Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Tekstformidling på Internettet Forår 2004 Lektion 4: At formidle til weblæseren

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Dagens program 1)Noget om læseren 2)Noget om weblæseren 3)Pause 4)Dagens site 5)Modellæser/bruger, persona, scenarie 6)Afklaring af div. praktisk

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Adgang til tekst: repertoire, model- læser, huller, etc. Læsers personlighed og følelser Læserens sociale status: identitet, magt... Læse situation: hvor, hvornår, hvordan... Læseren, Fragonard, medium Sociale sfære: konventioner, fællesskab, kanon, mode...

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV interaktionkognition Kan vi læse? Hvordan?Forstår vi? Hvordan? UsabilityReception (design) (mening) ?

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Weblæseren Jakob Nielsen: Folk læser ikke online, de skanner 79% skan-læser læser langsommere end på papir (25-50%) ”bruger-dreven” læsning (forventning om aktivitet) informationssampling lægger stor vægt på kildens troværdighed Ingeniøren.dk

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Steve Krug eksempel Don’t Make Me Think, p.47

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Don’t Make Me Think, p.48

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Steve Krug eksempel Don’t Make Me Think, p.48

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Stanford/Poynter undersøgelse Kontekst: nyheder Øjenene fokuserer først på tekst Bannere fanger faktisk opmærksomhed Online nyhedslæsere læser overfladisk men i bredden

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Stanford Poynter undersøgelse Articles text 92% Briefs 82 Photos 64 Banner Ads 45 Graphics 22 Hvad ser folk påHvad ser folk på? “ The provider's first and best chance to engage the reader is through text.”

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Stanford/Poynter undersøgelse II Styrk overskrifter og resuméer Rediger grafik og fotos (opløsning!) Vær bevidst om læsers situation Forbedr banner reklamer (vis logo hele tiden, ingen animation) Giv to versioner: high-tech + minimum “Hvad kan vi lære?”

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Reception - læsning Er læsningen “hardwired” i teksten? Man læser også mellem linjerne (ironi) Hvordan afgør man om en læsning er acceptabel? Iser: teksten først form når den bliver læst (the act of reading) Temaer: identitet, samfund, magt relationer, race, køn Bennett & Royle: “Readers and Reading”

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV “The Act of Reading” Wolfgang Iser, The John Hopkins University Press, Baltimore, 1980 Det litterære repertoire: “the familiar territory within the text” (p. 69), that is, the references to earlier works, social and historical norms, etc. that the reader needs to actualize in order to have full understanding of the text. Fylde huller ud (leerstellen): når læseren begynder at danne mening også ud fra en beregning af hvad der ikke bliver sagt Læseren tilpasser sine forventninger gennem hele læseprocessen.

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV The act of reading a website Brugeren vil skabe mening gennem de elementer der præsenteres (link, information/tekst, billeder, lyd) Kombineret med tidligere erfaringer og sitets grafiske stil (”interface look”) Evne og erfaring med at konstruere en historie (”kanon”) Lene Nielsen: Scenarios – A Design tool to ensure user-narratives

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV The Role of the Reader By Umberto Eco, Indiana University Press, Bloomington, 1984 Umberto Eco: Enhver tekst er skrevet til en “modellæser” Model reader: “a textually established set of felicity conditions to be met in order to have a macrospeech act (such as a text) fully actualized”. (p. 11). Forfattere prøver at sikre sig at deres kommunikation er succesfuld ved at bruge koder i teksten som de tror deres mulige læsere deler.

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Cuing & coding Bordwell (NiFF, 1985): ”The specatator works upon cues supplied by the medium and by stylistic convention” ”The scenographic space of a film is built out of three sorts of cues: shot space, editing space, and sonic space.” Cause & Effect Schemata

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Receptionsteori og web Bevidsthed om læserens ”web repertoire” Arbejde med tekstens ”koder” og ”cuing” (hjælpe læser til i retning af en bestemt ”læsning”) Arbejde med en modelbruger

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV VI VIL HAVE EN PAUSE!!! 15 min

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Repertoire Hvilket ”repertoire” tror I er på spil her? Information Told & Skat DR Børn MTV.com

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Cuing & coding på web Overskrifter Ledeord/nøgleord Underoverskrifter Billedtekster Lister på punktform! Tydelige kategorier og informationsarkitektur (more to follow!)

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Modelbrugeren Personaer og scenarier En persona er ”en hypotetisk arketypisk bruger” (cf Head), der kan hjælpe designerne (og skribenterne!) i designprocessen. Med andre ord, en modelbruger. Eksempel Eksempel (

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Information Architecture, kap. 7 Persona øvelse (Wodtke)

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Opbygning af persona Tager udgangspunkt i demografiske data, statistik og interviews med målgruppen Beskriver ikke én bruger, men den ”arketypiske” bruger Primære og sekundær + evt. anti! Udgangspunkt i Alan Cooper (1999)

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Persona øvelse (Wodtke) Fra Information Architecture, chap. 7

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Personaer og scenarier Et scenarie er ”en nedskrevet beskrivelse af en fiktiv bruger, der går ind på et site i en specifik situation med et specifikt mål” (cf Lene Nielsen)

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Scenarie eksempel Eksempel på et (idealt) start scenarie:. Jane, who lives in Egremont, Mass., a tiny town in the Berkshire Hills, decides she would like to hear the local newscast from a radio station in Exeter, N.H., where her grandson lives. He plays high-school football and she wants to hear an account of the last night's game. Jane knows the name of the radio station in Exeter, and she knows that it is a Newshare(SM) Publishing Member. Using a simple form, she enters a request for the sportscast from that station. In a few minutes, her computer tells her it is ready to play back

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Scenario II Et scenarie kan også ses som en lille fortælling om brugerens besøg på dit site, interaktion med produkt osv. Hvad er brugerens mål med besøget? Hvilke forhindringer stilles han overfor i sit forsøg på at nå målet? Er der nogen hjælpere? Når han målet – en happy end?

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Hvordan målretter vi vores tekst sprogligt? ! Hellere ”dagligt” sprog end ”fagsprog” ! Brug persona/scenarie teknikken til at overveje: modelbrugers sproglige kompetence: hvad læser de ellers? Hvor meget? Hvad er ”godt” sprog for dem? (tidssvarende, informativt, teknisk, inkluderende, præcist, vedkommende, underholdende osv?)

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV De to former for sprog Daglig sprog/ basis sprog Fagsprog Kancellisprog UformeltFormelt AktivtPassivt Kommunikerer til mange Kommunikerer til få Almindelige ordFagterminologi DirekteMed forbehold, omsvøb Teddy Petersen: Skriv let – og ej med næsen i sky

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV

Fagsprog eksempel Som eksempel kunne denne indledning til en patientinformation: TUR-B = skrælning af blærepapillom (blærepolyp) skrives om, så den begynder med basissproget og supplerer med specialordene: Fjernelse af blærepolyp. Operationen kaldes TUR-B, og De vil muligvis møde dette udtryk. Der er flere eksempler på specielle ord i liste 7. Lisbeth Rosdahl: Det gode sprog. (link findes på kursus link-side)

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV Hvordan tager vi hensyn? Differentiering af site så forskellige grupper kan gå forskellige steder hen er en mulighed =24http:// =24

Tekstformidling på Internettet F2004/24.02/Lektion IV