
Martin Mikkelsen Planteavl

2 Disposition Majs i 2005 Majsorter Høsttid Stubhøjde Kolbemajs
(Fusarium i majs) (Dårlig vækst i majs) Planteavl

3 Majsvarmeenheder 2002-2005 15. april – 15. oktober
3200 Øerne 71-90 2002 2003 2004 2005 3000 Sydjylland 71-90 2002 2003 2004 2005 2800 Majsvarmeenheder 2600 2400 2200 71-90 2002 2003 2004 2005 Nordjylland Planteavl

4 Majsvarmeenheder 2005 ved sen såning og tidlig frost
3000 2800 2600 Majsvarmeenheder 2400 2200 2000 Nordjylland Sydjylland Øerne Planteavl

5 Middeltemperatur Jylland og Øerne
Kernefyldning og modenhed 20 18 2005 16 14 12 Blomstring Middeltemperatur, grader C 10 8 6 4 2 Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Normal Planteavl

6 Miljø og lignificering
Temperatur + Lys - Kvælstof Vand Sygdomme/skadedyr Planteavl

7 Valg af majssort til helsæd
30 pct. tørstof før midten af oktober Mere end 30 pct. græs i foderrationen: Højt udbytte og høj foderværdi Mindre end 30 pct. græs i foderrationen: Højt udbytte og høj FK NDF Vælg 2-3 sorter Planteavl

8 Majssorter til helsæd 2004 - 2005
Forholdstal 85 90 95 100 105 Destiny (22) Forskel: 5,48 % Treasure (16) Auxxel (7) Rosalie (6) Ravenna (5) (2) Cerruti (0) Topper (0) Banguy 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 Kg tørstof pr. FE Fht. udbytte af a.e. Fht. FK NDF Kg tørstof pr. FE Oversigten, s. 350

9 Majshelsæd - sortsvalg

10 Majssorter ”Staygreen index”
% stivelse Staygreen index = x 100 % tørstof Højt index = Våd stængel, tidlig kolbeudvikling Lavt index = Tør stængel, sen kolbeudvikling Planteavl

11 Majsorter 2004-2005 - tidlige sorter
65 70 75 80 85 90 95 Destiny(22) ES Pride(19) Avenir(17) Eternity(17) Treasure(16) Vernal(14) Passat(13) Blixxem(10) Staygreen Index Planteavl

12 Majssorter 2004-2005 - sildige sorter
Stay-green index 65 70 75 80 85 90 95 100 NKBuul(2) Apostrof(2) Tango(2) Cerruti(2) Adenzo(1) LG3196(1) Candir(1) PR39M48(0) Topper(0) Nescio(0) Banguy(0) ES Shorty(-3) Graphic(-4) Planteavl

13 Majssorter til kolbemajs
Ingen sortsforsøg til kolbemajs Brug sortsforsøgene til majshelsæd Højt udbytte af stivelse Nye lovende sorter: Anvil og Patrick Planteavl

14 Majssorter til kolbemajs, 2004-2005
Destiny Eternity Treasure Kwiss Salgado NK Bull Cerruti 100 102 104 106 108 110 112 114 Forholdstal for udbyttet af stivelse ved helsædshøst Planteavl

15 Høsttider i typer af majssorter
4 forsøg Koldkærgård JB 7 Avenir, Crescendo, Manatan, Banguy 4 høst - 2 uger imellem hver høst Planteavl

16 Høsttider i typer af majssorter
2002 og 2003 meget varmt tørt – især 2002 tidlig udvikling og tidlig høst 2004 og 2005 lidt varmere end 20 års gns sen høst 2005: svidning af nattefrost sept. (1/3 -1/2 af bladene) Planteavl

17 Høsttid Banguy 2002-2005 50 45 40 35 Pct. tørstof 30 25 20 24/8 6/9
20/9 4/10 18/10 1/11 15/11 Dato 2002 2003 2004 2005 Planteavl

