Idrætten i en ny storkommune Kommunens idrætspolitiske målsætninger Tilskudsordninger Haller og anlæg Brugerindflydelse i fremtiden Strukturen i en ny kommune Fremtidige udfordringer til idrætsforeningerne. Eliteidræt – hvorfor og hvordan?
Kommunens idrætspolitiske målsætninger At få befolkningen til at være fysisk aktive. At få så mange som muligt til at deltage i idrætsforeningernes aktiviteter. At foreningslivet bidrager til personlig udvikling, fællesskabsfølelse og aktiv medleven i lokalsamfundet. Børn og unge er den vigtigste målgruppe. At anerkende og støtte de frivillige ledere At skabe et godt samspil mellem kommunen og de frivillige foreninger med respekt for foreningernes selvstændighed og forskellighed.
Hvorfor kommunalreform Opgaveflytning mellem stat, amt og kommuner Øget faglighed og kvalitet i offentlig service Rationalisering i kraft af større enheder. Kommunerne får økonomisk interesse i forebyggelse !
Tilskudsordninger Overblik over de nuværende ordninger. Forlag til ny model Børn og unge Uddannelse Keep it simple stupid.
Haller og anlæg Offentlige – selvejende ? Halleje – synkronisering af takster Driftstilskud og serviceniveau Overgangsordninger
Bruger indflydelse Folkeoplysningsudvalg. Idrætsråd. ”Borgerforeninger”
KOMMUNALSTRUKTUR Ny kommuneplan Hovedby, centerbyer, lokalbyer Skoledistrikter Facilitetsstruktur ”Landfornyelse” hvad er bæredygtigt i fremtiden ?
By - forstad - landdistrikt
Fremtidens udfordringer Samspil mellem kommune og frivillige Rekruttering og uddannelse af frivillige ledere og instruktører Mere idræt i børns hverdag Foreningskultur contra ungdomskultur Fleksibel motion for voksne Idræt for ældre
Start fra bunden Kommunale projekter Tilskud til særlige opgaver Prioritering af lokaler Debat Holdninger, så man er klar til at bakke op når ideer formuleres.
Samspil mellem kommune og frivillige Frivillige: Opgaven skal føles konkret nærværende og nødvendig. Reagerer positivt på muligheder og negativt på bebrejdelser. Politikere: Tendens til at generalisere og problematisere Oversæt problemer og opgaver og til mennesker og muligheder.
Rekruttering af ledere og instruktører <20 år år år 59 år < Bestyrelses-medlemmer2%39%49%9% Udvalgsmed-lemmer4%42%47%8% Ledere i alt 3%40%48%9% Ledere i alt (1985) 9%60%28%2%
Rekruttering af ledere og instruktører Absolut tal Gns. Bestyrelses-medlemmer ,8 Udvalgsmed-lemmer ,0 Ledere i alt ,0 Ledere i alt (1985) -7,6
Mere idræt i børns hverdag Sikre skoleveje Daglig idrætstime Lange ude frikvarterer Idrætsbørnehaver og SFO´er med gæsteinstruktører fra foreningslivet Foreningernes idrætsskole Fleksibel adgang til faciliteter.
Foreningskultur contra ungdomskultur Aldersgruppen 15 til 19 årige er den eneste aldersgruppe hvor idrætsdeltagelsesn er faldet fra 1998 til Faldet er større i foreningsregi end i andre organisationsformer DGI sætter forsknings- og udviklingsprojekt i gang i de store idrætsgrene.
Fleksibel motion for voksne Et helt nyt idrætsbillede på vej Motion og sundhed Fleksibilitet er nøgleordet Bruger gerne forskellige idrætsgrene Vil gerne dyrke idræt i foreningen hvis mulighederne er der Nybegyndere i alle aldersgrupper
Befolkningens idræts- og foreningsdeltagelse 1964 – 2002 i %
Andelen af den voksne befolkning over 15 år, der dyrker sport eller motion fordelt efter alder (1964 og 2002)
Udviklingen i de mest udbredte idræts- og motionsaktiviteter i Danmark fra 1975 til
Fleksibel motion for voksne Brugerundersøgelser Medtænke muligheder for selvorganiseret idræt i fysisk planlægning Clip´nfit Døgnåbne faciliteter - netbooking Halinspektør - fra vagthund til igangsætter Foreningsbaserede træningscentre
Idræt for ældre Faciliteter i dagtimerne Signaler fra starten, at de ældre selv skal tage over Præsenter konkrete muligheder og eksempler.
Eliteidræt - hvorfor Elite skaber ikke bredde – påvirker hvor den er ! Elite kan have afskrækkende virkning på folks lyst til at dyrke idræt i foreningen. Desportificering ! Underholdnings og PR værdi Skelne mellem professionel og amatørelite Åbenhed om både direkte og indirekte støtte