Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne Siden midten af 1960’erne voksede udgiftstrykket til et meget højt niveau set i international sammenhæng Først drevet af væksten i offentligt forbrug, dernæst I indkomstoverførsler Er en relativt stor velfærdsstat dårlig for vækst? Teori og empiri om velfærdsstater og deres finansiering.

Teoretiske argumenter for offentlig indgriben Market failures – herunder eksternaliteter, forskel på private og samfundsmæssige costs/benefits Public goods – hvorfra ingen kan udelukkes og som der ikke kan knyttes direkte betaling til

Særligt for såvidt angår Velfærdsstaten Forsikringsaspektet. Hvorfor er privat forsikring ikke altid nok? Ikke uafhængighed mellem sandsynligheden for forsikringsbegivenheden Adverse selection – de mindst udsatte forsikrer sig ikke Moral hazard – mindre incitament at undgå/komme ud af forsikringsbegivenheden

En skandinavisk specialitet ‘Flexicurity’ Indeholder 3 elementer: Relativt høje kompensationsrater (for de lavest lønnede) ved ledighed Relativt korte opsigelsesvarsler En aktiv arbejdsmarkedspolitik Hvorfor skulle disse elementer tilsammen betyde lavere arbejdsløshed? Hvad siger empirien om elementerne hver for sig?

Incitamentsproblemer i velfærdsstaten I princippet højere marginalskatter - mindre tilskyndelse til at arbejde mere. I praksis…? Bemærk dog den høje implicitte skattepct. for lavindkomstgrupper Et højt skattetryk og et højere omfang af sort arbejde Højere dagpenge – mindre tilskyndelse til arbejde. Modvirkes af regler og sanktioner Sociale normer for adfærden kan ændres med konjunkturerne

Specielt for såvidt angår offentligt finansieret uddannelse… Uddannelse som en positiv eksternalitet – et argument for offentlig finansiering inkl. SU Uddannelse som en privat investering – mere risikovillighed mht. denne investering hvis offentlig finansiering Men omvendt lavere afkast af denne investering, hvis et højt indkomstskattetryk finansierer udgifterne

Tre velfærdsstatsmodeller Bemærk den forskellige historiske oprindelse Den residuale model – liberalt inspireret, USA Den centraleuropæiske Den skandinaviske

Den skandinaviske model som det danske velfærdssystem er et eksempel på En bred skattebase og høj grad af skattefinansiering Herunder af personlige indkomsskatter En mulighed for omfordeling. Fordelingen af den disponible indkomst målt ved Gini-koefficienten Flere ydelser af universel karakter. Hvorfor og hvilken politisk betydning?

Relativt høje ydelser, men der er undtagelser… Et meget stort element af offentlige serviceydelser gratis eller subsidideret (især gennem kommunerne) Og derfor relativt mange offentligt ansatte En sammenligning af forskellige løsningsmodeller ved samme behov. Børnepasning mv. ved kvinders stigende erhvervsdeltagelse siden slutningen af 1960’erne

Udviklingen i udvalgte udgiftsområder siden 1960 Bemærk at DØR-rapporten stammer fra år med højere ledighed end i dag. Dagpenge en stor post Demografiens betydning: voksende udgiftsandel til børn og ældre Sundhed og uddannnelse en mere konstant andel

Specielt diskussion om efterløn, folkepension mv Specielt diskussion om efterløn, folkepension mv. og den demografiske udvikling En stigende andel over 64 (og over 60) år i forhold til personer i de arbejdsdygtige aldre Den fremtidige danske pensionssystem dog et mix Af skattefinansieret folkepension Og arbejdsmarkedspensioner som nu flere grupper på arbejdsmarkedet vil få adgang til

En anden udfording for velfærdsstaten: den stigende internationalisering Internationalisering rammer jobs der bliver udført af arbejdstagere med den laveste uddannelse indenfor fremstillingserhverv Derfor et behov for omstilling/efteruddannelse Desuden (måske) et pres på indtægtssiden – mobile skattekilder