18 Høsttid - konklusion tørstofindhold
< 32 pct. tørstof: +0,4 % pr. døgn i tidlige sorter +0,2 % pr. døgn i sildige sorter >32 pct. tørstof +0,5 % pr. døgn i både tidlige og sildige sorter +5 % i tørkeskadet majs Planteavl

19 Høsttid Banguy 50 70 90 110 130 150 170 24/8 6/9 20/9 4/10 18/10 1/11 15/11 Dato a.e. pr. ha 2002 2003 2004 2005 Planteavl

20 Høsttid Banguy Planteavl

21 Høsttid - konklusion udbytte
< 30 pct. tørstof op til FE pr. ha pr. dag >30 pct. tørstof tidlig udvikling: op til 0-70 FE pr. ha. pr. dag sen udvikling: stagnerende eller faldende udbytte Middeldøgntemperaturer under 10 grader har bevirket faldende udbytte Frostsvidning af en tredjedel af bladene har bevirket faldende udbytte på op til 70 FE pr. ha pr. dag Planteavl

22 Høsttid Banguy Planteavl

23 Høsttid - konklusion kg tørstof pr. FE
<30 pct. tørstof stærkt faldende >30 pct. tørstof stagnerende eller svagt faldende Frostsvidning: bremser udviklingen i kg ts. pr. FE Planteavl

24 Høsttid Banguy Planteavl

25 Høsttid Banguy Planteavl

26 Høsttid Banguy Planteavl

27 Høsttid - konklusion stivelse og sukker
steget meget indtil 30 pct. ts. steget mindre efter 30 pct. tørstof frost har bevirket brat stigning – derefter svagere stigning Sukker faldet meget indtil 30 pct. ts. stagneret efter 30 pct. tørstof lavt ved høje temperaturer faldet ved middeldøgntemperaturer under 10 grader faldet efter frost Sukker + stivelse er steget 5-13 procentenheder på 6 uger – mest ved tidlig udvikling Planteavl

28 Høsttid Banguy Planteavl

29 Høsttid Banguy Planteavl

30 Høsttid - konklusion pct. NDF og FK NDF
faldet stærkt indtil 30 pct. ts. stagneret eller faldet svagt efter 30 pct. ts. brat fald efter frost – derefter stagneret på højt niveau FK NDF uændret i 6 ugers høstperiode Niveauet højest med varm og tør august Niveauet lavest med kølig/solfattig juli/august Planteavl

31 Høsttid Banguy Planteavl

32 Høsttid - konklusion udbytte af stivelse
stiger stærkt indtil 30 pct. tørstof stiger svagere indtil knap 40 pct. tørstof frost bevirket brat stigning – derefter stagneret eller svagt stigende Planteavl

33 Høsttid - samlet konklusion
29-33 pct. tørstof 29-30 ved et højt stivelsesniveau i rationen 30-33 ved et lavere stivelsesniveau i rationen Høst inden middeldøgntemperaturen kommer under 10 grader C Frostskadet majs (1/3-1/2 af bladene svedne): Høst ved pct. tørstof indholdet af tørstof er steget, uden at kvaliteten har ændret sig Høst inden en længere periode med regn Planteavl

34 Stubhøjde i majs 1993 og 1997 19 undersøgelser 9 sorter Foderværdi
hele afgrøden med 20 cm stub nederste stængelstykker á 20 cm Foderværdi 1993: træstof 1997: in vitro Planteavl

35 Stubhøjde i majs 28 26 24 22 20 Pct. tørstof 18 16 14 12 10 0-20 20-40
40-60/80 cm stængelstykke målt fra jordoverfladen Fronica (22% ts.) 1993 Sonia (31% ts.) 1993 Husar (38% ts.) 1997 Aviso (27% ts.) 1993 Banguy (33% ts) 1997

36 Stubhøjde i majs 45 40 35 Pct. træstof i tørstof 30 25 20 0-20 20-40
40-60/80 cm stængelstykke målt fra jordoverfladen Fronica (22% ts.) 1993 Sonia (31% ts.) 1993 Husar (38% ts.) 1997 Aviso (27% ts.) 1993 Banguy (33% ts) 1997

