Konkurrenceforvridende? Udkonkurrerer landmænd i andre lande Eksport subsidier Import barrierer Overfører prissvingninger til verdensmarkedet Fratager.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
”Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden”.
Advertisements

Forskning, formidling og andre færdigheder
Social media marketing: Position of the Nordic Consumer Ombudsmen EU Consumer Summit 1 and 2 April 2014 Henrik Øe Consumer Ombudsman Denmark.
1 November 2002 Skanska Danmark A/S Ledelse af innovation - Entreprenøren Udviklingschef Niels Falk.
Landbrugets økonomi og Grøn Vækst - Muligheder og trusler
Statistikkens rolle som grundlag for politiske beslutninger
Danmarks fødevareerhverv
Forsigtighedsprincippet - en barriere for udviklingen af bedre kemikalier? Ulla Hansen Telcs, DI Kemiens Dag -16. november 2011.
Klima og bæredygtighed
Vækstvirksomheders udfordringer
”Fokus på e-læring” mandag den 19. april 2004 Introduktion til EU-programmerne eTEN & e-Learning v/EU-konsulent Birgitte Brange, EuroCenter.
Den grønne revolution:
Tilpasning af produktionen på kort sigt
Kilde: Magasinet ”The Economist”s liste over e-readiness, 2006 Danmark er nr. 1 inden for ”e-readiness” - foran USA Brug af internet som motor for økonomisk.
Den Europæiske Gældskrise Hans Martens. Var det en Euro krise?
mulige reformstrategier
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Skattereformen Baggrunden for skattereformen. Den demografiske udvikling (færre personer i den arbejdsdygtige alder) Globaliseringen (større international.
1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slide Opgave = makroprøve.
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Beskyt & bevar kontrol med information CRM LOB ERP Find information, viden & øget indsigt i forretning Enklere samarbejde mellem mennesker Reducerede.
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
Danish Malting Group A/S Dansk maltbygkvalitet – har den en fremtid? Kim Jørgensen
De skadelige effekter af de rige landes landbrugspolitik Udkonkurrerer landmænd i andre lande Eksport subsidier Import barrierer Overfører prissvingninger.
Globalisering ? Hvad fortæller vi vore tillidsrepræsentanter om globaliseringen ? Pil
Verdens mindste træsko
Niels Pein Regelopdatering Niels Pein Udpluk af nyhederne Definitioner Regler Decisions.
Global Biodiversity Information Facility GLOBAL BIODIVERSITY INFORMATION FACILITY Hugo von Linstow Seminar om DanBIF & Amternes Naturdata 8. November 2004.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Økonomisk Geografi Globale strømme. Overordnet spørgsmål Hvilke hovedsammenhænge og -forskelle er der mellem de tre økonomiske strømme i verden (FDI,
H\ovh\Planter\0015jha.ppt 1 7. januar 2005 Hvordan ser Dansk Landbrug ud i år 2020? v/ Carl Aage Dahl, Dansk Landbrug.
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Intellektuelle rettigheder og økonomisk udvikling – konflikt eller katalysator? Christian Friis Bach Lektor i International Økonomi Den Kgl. Veterinær-
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 1 Samhørighedspolitik ( ) Kommissionens nye forordningsforslag Den 14. juli 2004.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Fødevareøkonomisk Institut
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet.

Disposition Indledning Artikel 6 - EU kommissionens tolkning Hvad kan overvåges Hvad vil overvåges Eksempler på Bevaringsmålsætninger.
DNA baseret taksonomi?. International Commission on Zoological Nomenclature (ICZN) International Association for Plant Taxonomy (IAPT)
Globalisering, side
Derfor tegner vi kontrakter Direktør Mogens Frederiksen Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a.
Eksport af økologiske markfrø
Danish Agricultural Council - Brussel WTO - Harbinsons forslag (1) Importadgang Told reduceres over 5 år med følgende gns./min.: Toldsatser over 90%, reduktion.
3. time Her beskæftiger vi os med John F. Sowas forklaring af erfaringsviden. John F. Sowa.
DB analyse og modellering Jesper Tørresø DAB1 F Februar 2008.
Perspektiver for husdyrproduktion i Danmark
NanOpinion En portal om nanoundervisning The work presented in this document/ workshop is supported by the European Commission’s FP7 programme – project.
Globalt Perspektiv Per Pinstrup-Andersen ATV – temamøde København den 10. december, 2012.
Danmark er mere afhængig af omverden end omverden er af Danmark Energiens Topmøde 2014 Charlotte Søndergren Dansk Energi.
Danmarks udenrigshandel. Hvorfor handler lande med hinanden? Råstoffer er ikke tilgængelige i alle landeRåstoffer er ikke tilgængelige i alle.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid Maks. 2 linjer med respekt for evt logo Indsæt billede >Klik på billedikonet og indsæt billede Efter indsættelse >Højreklik.
ATV temamøde Den Danske Fødevaresektor – globale og fremtidige muligheder 10. december 2012 Flemming Nør-Pedersen Direktør, Landbrug & Fødevarer.
PERSPECTIVES IN RELATION TO DANISH CONDITIONS KARSTEN ATTERMANN NIELSEN LANDSKONSULENT, SEGES.
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Strategisk udvikling af landbrugsbedriften Torben Ulf Larsen
Incidence, risk and resilience for suicide attempts among children and youth born in and living in Denmark in 2007 By MSc. Erik Christiansen.
Planteværn DK Original eller Kopi
d. 29. oktober 2015 Direktør Bjarne Hastrup
AIDA Reinsurance Working Party Meeting
efter tomat og broccoli-sagen og efter regelændring i
Thesis Critique Københavns Universitet er én institution – men det er langt fra en ensartet institution. De mange forskningsområder og forskellige uddannelser.
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
Præsentationens transcript:

