Optimal styring af vandingen i græs og majs

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
Advertisements

Få styr på behovet for næringsstoffer
Idéforum for planteavlsforskning
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Grovfoderdyrkning: 2,3 Hurtig og skånsom håndtering af grønne afgrøder Superhøst kræver jævne marker og rigtigt udstyr Maskinkonsulent Carl Høj Laursen.
Større mejetærsker eller tørring!
Konsulent Ole Møller Hansen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Vejret på og forsøgene Morten Haastrup.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Karen Søegaard , DJF Foulum
Resultater af forsøg med husdyrgødning – specielt forsuring Specialkonsulent Annette V. Vestergaard, VFL Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Landskonsulent Leif Knudsen
Det økonomiske øko- sædskifte
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hvornår er tørke mest farlig? Mathias Neumann Andersen.
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vanding og kvælstof til kartofler Er tildeling af vand og gødning gennem drypslanger.
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Insektbekæmpelse i kartofler
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar.
Sådan sikres forsyningen med næringsstoffer til majs
Gødskning af kartofler
Balanceregnskaber Hvem har deltaget Hvem har forøget deres N-kvote Hvor meget Tidsforbrug Afslutning Balanceregnskaber Korrektion af N-kvote for højere.
Grunde til at jeg elsker dig
Radrensning – en del af strategien mod ukrudt i majs
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Baggrund: Vanskeligt at forudsige perioder med en lav risiko for angreb af kartoffelskimmel tilstrækkeligt sikkert Prognosen for RH (skimmelvejr) ikke.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Sydvestjysk Landboforening Varde Græsplanlægning - et praktisk værktøj til planlægning af slæt og afgræsning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening.
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Høst og opbevaring af kernemajs
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Maskinstrategi og planteavlsrådgivning
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Arbejdstid i markbruget og på bedriften
Lokalitetens og dyrknings- vilkårenes betydning for
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kartoflers rodsystem: 1. Dybde og udbredelse 2. Betydning af jordtype Rødders.
Hvordan styrer jeg vandingen optimalt – og hvad siger økonomien? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen.
Kongres – Planteproduktion 2004 Vanding i Praksis v/ Flemming Evers – N.
Er fusariumtoksiner i korn og majsensilage et problem? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
PlanteInfo som daglig støtte Konsulent Ole Juhl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
Landskonsulent Christian Haldrup
Behov for eftergødskning belyst på baggrund af forsøgsresultater
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Lars Monrad Hansen Produktion af af virusfri læggekartofler.
Driftsledelse på planteavlsbedriften Konsulent Erik Sandal Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Behov og muligheder for bekæmpelse af sygdomme i rajgræs og strandsvingel Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
for kløversnudebiller
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
Gyllenedfældnings effekt på udbytte og økonomi v/ Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Kvælstofstrategi i vinterhvede Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Alternaria i kartofler Skal Alternaria bekæmpes i Danmark Bent J. Nielsen Forskningscenter.
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
Coloradobillen – biologi og betydning
Præsentationens transcript:

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl Glad for at kunne fortælle om noget jeg har kæmpet for i ca. 20 år.

At lave ristet brød er let ! Når det begynder at ryge skal det blot ha´ to minutter mindre Storm P. Begynde med at citere en af mine favoritter Storm P. Planteavl

At styre vandingen er let ! Når planterne begynder at visne, skulle marken blot være vandet i sidste uge Danske landmænd På samme måde siger landmænd måske. De taber penge og vi har problemer i relation til udnyttelse af grundvandsresurserne Planteavl

Budskab Forstå princippet i vandbalancen og vandingsregnskabet Kende til muligheden for vandingsregnskab på planteinfo Kende baggrund for vandingsvejledningen i græs Kende baggrunden for vandingsvejledningen i majs VVM = Vanding er Vigtigt for Majs Derfor har jeg håbet at når i går hjem ved i følgende Planteavl

Optimal vandforsyning Tilstrækkelig fugt til at planten har potentiel fordampning Nedsat fordampning Nedsat produktion Tørkestress Abort af kerner/frø Overgang til reprodutiv fase Fuld fordampning indtil til 50 % underskud Føste begreb. Potentiel fordampning = samme fordampning som fra tæt kortklippet græs med fuld vandforsyning. Læbeceller lukkes og produtktionen nedsættes Tørkestress udløser en reaktion. Abort af kerner f.eks i majs Flere stængler i græs Tommelfingerregel Planteavl