37 Stubhøjde i majs 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 Kg tørstof pr. FE 1,8 1,6 1,4 1,2
1,0 0-20 20-40 40-60/80 Stængelstykke målt fra jordoverfladen Fronica (22% ts.) 1993 Sonia (31% ts.) 1993 Husar (38% ts.) 1997 Aviso (27% ts.) 1993 Banguy (33% ts) 1997

38 Stubhøjde - konklusion - stængeldele
% tørstof lavest i nederste stængeldele % træstof ens i stængeldele % træstof stigende med udviklingen foderværdi ens i stængelstykker foderværdi aftagende med udviklingen Planteavl

39 Stubhøjde i majs 40 contra 20 cm stub
10 9 8 7 6 Ændring i pct. tørstof 5 4 3 2 1 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 1993 1997 Planteavl

40 Stubhøjde i majs 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 Kg ts. pr. FE i stængel- stykket cm 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 1993 1997 Planteavl

41 Stubhøjde i majs 40 cm contra 20 cm stub
Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 -0,01 -0,02 -0,03 -0,04 Ændring i kg tørstof pr. FE -0,05 -0,06 -0,07 -0,08 -0,09 -0,10 1993 1997 Planteavl

42 Stubhøjde i majs 40 cm stub contra 20 cm stub
16 y = 0,0239x2 - 2,1191x + 48,944 14 12 10 8 Pct. udb.tab af a.e. 6 4 2 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 1993 1997 Planteavl

43 Stubhøjde majs - konklusion 40 contra 20 cm stub
+2 pct. tørstof ved pct. tørstof i majsen Minus 0,02-0,03 kg tørstof pr. FE ved hhv. 25 og 30 pct. tørstof i majsen Minus 11, 7 og 4 pct. a.e. ved hhv. 25, 30 og 35 pct. tørstof Planteavl

44 Stubhøjde i majs 120 110 100 Intern pris, øre pr. FE 90 80 70 60 20 40
20 40 60 80 Stubhøjde, cm Majs 30 pct. ts Majs 25 pct. ts. Planteavl

45 Stubhøjde majs Kan være aktuel i veludviklede afgrøder hvis
nok grovfoder, nok strukturfoder i rationen, intern pris på majsen er lavere end på foder, som majsen skubber ud af rationen (forudsat uændret mælkeydelse). Planteavl

46 Kolbemajs Kolber med svøbblade høstet med et plukkebord monteret på en finsnitter 50 pct. tørstof i kolben 80-85 pct. af udbyttet af FE til majshelsæd 45 pct. af udbyttet af grønt til majshelsæd 35 pct. større høstkapacitet 4 mm snitlængde, crackes effektivt Ensileringsmiddel med virkning mod svampe Stor omhyggelighed ved ensilering Planteavl

47 Kolbemajs Foderværdi som valset byg
Måske lidt bedre sammensætning til kvæg?? mere NDF af en rimelig kvalitet mindre stivelse højere AAT Høj selvforsyningsgrad med hjemmeavlet foder Prismæssigt på niveau med indkøbt valset byg Flexibel afgrøde Alternativ: majshelsæd høstet med en højere stub Planteavl

48 Pct. udbytte af a.e. ved kolbehøst i fht. helsæd
Majs til kolbemajs 90 85 80 75 70 Pct. udbytte af a.e. ved kolbehøst i fht. helsæd 65 60 55 50 45 40 36 38 40 42 44 46 48 50 52 Pct. tørstof i kolbemasse Planteavl

49 Majs stubhøjde Kolbemajs 120 110 100 Intern pris, øre pr. FE 90 80 70
X Intern pris, øre pr. FE 90 80 70 60 20 40 60 80 Stubhøjde, cm Majs 30 pct. ts Planteavl

50 God sæson! Planteavl