1 ▪ Casestudiet som Research Light

2 ▪ Hvad er forskning? Brugerforskning Praksisforskning Sektorforskning Disciplinforskning

3 ▪ Vidensbasering af praksis

4 ▪ Praksisforskning i den store verden

5 ▪ Praksisforskningens udvikling

6 ▪ Hvad er praksisforskning?  gennemføres af praktikere i arbejde  retter sig mod fænomener i deres hverdag  anvender anerkendte metoder  er ‘do-able’  kommunikeres til fagfolk Anvendelsen af forskningsbaserede principper, designs og databearbejdsningsteknikker i praksis for at svare på spørgsmål, som udspringer af praksis på en måde, der informerer praksis (Epstein og Blumenfield, 2001)‏

7 ▪ Valg af ambitionsniveau Extern evaluering/ Storskalforsøg Praksisforskning Kvalitetsudvikling Research Light

8 ▪ Research Light – den rapportfrie undersøgelse  Forskningsspørgsmål  Styres af et hverdagsproblem og hvad der på kort tid kan samles data ind om  Analyseenhed  Et velafgrænset fænomen, som kan beskrives med få ord  Dataindsamling  Strækker sig over 1-2 dage.  Databearbejdning  Består primært af organisering af de indssamlede data  Analyse,konklusion  Analyse er spørgsmål. Konklusioner drages af de involverede.  Formidling – ikke beregnet til formidling

9 ▪ Valg af forskningstrategier Casestudier Surveys Register-undersøgelser Experimenter

10 ▪ Casestudiet kort Casestudier er videnskabelige undersøgelser af konkrete fænomener med det formål at opnå detaljeret viden om fænomenerne - det konkretes videnskab. (efter Bent Flyvbjerg 1991)‏

11 ▪ Casestudiet  Er en forskningsstrategi  til empirisk udforskning  af et udvalgt  aktuelt fænomen  i sin naturlige sammenhæng (med mange variable)‏  med forskellige datakilder  der anvendes i en argumenteret bevisførelse  case for case  til en teoretisk generalisering

12 ▪ Casestudiet og de andre

13 ▪ Casestudiets stammer  Undersøgelse af det ene-stående  Tæt på etnografien (Stake)  Udforskning af hypoteser Tæt på ’grounded theory’- bottom-up (Robson)  Afprøvning af hypoteser Tæt på eksperimentet top-down (Yin)‏

14 ▪ Hvad er de fælles om?  Spørgsmål: Hvad, hvordan, hvorfor?  Fænomener: studeres i deres ‘real life’-kontekst  Data: Kvalitative og kvantitative metoder anvendes efter behov  Analyser: Det handler om ‘opklaring’, Triangulering  Konklusioner: teoretisk/ analytisk generalisering

15 ▪ Generaliseringer i casestudiet

16 ▪ Hvornår? Hvornår ikke?  Når N= 1-10  Projektevalueringer ‘ Midtbyen’ - Århus Amt  Storskalaforsøg - videnskabende netværk Besøgsfamilieprojektet  Enkelt cases Cafe-studiet - Skolens blinde øje  Teoritestning Ordblindhed  Den enkelte behandling som eksperiment Single-case-experimental design Brug ikke casestudiet, hvis forskningsspørgsmålet er : Hvor mange eller hvor meget? Hvis der ikke er et fænomen.

17 ▪ Forsknings-processen

18 ▪ Valg af tema og fokusfænomen?  Valg af tema  Hvad ved vi?  Valg af fokus/fænomen  Hvilken betydning har fokus? For hvem?  Hvilken position ser vi fra?  Hvad vil vi bidrage med?  Hvad skal det ende med?

19 ▪ Valg af spørgsmål  Beskrivende spørgsmål  Udforskende spørgsmål  Forklarende spørgsmål  Forandrende spørgsmål

20 ▪ Forskningsspørgsmålet  Tema  Forskningsspørgsmål  Underspørgsmål/hypoteser  Datakildespørgsmål  Underspørgsmål/ hypoteser  Datakilespørgsmål  Datakildespørgsmål

21 ▪ Valg af analyseenhed ”Analyseenheden er den mest præcise afgrænsning af det eller de fænomener, man vil undersøge”  Individer  Grupper/organisationer  Situationer  Processer  Beslutninger  Projekter

22 ▪ Valg af hypoteser  De formodede svar på spørgsmålene  Analyse af forforståelsen  Formulering af alternative svar  Anvendelse af direkte teorier  Anvendelse af hjælpeteorier

23 ▪ Alternative hypoteser  Er der andre nærliggende årsager?  Hvad kan der ske, som har indflydelse på fænomenet?  Er der andre forhold, der påvirker situationen?  Kan der ske noget i løbet af studiet?