Vandbalance Daglig balance: Nedbør – Fordampning Opsummeret underskud: Underskud + daglig balance Opsummeret underskud -15 -19 -21 -14 -9 Nedbør, mm 8 12 15 Fordampning, mm 4 3 1 5 2 Daglig balance, mm -4 -3 7 -5 10 13 Grundlaget for styring er vandbalancen og regnskab Det daglige underskud opsummeres og evt. overskud fratrækkes Kan aldrig blive over nul. Planteavl

Fordampning Bygevejr, høj luftfugtighed 1 mm pr. døgn Overskyet, høj luftfugtighed 2 mm pr. døgn Let skyet, ret tør luft, middeltemperatur 3 mm pr. døgn Skyfrit, tør luft, høj temperatur, blæst 4 mm pr. døgn Skyfrit, ekstremt tørt, høj temperatur, blæst 5 mm pr. døgn Fordampning afhænger af vejret. Med 5 mm pr. dag kan selv 2 dages for sen vanding være fatal. Planteavl

Kritisk underskud Det underskud, hvor afgrøden ikke længere har potentiel fordampning Normalt ved 50 % udtørring I perioder med høj fordampning, tåles mindre udtørring, i perioder med lav fordampning tåles større udtørring Når kritisk underskud nås, skal alle marker være vandet færdig ! Bemærk at man skal være færdig når det kritiske underskud nås. Hvis man først begynder er det for sent, som hvis man vender første stykke brød ud af 10 når det er klart. Planteavl

Vandingsregnskab – optimal vanding 40 30 20 10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 mm -10 -20 -30 -40 -50 Optimal vanding går ud på hele tiden at bevare underskuddet i den grønne boks. Bemærk fem vandinger. -60 Vanding Aktuelt underskud Maksimalt underskud Planteavl

Vandingsregnskab – for lidt vanding 40 30 20 10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 -10 -20 -30 -40 -50 Bemærk også fem vandinger for senn start. Og for små mænger. Efter anden vanding ikke mere merudbytte af vandingen. -60 Aktuelt underskud Vanding Planteavl

Vandregnskab på planteinfo Marker, afgrøder og jordtyper oprettes Automatisk indberetning af fordampning og vejrprognoser Indberette nedbør og vanding (evt. mobiltelefon) Automatisk beregning af vandbalance Mulighed for e-rådgivning Man kan føre vandingsregnskab på mange metoder. Den bedste er på internettet. Planteinfo. Konsulenten kan oprette marker med videre. Endnu lettere med markdatabsen. Ingen undskyldning. I kan også overtage styringen. Udvikl området. Der er masser af penge at tjene for landmanden og mon ikke i kan få lidt af dem. Jeg vil vende tilbage med dette emne i løbet af foråret. Planteavl

Planteavl

Planteavl

Vanding af græsmarker Lang vækstsæson Ringere roddybde, specielt kløvergræs og reguleret storfold Kvælstoffiksering afhængig af jordfugt Kløverens udløber kræver fugt Tørkestresset afgrøde sætter stængler Slætgræs kan kompensere Traditionel græs har medført vanding og pæne merudbytter på mere end 2000 FE pr. ha. Planteavl

Slætgræs kan kompensere for manglende udbytte 6000 5000 4000 FE pr. ha 3000 2000 1000 Led 1 er vandet med 40 mm i første slæt. Nedbør i 2 slæt gjorde ingen behov for vanding. Bemærk kompensatioenen. Det kan udnyttes i vandingsprioriterigen. 1.slæt 2. Slæt I alt Vandet Uvandet Planteavl

Fingerafstrømning - et problem i praksis ? Hvor skal vi hen: Noget nyt er dette fænomen. Sandjord skyr vandet der samles i pytter som suser nedenud. Opfugtning inden egentlig vanding ? Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Planteavl

Vejledning for kløvergræs til afgræsning Maj – juni: Vanding med 30 mm ved 25 mm underskud Resten af sæson: 35 mm ved 30 mm undersud Kløbergræs er følsom. Planteavl

Vejledning for græs til slæt Maj –juni: 35 mm ved 30 mm underskud Juli –sept: 40 mm ved 35 mm underskud Kan nedprioriteres Ved ”opvanding” efter tørke vandes op ad to gange f.eks 15mm + 35 mm Opfugtning. Planteavl

Vanding af majs Både danske og udenlandske forsøg giver store merudbytter Diskussion om roddybde Vanding under blomstring Majs kan have større fordampning end potentiel fordampning (20 %) Det er en misforståelse at majs ikke betaler for vanding. Der kan være noget vi ikke ved om effektiv roddybde. Rapport på nettet om økonomien i vanding. Nogen diskussion om vanding under blomstring medfører dårlig bestøvning Vær opmærksom på at majs kabn have en meget stor fordampning. Planteavl

