Verdens værste bødler Sagprosa

En oversigt Præsentation Ydre komposition Indre komposition

Præsentation Titel: Hvad er sagprosatekstens overskrift og evt. underoverskrift? Skribent: Hvem har skrevet sagprosateksten?   Medie: Hvor er sagprosateksten offentliggjort (avis, blad, tidsskrift, bog, mv.)? Udgivelsestidspunkt: Hvornår er sagprosateksten udgivet (år, måned, dag)? Genre: Hvilken undergenre inden for sagprosatekst er der tale om her? artikler i aviser, ugeblade, fagblade, tidsskrifter (fx nyhedsartikel, baggrundsartikel, debatindlæg, leder, sportsreportage, interview, læsebrev, kommentar, kronik, anmeldelse), biografi, rejseskildring, erindringer, dagbøger, essays, lærebog, fagbog, partiprogram, lov, bekendtgørelse, aftale, reklame, annonce, brugsanvisning, elektroniske tekster, fx tekst-tv og Internettet, offentlige eller private breve, nyheds- og dokumentarudsendelser i tv, mv.

Ydre komposition Ydre komposition: Tekstens layout. Overskrifter: hovedoverskrift, underoverskrift, mellemoverskrifter Tekstopsætning: manchet (kort intro eller indledning) og brødteksten (al den øvrige tekst) Typografi: bogstavtyper Illustrationer: billeder, tegninger, grafer, mm. Citatbokse Faktabokse

Indre Komposition - Referat   En gengivelse af de vigtigste hovedpunkter i en tekst. Et referat må ikke indeholde egne subjektive holdninger og vurderinger. Du kan overveje følgende grundlæggende spørgsmål til teksten: Hvilket emne (sag) behandler teksten (evt. flere emner / sager)? Hvor udspiller sagen sig? Hvornår foregår sagen? Hvem handler sagen om, altså hvilke personer er direkte involveret i sagen? Hvilke væsentlige informationer får vi om sagen? (ikke alle spørgsmål er lige relevante til alle typer sagprosatekster)

Indre komposition Kommunikationsforhold Afsender: Hvad kan man sige om afsenderen (uddannelse, erhverv eller anden baggrund) Modtager / målgruppe: Hvilken gruppe af mennesker henvender afsenderen sig til?

Kildetyper/argumentation – find eksempler   Hvordan argumenterer og begrunder teksten de synspunkter og meninger der fremsættes? Hvilke typer argumenter, begrundelser og kilder anvendes (statistikker, undersøgelser, litteratur, fagekspertise, andre personers udsagn, øjenvidneskildringer, sammenligninger, osv.)? Erfaringskilden En person, der er en del af historien. Erfaringspersoner er mennesker, som har oplevet begivenheden selv, eller som har haft begivenheden tæt inde på livet. Ved hjælp af en erfaringsperson kan du fortælle om konsekvenserne af fx en politisk beslutning om at skære ned på timerne til idræt i folkeskolen. Den abstrakte beslutning bliver nærværende, når du bruger en elev eller flere, der rammes af beslutningen, som kilde.  Brug af erfaringskilder skaber nærvær og identifikation hos seeren eller læseren gennem følelse og genkendelse. Erfaringskilder taler ud fra deres egen oplevelse, og du skal være opmærksom på, at deres udtalelser er subjektive. Partskilden En person, der har interesserer i historien. Partspersoner har ikke direkte hændelsen tæt inde på livet, men de vil ofte gerne fremme nogle bestemte interesser. Det kan være en politiker, en repræsentant fra en interesseorganisation eller en part i et sagsforløb. En partskilde kan fx være med til at forklare baggrunden for at skære ned på idrætstimerne i folkeskolen. Brug af partskilder skaber konflikt og fremdrift i indslaget eller artiklen. Partskilder er aldrig neutrale. De giver deres udlægning af en historie. Ofte er det en god ide at høre modparten for at få et nuanceret billede af en historie. Ekspertkilden En person, der har viden om historien. Ekspertpersoner er ikke berørt af historien, men de har faktuel viden om et fagligt område. Det kan være en læge, en psykolog eller en økonom. De kan være med til at perspektivere en historie og forstå hændelsen i et lidt større perspektiv. Brug af ekspertkilder skaber forståelse og overblik . Eksperter har en høj grad af troværdighed. De skaber overblik og optræder som neutrale kilder, der fremlægger fakta.

Indre komposition - emne   Beskriv kort og præcist det grundlæggende emne (emner) som teksten egentlig handler om. Emnet i en sagprosatekst kan være: Et specifikt emne (fx et bestemt trafikuheld på et bestemt sted eller en bestemt undersøgelse om mobning på en bestemt skole) Et generelt emne (fx trafiksikkerheden på danske veje eller mobning i danske skoler) Et eksistentielt emne (fx forholdet mellem liv og død eller gensidig respekt mellem mennesker) En sagprosatekst handler ofte helt åbenlyst om et specifikt emne eller et generelt emne, og det kaldes tekstens tekstnære tema. Men nedenunder det tekstnære tema vil der ofte ligge et sagforhold af såkaldt eksistentiel karakter, og det kaldes tekstens eksistentielle tema. At noget er eksistentiel betyder at det vedrører noget der er meget væsentligt ved det at være menneske, ved den menneskelige tilværelse.

Indre komposition - budskab   Hvilke synspunkter fremsættes om de emner som teksten behandler? Hvilke synspunkter er skribentens objektive fremstilling af emnet? Hvilke synspunkter er evt. skribentens subjektive meningstilkendegivelse om emnet? Hvad er tekstens konklusion (dvs. hovedidé, hovedsynspunkt)?

Indre komposition – hensigt   Hvad vil skribenten opnå med sin tekst? Hvad er tekstens formål, funktion og hensigt? Informere og orientere - dvs. en tekst der oplyser og forklarer modtageren så sandt, dækkende og ærligt som muligt om en bestemt sag. Debattere og vurdere - dvs. en tekst hvor der fremsættes synspunkter og meninger med det formål at påvirke modtageren til at tage stilling til en bestemt sag. Vejlede og styre – dvs. en tekst der forsøger at påvirke modtageren til at skifte mening om en bestemt sag eller til at udføre bestemte handlinger, måske endda på helt bestemte måder.

Perspektivering   Hvilken sammenhæng er der mellem denne tekst og andre tekster der behandler samme emne? Hvilken sammenhæng er der mellem denne tekst og samfundsmæssige forhold? Hvilken sammenhæng er der mellem denne tekst og dit eget liv.