KL´s visioner for kroniske patienter Fremtidens kommuner KL´s visioner for kroniske patienter

Struktur- og opgavereform Et nyt kommunalt landkort – nye større og mere bæredygtige kommuner Opgaver og økonomi omfordeles Finansieringsansvar ændres

Opgavereformen Ansvar, opgaver og økonomi flyttes fra amter til henholdsvis kommuner og stat. Sundhedsområdet er i høj grad i spil Kommuner og regioner får dels eget ansvar og egne opgaver og dels fælles opgaver Sundhedsloven omfatter både regioner og kommuner Sundhedsaftaler bliver et vigtigt styringsredskab

Formålet med reformen En enkel offentlig sektor tæt på borgerne. Borgerne skal opleve én indgang til det offentlige Danmark Borgerne skal tilbydes offentlig og sammenhængende service i nærmiljøet og efter mindsteindgrebsprincipperne

Sundheden Regionerne ansvarlige for sundhedsbehandling – sygehusdrift og sygesikringsydelser Det regionale sundhedsvæsen finansieres af staten og kommunerne Kommunerne betaler 20% af de samlede udgifter – 10 % som takst pr borger og 10 % som takst af hver enkel behandlingsydelse

Sundhedslovgivningen Omfatter nu også kommunale ydelser – hjemmesygepleje og genoptræning Samarbejdet med de praktiserende læger Sundhedsfremme og forebyggelse er for første gang beskrevet i lovgivningen Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse

Sundhedsaftalerne Formel kontrakt der indgås mellem regionen og kommunerne i regionen Sundhedsaftalerne forventes at indeholde en fælles ramme for alle kommuner i regionen og en individuel ramme for den enkelte kommune i regionen Sundhedsaftalerne skal godkendes af Sundhedsstyrelsen

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne indeholder aftaler om: Den løbende drift herunder aftaler om sammenhængende patientforløb, udskrivningssamtaler, specialiserede genoptræningsopgaver, patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme m.v. Særlige økonomiske aftaler – eksempelvis akutstuer, ambulant behandling, hjælpemidler og behandlings Særlige fælles udviklingsinitiativer eksempelvis ”svingdørspatienter” og kroniske patienter

Hvad betyder det for kommunerne Et nyt kommunalpolitisk fokusområde Sundhedspolitik skal prioriteres og organiseres Sammenhæng og koordinering af indsatsen Sundhedsøkonomi – fokus på evidens og dokumenteret effekt Målrettet sundhedsindsats skal integreres i kommunernes øvrige opgavevaretagelse Et paradigmeskift er på vej

Den kroniske patient i fokus Antallet af kroniske patienter er stigende Kommunerne har kendskab til borgerne Kommunal økonomisk bevidsthed Mulighed for at skabe sammenhæng i den sociale og sundhedsmæssige indsats

Den kroniske sårpatient En indsats, hvor vi i forvejen har fælles erfaringer En indsats der er højt prioriteret og ressourcekrævende i den kommunale hjemmesygepleje Hjemmesygeplejersker med mange erfaringer og holdninger til sårbehandling En indsats med mange aktører fra flere sektorer

Et sammenhængende forløb Praktiserende læge + sygeplejer ske Speciallæge / sygehus Hjemme- sygepleje patienten Madservice Aktivitet og træning Pårørende Sagsbehandler Hjemme- pleje

Udfordringerne Koordinering af mange aktørers indsats Dialogværktøjer Vidensdeling og erfaringsudveksling Dokumentation Behandlingsplaner, retningslinier og vejledninger Gensidig faglig respekt

Mulighederne En indsats ”der ligger lige til højrebenet” som det gode eksempel på sammenhængende forløb Fælles ansvar at styrke og udføre den patientrettede sundhedsfremme og forebyggelse Kronikerindsatsen opprioriteres generelt Sundhedsaftalerne bliver en fælles aftale

Tak for opmærksomheden