Konkurrenceforvridende? Udkonkurrerer landmænd i andre lande Eksport subsidier Import barrierer Overfører prissvingninger til verdensmarkedet Fratager landmænd i andre lande eksportmuligheder Vanskeliggør forarbejdning i andre lande Produktions støtte Midtvejsreform Rammeaftalen i WTO (31/7 2004)

Udsigterne for korn i EU til 2011, mio. tons Kilde: Prospects for agricultural markets in the European Union, EU Commission. EU-15EU-25

Effekten af en afkobling % ændring i ArealUdbytteProduktion Hvede-2,21,9-0,3 Ris-44,6 Andet korn-2,51,8-0.7 Olieafgrøder-2,81,8-0,7 Andre markafgrøder-0,7 Kilde: OECD (2004): Analysis of the 2003 CAP Reform

WTO, Uruguay Round Agreement on Agriculture ”determined by clearly-defined criteria such as income, status as a producer or landowner, factor use or production level in a defined and fixed base period, and the amount … shall not be related to, or based on, the type or volume of production … undertaken … in any year after the base period … nor in the price, domestic or international, applying to any production undertaken in any year after the base period. OECD, effectively fully decoupled ”it results in a level of production and trade equal to what would have occurred if the policy were not in place.'" OECD, fully decoupled “it results in a level of production and trade equal to what would have occurred if the policy were not in place AND the quantity adjustment ot an outside shock is not altered.” Stadig konkurrenceforvridende efter afkobling? S S’ D D’

Produktionseffekter af enkeltbetalingsordningen Statiske effekter Kvantitative begrænsninger kan reducere udbudsresponsen ved eksterne shok. Tilstedeværelsen af andre koblede politikker kan påvirke produktionen Effekter under usikkerhed Formueeffekt: Hvis landmandens indkomst/formue ændres og risikovilligheden varierer med indkomsten kan det påvirke produktionen. Forsikringseffekt: Hvis der kan forventes justeringer i betalingen afhængig af variationen i indkomst hos landmændene. Dynamiske effekter. Kapitaleffekt: Ved kapitalbegrænsninger vil selv helt afkoblede støtteordninger der påvirker indkomsten også påvirke investeringerne og dermed fremtidig produktion. Politisk effekt: Forventninger om fremtidige ændringer i basisareal/år kan påvirke produktionen. Fuld afkobling: Ingen begrænsinger på brug af inputs (god landmandsskik) Ingen ændringer i tidsperioder, sektorer, afgrøder eller lignende. Ingen andre koblede støtteordninger. Tidsbegrænset Bundet i WTO Kilde: OECD (2004): Decoupling: a conceptual overview

Importbarrierer Gamle handelsbarrierer Toldsatser - 10/16,5% i gennemsnit for landbrug, 39,6 % i gennemsnit for korn varierende fra 0-101,1% Toldkvoter - 89 stk. Importlicenser Sikkerhedsklausuler - brug 39 gange i 2001 Nye handelsbarrierer: Fødevarestandarder, sundhed, miljø m.v. Sporbarhed GMO regler

Effekter for konkurrenceevnen Reformerne betyder: Eksportstøtten til korn udfases hvilket øger andre landes konkurrencefordel på visse markeder, men de kvantitative begrænsninger på eksporten forsvinder, hvilket kan øge konkurrencen på andre markeder. Kornprisen i EU falder hvilket øger EU’s konkurrenceevne når det gælder forarbejdede kornprodukter Den kritiske parameter er den forvridende effekt af de afkoblede støtteordninger (primært enkeltbetalingsordningen). Eksport af produkter af korn til ACP landene Eksport af kød til ACP landene Foderprisen i EU falder hvilket øger EU’s konkurrenceevne når det gælder kød.

Planter og patenter - og problemer Beskyttelsen af plantesorter og landbrugsteknologi vil føre til flere omkostninger for verdens fattige landmænd og for fattige lande. Det kan ikke vises, at beskyttelsen af plantesorter har bidraget til øget privat forskning eller øget tilgængelighed af nye sorter i u-landene. Patenter og anden beskyttelse er blevet en hindring for yderligere forskning. Beskyttelsen af plantesorter fører, ikke mindst i kombination med genteknologi, til en stærkt øget markedskoncentration. Støtten til den internationale offentlige landbrugsforskning er faldende. Patenter på plante sorterSui generis beskyttelse af plante sorter (UPOV konventionen, 1961/1978/1991) Patenter på DNA sekvenser og genmodificerede planter Hybrid planter Terminator gener