Karen Søegaard , DJF Foulum

Præsentationer af emnet: "Karen Søegaard , DJF Foulum"— Præsentationens transcript:

1 Karen Søegaard , DJF Foulum
Kvælstof til kløvergræs under forskellige udnyttelsesformer Karen Søegaard , DJF Foulum

2 Kvælstof til kløvergræs under forskellige udnyttelsesformer
Baggrund: stort N-overskud i afgræsningsmarker forskelle på afgræsningssystemer N-normer til græsmarker

3 Forsøgssteder: Aulum: sandjord (humusrig lavbund) (vandet) (JB3) års mark (hvidkløver) Bramming: vandet sandjord (JB 3-4) års (hvidkløver) Djursland: lerjord (JB 6) års (hvidkløver) Silstrup: lerjord (JB 7) 1.års (rød- og hvidkløver)

4 Forsøgssteder: Aulum: sandjord (humusrig lavbund) (vandet) (JB3) års mark (hvidkløver) Bramming: vandet sandjord (JB 3-4) års (hvidkløver) Djursland: lerjord (JB 6) års (hvidkløver) Silstrup: lerjord (JB 7) 1.års (rød- og hvidkløver) Gødskning: 0, 75, 150, 225 kg N/ha ad fire gange 150 kg N/ha forår

5 Forsøgssteder: Aulum: sandjord (humusrig lavbund) (vandet) (JB3) års mark (hvidkløver) Bramming: vandet sandjord (JB 3-4) års (hvidkløver) Djursland: lerjord (JB 6) års (hvidkløver) Silstrup: lerjord (JB 7) 1.års (rød- og hvidkløver) Gødskning: 0, 75, 150, 225 kg N/ha ad fire gange 150 kg N/ha forår Benyttelse: Slæt, kontinuert afgræs./storfold, rotationsgræs./rationsgræs.

6

7

8 N-gødskningens indvirkning på:
Udbytte og N-respons Kløverandel Dødt plantemateriale Råprotein i græs og kløver N-balance

9 Slætudbytte

10 N-responsen som funktion af markens udbyttepotentiale

11 N-responsen som funktion af kløverandel

12 Slæt Slæt (samme mark både 1. og 2. år)

13 Slæt (samme mark både 1. og 2. år)

14 Slæt (samme mark både 1. og 2. år)

15 Udbytte gennem sæsonen i 1. og 2. brugsår (0N)
Slæt 1. år 2. år Difference Total

16

17 Kontinuert afgræsning/reguleret storfold

18 Rotationsgræsning ved Silstrup (2000 – 2001)
1.slæt Resten af sæsonen Slæt Rotationsgræsning 0N 75N 150N 225N

19 Slæt i afgræsningsmarken (i alt 14 tilfælde)
Ren slæt Slæt i afgræs.marken LSD Slætudbytte ns % hvidkløver (0N) 27,8 26,3 ns N-respons 12,3 14,8 ns % råprotein - 0N græs 14,7 15,4 ns - 0N kløver 24,6 25,1 ns

20 Kløverandel ved kontinuert afgræsning

21 Kløverandel ved slæt og afgræsning

22 Andel af dødt plantemateriale ved afgræsning

23 Andel af dødt plantemateriale ved afgræsning i de enkelte marker

24 Andel af dødt plantemateriale ved afgræsning i de enkelte marker

25

26 Silstrup ( ) Botanisk sammensætning ved forskellig benyttelse

27 Forårsgødskning eller fire gange gennem sæsonen Slæt
God kløveretablering (8 marker) 1. Slæt Hele året slæt Udbytte % kløver Udbytte % kløver 0N , ,5 150N , ,2 150N forår , ,7

28

29 Forårsgødskning eller fire gange gennem sæsonen Slæt
Dårlig kløveretablering (3 marker) 1. Slæt Hele året slæt Udbytte % kløver Udbytte % kløver 0N , ,3 150N , ,8 150N forår , ,1

30 Forårsgødskning eller fire gange gennem sæsonen Afgræsning
God kløveretablering (8 marker) Vækstrate % kløver Maj-juni Sept. Maj-juni Sept. 0N ,0 21, ,7 28,8 150N ,7 27, ,4 9,4 150N forår 79,7 17, ,6 16,4

31

32 Råprotein (2000-2001) Slæt Græs Hvidkløver Slæt 0N 225N 0N 225N
1 10,6 14,4 25,1 24,9 2 13,7 16,5 23,4 24,4 3 15,6 15,7 23,6 23,5 4 20,1 19,9 28,9 28,6

33 Råprotein (2000-2001) Afgræsning Græs Hvidkløver 0N 225N 0N 225N
Maj-juni 13,8 18,4 28,0 30,1 Juli-aug. 17,8 18,6 29,1 30,1 September 20,7 21,8 33,8 33,4

34 Råprotein gennemsnit Græs Hvidkløver Slæt 15,8 25,3
Afgræsning 18, ,8

35 Konklusion: N-respons ved slæt i gennemsnit 13 kg tørstof/kg N
Gødningsrespons gennem hele sæsonen N-responsen faldt med kløverandel og var uafhængig af markens udbyttepotentiale N-respons var i 1. og 2. brugsår hhv. 16 og 9 kg tørstof/kg N, når der blev gødet med samme mængde begge år. N-responsen ville være højere i 2. brugsår, hvis marken i 1. brugsår var gødet ensartet N-respons ved kontinuert afgræsning I maj-juni: 0,3 kg tørstof/ha/dag/kg N Der var ingen respons resten af vækstsæsonen

36 Konklusion: Flere fordele ved at tilføre 150N om foråret i forhold til 4 gange gennem sæsonen - samme årsproduktion ved slæt - samme produktionsrate ved afgræsning - kløverandelen steg kraftigt gennem sæsonen med deraf følgende bedre potentiale det næste år

37 Konklusion: Slætudbyttet var højt med rødkløver i marken og indhold af rødkløver var stort, hvorimod hvidkløveren blev udkonkurreret Ved kontinuert afgræsning kunne hvidkløveren ikke kompensere for rødkløverens tilbagegang Ved rotationsgræsning klarede rødkløveren sig bedre end ved kontinuert afgræsning (kun undersøget ved Silstrup Forsøgsstation)

38 Konklusion: Råproteinindholdet i hhv. græs og kløver var næsten ikke påvirket af N-tilførsel Råproteinindholdet var således især afhængig af kløverandelen Gennemsnit: græs-slæt (16%), græs-afgræsning (19%) hvidkløver-slæt (25%), hvidkløver-afgræsning (31%) (mangler resultater fra 2002)

39