Relativt udbytte af majs 1: Fuld vanding gennem alle faser 2. Nedsat vanding gennem alle faser 3. Ingen vanding 4. Fuld vanding i fase 1+2 5. Fuld vanding i fase 1+3 6. Fuld vanding i fase 2+3 7. Fuld vanding i fase 1 8. Fuld vanding i fase 3 9. Fuld vanding i fase 2 Forsøg og beregnede merudbytter. De blå er forsøgene. Bemærk at de led med vanding i fase 2 blomstring har givet størst merudbytte. Det viser al litteratur. Planteavl

Majs er mest tørkefølsom under blomstring og kernesætning Tørke under blomstring Forædling og bioteknologi: Tørkeresistente afgrøder Der er ikke i litteraturen fundet noget om manglende kernesætning ved vanding under blomstring Praktiske observationer ? Bemærk den dårlige kernesætning uden vanding. Intet tyder på at der skulle ske noget med bestøvningen Har I nogen erfaringer ? Vandet Planteavl

Beregning af merudbytter ved vanding Sammenhæng mellem akutel fordampning (Ea), potentiel fordampning (Ep) og udbyttetab = 1- Ea/Ep x Ki Ki = koeficient, afhænger af udviklingstrin Før blomstring: 0,29 Under blomstring 0,77 Efter blomstring 0,18 Eks. 1-2,5/4,5 * 0,77 = 35 % tab i perioden I litteraturen mange modeller for merudbytter for vanding. Dette er et foreløbigt gæt. Bygger alle på forholdet mellem aktuel og potentiel fordampnig. Bemærk at koeficienten er højst under blomstring. Planteavl

Beregnet for to lokaliteter Foulum (tørt) og Askov (højere nedbør). Tørt klima (6 år ud af fem mindre end 70 % af normalnedbøren) fordelt ligeligt over månederne. Askov normal tæt på 14 ud af 30 år giver rentable merudbytter. 2003. 1153 tørt under blomstring 1. Ved 12.000 FE. Pr ha Planteavl

Beregnede hvis konstant underskud i to til tre uger ofte vil underskuddet være endnu større, hvis det er en decideret tørkeperiode. Kan opnås også ved regn af og til. Planteavl

Omkostninger til vanding 1000 kr. + 4 kr. pr. mm + 75 kr. pr. gang 1000 kr. er faste (man har dem uanset om man vander eller ej) 30 mm: 200 kr. Udbyttetab i to rækker ca. 2 % = 200 kr. Delvis kompensation derfor: 1. Vanding 3-400 kr. pr. ha 2. Vanding 2-250 kr. pr. ha Nødvendigt merudbytte 4-500 FE 1000 er faste. Dem har man uanset hvad når anlægget er købt. Gennemsnits merudbytter på 2.5000 f.e er et godt udgangspunkt på sandjord. Afhængig af forholdene retabelt at investere i anlæg på JB 1 Planteavl

Sandjord JB 1 (60 mm vand i rodzonen) Før blomstring: Ved udsigt til 2 uger med underskud på mere end 40 mm skal majsen vandes. Lige før og under blomstring og kernesætning: Ved underskud på over 30 mm og fortsat udsigt til tørt vejr skal majsen vandes. Majsen skal holdes optimalt vandet indtil kernefyldningen er begyndt. Under kernefyldningen: Kun ved udsigt til tørkeperioder på mere end 2-3 uger med underskud på mere end 40 mm er der grund til at vande majsen Anlæg af vandingsspor Vejledning for majs. Husk at anlægge kørespor (Led i god landmandspraksis). Planteavl

Stor usikkerheder men tankevækkende at marker kun vandet en gang intet merudbytte har givet. De er vandet for sent. Planteavl

Tal fra forsøgsdatabasen Alle år. 118 vandede forsøg: 11.900 FE 107 uvandede forsøg 10.700 FE Tørre år (mindre end 200mm juni-august) 105 vandede forsøg 12.013 FE 52 uvandede forsøg 9.350 FE Bekræfter den generelle beregninger med ca. 2500 f.e. i merudbytte Planteavl

Opsummering Vandingsregnskab er helt nødvendigt Tilførsel af de rigtige mængder Vanding af afgræsningsgræs især vigtig Majs bør altid sikres optimal vandforsyning lige før begyndende blomstring Generelt god betaling for vanding af græs og majs Uden vandingsregnskab brænder brødet på. ET sted hvor økonomien kan forbedres ved simpel driftsledelse,. I skal hjjælpe dem. Planteavl