OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED

Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
NOVANA – Valg af naturtyper
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
NATUR OG MILJØ I DANMARK - STATUS OG UDFORDRINGER
Fuglene i Landdistrikt programmet
Mølledammen Gode ting ved Mølledammen: • God Natur • Fiske muligheder • Forsamlingssted • Gåture • Ande fodring • Skovture • Hundeluftning.
Evolution.
Vandindvinding og natur
ALT eller intet Om græsning og småpattedyr. Undersøgelser viser at flest arter og individer af småpattedyr i det åbne land findes i områder med permanent.
Biodiversitet i de kommunale skov
NOVANA - Naturtyper og Arter.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
- Fri adgang til naturen - Befolkningens ønsker til adgang og mulighederne herfor Frank Søndergaard Jensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Foto:
DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Overvågning af Habitat- og ansvarsarter DMU DK Bjarne Søgaard - DMU NOVANA.
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end.
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Skov- og Naturstyrelsen
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
Hvad vil vandrammedirektivet koste – for samfundet?
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Naturplaner på ejendomsniveau
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Naturbeskyttelseslovens § 3 – naturplejeordninger mv.
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Miljømålsloven - planproces
Mølledammen Gode ting ved Mølledammen: God Natur Fiske muligheder Forsamlingssted Gåture Ande fodring Skovture Hundeluftning.
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Lille Vildmose efter tørveindvindingen
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
V. Bodil Aavad Jacobsen, Frederiksborg Amt NOVANA - Vandhuller Småsøer og vandhuller 0,01-0,1 hektar ( m²) Fysisk-kemiske undersøgelser – 1 tilsyn.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Natur-og Vildtpleje.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Naturhensyn ved oprensning af søer, regnvandsbassiner og vandløb Torsdag d. 19. november 2015 Peer K. Hansen, biolog Natur og Vandmiljø, Esbjerg Kommune.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Sædgåsen – en velkommen vintergæst?
Cesilie, Mia, Emilie, Anna Marie og Patrick
Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland
Miljøportalen – de vigtigste registreringer
Padder 6.b Lavet af Pelle, Lærke, Clausen & Enan.
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Vildt/landskab Beplantninger i landskabet.
Velkommen Aarhus Universitet i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aarhus og Herning byder velkommen til Offentlige foredrag i Naturvidenskab se mere på.
Økologiske sammenhænge
Naturplan for Sydhavnstippen
Naturplan for Sydhavnstippen