Danmark i den internationale økonomi efter 1957 Som vi så i artiklen om 1920’erne var og er dansk økonomi stærkt påvirket af de internationale konjunkturer Men der er også situationer hvor den nationale politik gør en forskel på godt og ondt Begge dele vil der blive set nærmere på i det følgende

Udviklingen i bytteforholdet I udenrigshandelen (Handout med graf vil blive givet ved forelæsningen) De vesteuropæiske lande fik fra 1958 gavn af et prisfald på importerede råvarer Det var stærkt medvirkende til, at Danmark endelig fik del i den internationale højkonjunktur Omvendt betød olieprisstigningerne 1973 og et realindkomsttab

Toldnedsættelser og fortsat liberalisering af international handel, jf. arven fra 1930’erne Globalt set gennem GATT fra Fra 1995 ændret til WTO mod flere typer af handelshindringer I Europa gik starten ved dannelsen af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab 1952 De samme 6 lande grundlægger 1957 EF der inkluderede en toldunion Mens EFTA grundlægges 1960 som et frihandelsområde

Bemærk forskellen på de to Hvilket er mon det sværeste at administre i praksis? Hvad var baggrunden for at det europæiske samarbejde i starten var delt i to? Et dansk problem: vore 2 største samhandelspartnere I hver sin lejr. Dansk beslutning at følge UK I 1973, 1986 og 1995 optages 5 tidligere EFTA-lande i EF. Er der stadig nogle skillelinjer i holdninger?

Moderne handelsteori og udviklingen i europæisk udenrigshandel Samhandlen mellem EU-lande er vokset med de forskellige udvidelser EF/EU har været årsag til både ‘trade creation’ og ‘trade diversion’ Men der er også en generel tendens til at lande der ligner hinanden mth. faktorudrustning og indkomst handler mere med hinanden

Denne udvikling stemmer ikke med klassisk handelsteori Hvor lande eksporterede det gode de havde en komparativ fordel i I dag vokser andelen af intra-industriel handel, dvs. handel med varianter af samme vare Begrundelsen ligger i stordriftsfordele og ønsket om produktdifferentiering

“Globalt” valutakurssamarbejde Tager udgangspunkt i Bretton-Woods forhandlingerne 1944 Bemærk hvordan man tolkede erfaringerne fra mellemkrigstidens sammenbrud Den internationale Valutafond (IMF) skulle (dengang) overvåge et system med faste men justerbare kurser $ I fast omvekslingsforhold til guld og de andre til $

Bemærk “trilemma’et” med hensyn til valutakursregime, kapitalbevægelser og pengepolitik Efterhånden skete der en liberalisering af de internationale kapitalbevægelser – de seneste indenfor EU i slutningen af 1980’erne Det umuliggjorde selvstændig pengepolitik, hvis man vil have en fast kurs (som Danmark vil)

Sammenbruddet i det globale fastkurssamarbejde (ofte kaldt Bretton Woods-systemet) sker da USA opgiver bindingen til guld i 1971 og endegyldigt i 1973 Baggrunden for sammenbruddet er forklaret i det internationale pensum (bl.a.USA’s økonomiske politik der med faste kurser eksporterer mere inflation til Vest- Europa end europæerne ønsker)

Danmark i Bretton Woods-systemet Kronen presses af relativt højere løn- og prisstigninger end konkurrenternes i 1960’erne Da UK devaluerer i 1967 følger kronen med – denne gang dog kun halvt Et spekulativt pres mod kronen 1969 tvinger Nationalbanken til at sætte renten op og dermed lade eksterne hensyn råde i pengepolitikken, jf. senere

Valutasamarbejde i EF regi Starter 1972 med “slangesamarbejdet”, med faste men justérbare kurser Mister gradvis betydning, da flere træder ud Et nyt forsøg 1979 med EMS – der først ser mange justeringer af kurser indbyrdes Men relativ stabilitet i kurserne (Exchange Rate Mechanism) fra omkring Hvorfor? 1992 følgerne af den tyske Genforening. ERM i krise

Danmark i det europæiske valutasamarbejde Bemærk den uønskede appreciering pga. Slangesamarbejdet, i næste figur. Hvad skete der med den reale kurs? Bemærk de glidende devalueringer indenfor ERM en bevidst politik for at forbedre konkurrenceevnen, jf. senere i pensum Erklæret fastkurspolitik overfor (nu Euro) fra slutningen af 1982 Så hvad skyldes de observerede bevægelser derefter?

Udviklingen på betalingsbalancens løbende poster efter 1960 En historisk redegørelse fra DØR: hvordan er det gået og i hvilket omfang bør udviklingen på BB give anledning til bekymring? En pointe at svaret ikke er det samme i 1998 som i 1960

Fra gældsopbygning til gældsafvikling (minus 1963) et underskud på de løbende poster Udover det løbende underskud accelererede udlandsgælden pga. det høje internationale renteniveau i 1980’erne Derfor var konkurrenceevneforbedringen fra begyndelsen af 1980’erne ikke nok til at skabe overskud… I løbet af 1990’erne hjalp det lavere renteniveau derimod

Tre temaer i debatten om underskuddet Udviklingen i den danske konkurrenceevne, her målt som de relative lønomkostninger korrigeret for valutakursen Den relative vækst i dansk økonomi (og dermed i den indenlandske efterspørgsel) Dansk energiproduktion – olie og gas fra Nordsøen Hvilke spm. rejser de?

Betalingsbalancen set som en opsparingsbalance (X – M) = (S – I) + (T – G) dvs. som forskellen mellem indenlandsk opsparing og indenlandske investeringer i privat og offentligt regi Bemærk hvorledes opnåelsen af balance i 1990 set i dette lys ikke ubetinget kan ses som en gunstig udvikling Idet den især den indenlandske investeringskvote faldt

Hvad påvirker de to opsparingsoverskud/underskud? Mest diskussion om den private i 1980’erne: Realrentens udvikling ? Rentefradragets skatteværdi (‘rentefradragsretten’)? Formueeffekt, især boligformue, og opsparing Det offentlige: konjukturer og opsparingsoverskud