Generel introduktion til kræftområdet Hans Peder Graversen, cheflæge Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata

2 ▪ Hvad er en kræftsygdom?  Normalt er kroppens celler og vævenes vækst velreguleret og formålstjenlig i forhold til kroppens normale funktion  Ved kræftsygdom savnes denne regulering og der dannes et sygeligt væv (kræftsvulst) som ikke respekterer normale grænser i kroppen  Med svulstens tiltagende størrelse og udbredelse i kroppen opstår lokale og generelle sygdomstegn og symptomer

3 ▪ Behandling af kræft  Bedre at forebygge  Bedre med tidlig behandling, inden kræftsvulsten bliver for stor  Destruktion af svulstvæv  Kirurgi (skære svulsten bort)  Stråleterapi (destruere svulstens livsprocesser)  Kemoterapi (standse svulstens vækst og dræbe kræftceller)  Kontrol og fortsat behandling  Helhedsorienteret indsats  Individualisering, patientfokus

4 ▪

5 ▪ Incidens, prævalens og mortalitet  År 2001 fik mænd og kvinder en kræftsygdom (alle kræftformer inkl. hudkræft)  Samme år levede mænd og kvinder med en kendt kræftsygdom  Samme år døde omkring danskere af deres kræftsygdom

6 ▪ Risikoen for at få en kræftsygdom  16% af danske mænd risikerer ved 65 års alder at have fået en kræftdiagnose  33% risikerer dette ved 75 års alder  19% af danske kvinder risikerer ved 65 års alder at have fået en kræftdiagnose  32% risikerer dette ved 75 års alder

7 ▪ Nøgletal for kræft i de nordiske lande (Tyktarm, mænd, 2000)

8 ▪ Nøgletal for kræft i de nordiske lande (Tyktarm, kvinder, 2000)

9 ▪ Nøgletal for kræft i de nordiske lande (Endetarm, mænd, 2000)

10 ▪ Nøgletal for kræft i de nordiske lande (Endetarm, kvinder, 2000)

11 ▪ Nøgletal for kræft i de nordiske lande (Brystkræft, 2000)

12 ▪ Nøgletal for kræft i de nordiske lande (Æggestok, 2000)

13 ▪ Nøgletal for kræft i de nordiske lande (Prostata, 2000)

14 ▪ Sygehusbaseret relativ 1-års overlevelse (mænd)

15 ▪ Sygehusbaseret relativ 1-års overlevelse (kvinder)

16 ▪ Er der en grund til at danskere har lavere 5-års overlevelse og højere korttidsmortalitet?  Senere henvendelse til lægen  Befolkningens sundhedsadfærd  Senere viderehenvisning til behandling  Sundhedssystemets indretning og funktion  Behandlingsindsatsen  Diagnostisk effektivitet  Kirurgisk og onkologisk effektivitet  Co-morbiditet  Efterforløbet  Rehabilitering  Palliation

17 ▪ De nationale kræftplaner og tiltag på kræftområdet  1998: Kræftstyregruppe i SST  1999: delrapport vedr. stråleterapi  2000: Kræftplan 1  2001: Ventetidsgaranti for patienter med livstruende sygdomme  2003: Eksperimentel behandling i udlandet  2004: Evaluering af Kræftplan 1  2005: Kræftplan 2

18 ▪ Kræftplan 1 (2000)  Anbefaler en massiv indsats for rygeophør  Sundhedspersonalet bør undervises i kræft  Øget opmærksomhed på mulig kræftdiagnose  Kritisk vurdering af kvaliteten af diagnostik og behandling af kræftpatienter  Udbygning af diagnostik og behandlingskapacitet  Udbygning af strålebehandlingskapaciteten  Samling af kirurgisk behandlingsekspertise  Screening  Forskning og udvikling  Rehabilitering og palliation

19 ▪ Kræftplan 2 (2005)  Sundhedsstyrelsens vurdering:  At der i de kommende år i særlig grad bør være fokus på tobaksforebyggelse, forbedret organisering af patientforløbene, styrkelse af kræftkirurgien, vurdering af kræftlægemidler ud fra et MTV-perspektiv og endelig monitorering af indsatsen på kræftområdet

20 ▪ Anbefalingerne vedrørende kirurgisk kræftbehandling  Nationale kliniske retningslinier for behandlingsfaserne præoperativt, operativt og postoperativt  Monitorering af indikatorer for den gode behandlingskvalitet  Samarbejde mellem speciallæger i et multidisciplinært team  Samle kræftkirurgiske indgreb på færre enheder ( operationer pr. år af en given type)  Kompetencekrav til speciallæger, der fører kniven