Uddrag fra Programteori for bostøtte til anorexi (Århus kommune) ‏ Kroppen regulerer ikke følelser ”Anorexi-projektet” Århus 2005 Mindske risiko for tilbagefald Stabiliserer vægten ….. Langsig-tede resultater Krops-bevidst- hed …… BrugerMassage ….. …… Krop og Fysik Sygdomser- kendelse Håb …….. brugerUndervisning om spisefor- styrrelser ……….. Psyko-edu- cation Måltid ved hvert besøg …… brugerSamtaler om kost Træning i alm. Spisning ……… Mad og spisning Kort-sigtede resul-tater Mål-gruppeAktiviteterKomponent

Programteori:Bostøtte til senhjerneskadede (Socialpsykiatrien Djursland) ‏ Selvværd Forebyggelse af kaos-tilstande Stabilisere livsmønsteret ….. Langsigtede resultater Accept på trods af.. …… BrugerRo i agression ….. …… Særlige samar- bejdsformer Tryghed Hurtig problem- løsning brugerVækning Påmindelser ……….. Telefon- kontakt Genoprette hverdagen …… brugerOprydning i kaos ……… Akut kompen -serende hjælp Kort-sigtede resul-tater Mål-gruppeAktiviteterKomponent

26 ▪ Valg af design Single Case-studies/Multiple Case-studies Holistiske/ Embedded Case-studies

27 ▪ Valg af cases  Den enestående case  Den Typiske Case  Maximum variation  Homogenitet  Den ‘kritiske’ case  Kædeudvælgelse  Den opklarende case

28 ▪ Undersøger vi det, vi tror? (Ekstern validitet) ‏  Fænomenets renhed  Datakvaliteten  Undersøgereffekten  Overse undtagelser

29 ▪ Er der andre forklaringer? (Intern validitet) ‏  Er der andre forklaringer end dem, vi har undersøgt?  Undersøg dem  For mange ligheder  Blive ’indfødt’

30 ▪ Kan andre komme til de samme resultater? (Reliabilitet) ‏  Hold styr på databasen  Nedsæt en domstol

31 ▪ Etiske overvejelser  De usynlige forudindtagelser?  Ståstedsbias- Engagement - interesser- Konflikter - Prioriteringer  Generelle etiske retningslinjer  Utilsigtede virkninger  Lov om retsikkerhed, off. forvaltning, persondataloven  God videnskabelig praksis  Redelighed - God skik - Kollegial adfærd

32 ▪ Fra spørgsmål til data?  Hvilke slags data kan besvare spørgsmålene?  (Triangulering)  Hvilke datainsamlingsmetoder skal vi anvende?  (Spørge-,observations- eller, registermetoder)  Hvilke data vil være en besvarelse af spørgsmålene eller bekræftelse af hypoteser?  (Pattern Matching) ‏

33 ▪ Datakilder  Observationer  Dokumenter  Registre  Informanter  Genstande

34 ▪ Casestudiets matrix Vores svar på hypotesen Konklusioner Argumenter for valg af svar Datakilde: observationer Datakilde: interviewHypoteser/Delspørgsmå l Undersøgelsespørgsmål:

35 ▪ Spørgemetoder  Hvor meget struktur i spørgsmål og svar?  Hvor åbne eller fokuserende spørgsmål?  Hvilken rækkefølge spørges der i?  Enkelt interviews – gruppeinterviews-audit  Enkelt interviews – tilbagevendende interviews?  Dybdegrad  Etik

36 ▪ Undersøgelsesspørgsmål  1. Hvilke forhold skal der være tilstede i et botilbud der fremmer beboerens ønske om at flytte ud i en mere uafhængig boform?  2. Hvilke vilkår har haft indflydelse på udflytningen til en mere uafhængig boform?  3. Hvilke forhold har haft positiv/negativ indflydelse på selve udflytningsfasen til en mere uafhængig boform?  4. Hvilke forhold der har indflydelse på fastholdelsen af en mere uafhængig boform?

37 ▪ Fra data til resultater  ‘Pattern matchning’  ‘Explanation- building’‘  Program-logic  Tidsserie-analyser’

38 ▪ Tidsserien Resultat Mekanismer Hvad gør de? Begiven-heder/forhold Situationen Fase NFase 2Fase 1

39 ▪ Data-bearbejdning  Dataforberedelse  Organisering af data  Udforskning  Data-reduktion  Resultatformulering

40 ▪ Tidsserie analyser  Valg af tidsenheder

41 ▪ Fejlkilder  Interviewer effekt  Datakildens styrke  Oversete data

42 ▪ Fra resultater til konklusioner  Anvendes al evidens?  Involveres alle rivaler?  Inddrages det mest betydningsfulde  Inddrages eksisterende viden  Anvendes teoretisk generalisering

43 ▪ Illustration af konklusioner  Anvendelse af bokse  Anvendelse af matrix  Anvendelse af figurer  Anvendelse af fortællinger