De humanistiske fag teori, metode og didaktik Introduktion for ”rullere” og praktikanter Århus Universitet 8. september 2014 Susanne Høeg Odder Gymnasium

Historisk rids I den græsk-romerske oldtid dannes videnskaberne, med overgangen fra mythos til logos/ratio. Der dannes teorier (egtl. skuen) om verden: reduktionisme (mangfoldighed reduceres), alment, abstrakt, en naturlig forklaring Verden sættes på formel: filosofi: fysik, biologi, musik, historie, politik, retorik, grammatik, etc.

Frisættelsen af mennesket fra magterne er herfra sat på dagsordenen

Individet kommer i centrum Mennesket er blevet herre i eget hus Demokrati

Spydbæreren 450 f.kr

Frisættelsesprojektet afføder (ud)dannelse til deltagelse i samfundslivet og til at udforske verden

Paideia Grækerne definerede uddannelsen af den gode borger ved begrebet paideia. Paideia rummede viden om alt – natur og kultur. 5. årh. f. Kr. Humanitas Romerne overtog den græske dannelsestænkning og Cicero formulerede begrebet studia humanitatis – studier af alt, der vedrører mennesket. 1. årh. f. Kr.

I antikken skelnes ikke mellem hovedområder Humanitas omfatter altså både naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora

Middelalderen I senantikken vokser kristendommen ud af og i dialog med den klassiske kultur Interessen rettet mere mod teologi end mod videnskab

Renæssancen årh. Et frisættelsesprojekt som i Athen og Rom Handel og bydannelse vokser - stærkt differentierede samfund - krav om dannelse og uddannelse Antikken tages som model – det var prøvet før Uden for kirken og i kirken – f.eks. Petrarcha, Erasmus, Luther

I renæssancen udvikles hermeneutikken (fortolkningskunsten) i de klassiske studier: latin og græsk sprog, litteratur og kultur man vil gerne forstå, hvad der egentlig står i teksterne

Oplysningstiden 1700-tallet - og videre frem Nyhumanismen (Herder, Goethe, Humboldt) Klassisk filologi grundlægges af Wolf: Altertumswissenschaft – på universiteterne - nu løst fra teologien den første ånds- eller kulturvidenskab – i moderne metodologisk forstand Fra midten af 1800-tallet og frem universitetsstudierstudier af de moderne sprog: engelsk, tysk, fransk, spansk etc.

Gymnasiereformen af 1903 I 1871-reformen slår nye samfundsmæssige behov for naturvidenskabelig viden igennem. Der blev indført en matematisk-naturvidenskabelig retning med mere matematik og naturlære, de såkaldt reale fag. Latinen skulle ikke mere stå som det eneste vilkår for den højere dannelse. Forestillingen om en højere enhedskultur var i opbrud. Stadig var skolen 6-årig, og matematikerne havde latin de første 4 år, men kunne fravælge græsk loven om højere Almenskoler bryder helt med de middelalderlige rødder. Der formes en gymnasieskole med vægt på dannelse gennem dansk sprog, historie og kultur i kombination med reale kundskaber i naturvidenskab og moderne fremmedsprog. Der bliver sammenhæng i forløbet fra folkeskole til studentereksamen, idet der oprettes en 4-årig mellemskole efter 5. klasse. Piger kan optages i de højere almenskoler på lige fod med drengene. Piger havde adgang til universitetet fra 1875, men havde været henvist til at tage studentereksamen på private institutter, f.eks. Nathalie Zahles kvindelige Artium-Kursus. Gymnasiet får tre linjer: klassisk-sproglig, nysproglig og matematisk-naturfaglig linje. For at sikre forbindelsen bagud oprettes et nyt fag oldtidskundskab for de to nye linjer. Lærerne får metodefrihed, der indføres for første gang en pædagogisk uddannelse af lærerne, og en didaktisk landvinding ser dagens lys: klasseundervisning med samtale til erstatning af individuel overhøring, udenadslære og daglige karakterer. De nye linjer blev hurtigt en succes. I 1916 var der f. eks. 40% matematikere og 53% nysproglige studenter. Det skal dog bemærkes, at gymnasiefrekvensen i 1920 var 1,7% stigende til 3,2% i Til sammenligning er gymnasiefrekvensen i dag på 35%, for de fire gymnasiale uddannelser tilsammen på 53% reformen med dens reale og humanistiske præg viste sig at være langtidsholdbar. I det 20. århundrede har man blot justeret på 1903-loven, gymnasiets fagkreds har med få undtagelser været den samme, og linjedelingen tages der først afsked med i 2005.

Her slutter den videnskabshistoriske gennemgang

Ultrakort om videnskabsgrene

Naturvidenskaberne: msk. som objekt Samfundsvidenskaberne: msk. som kollektiv Humanvidenskaberne: msk. som kulturskabende og kulturskabt/ msk. som subjekt: mener noget, vil noget, føler noget

Naturvidenskab: msk som objekt

Samfundsvidenskab: msk som kollektiv

Humanvidenskab: msk som subjekt GLÆD DIG VED DAGEN IDAG - Til Leuconoë. Søg ej at forske, hvad os er forment i verden at vide: Grænsen, som guder har sat, timen, da vi skulle dø; spørg ikke stjerne derom, men lid, hvad dig gives at lide, enten den vinter, som nu pisker den oprørte sø, bliver din sidste på jord, eller mange måske skal dig gæste; fat dig, bered dig din vin - livet kan hænde er kort. Glæd dig ved dagen i dag, og fæst ikke lid til den næste - nu, mens vi taler, vor tid lister misundelig bort. Horats' Oder, ved Axel Juel, København 1933 C

Humanvidenskaberne : Mennesket som subjekt – kulturskabende og kulturskabt Udtryk – kultur – indtryk Tekster: filologier Bygninger: arkitektur Musik: musikvidenskab + historie idiografisk (det enestående) contra nomoteisk (det lovmæssige)

Humanvidenskaberne og filologierne Renæssanceprodukt/genoptagelse af antikkens projekt: befri fra ”magterne” – 1) et vidensprojekt 2) et dannelsesprojekt Glider begge gennem hele kulturhistorien

De humanistiske fags metode Hermeneutikken (fra renæssancen og frem): fortolkninger af meningsfulde udsagn contra naturvidenskaberne: fortolkninger af ikke-meningsfulde udsagn

Mening - intentionalitet Intentionaliteten: at vi altid vil, mener og føler noget: meningen udtrykt i kultur: tegn – som skal forstås Humanvidenskaberne: teleologisk – formålsbestemt contra Naturvidenskaberne: forklaringer, kausale/udvirkende årsager

Synkront - diakront Synkront: Pointen i hermeneutikken: aldrig nogen ytring, som er uden sammenhæng Diakront: kultur efterlader sig spor, som danner ny sammenhæng – kulturproduktion Intet udtryk uden sammenhæng Msk. er altid nogen – ikke tabula rasa Der er ingen urform – vi er altid indlejret i noget Sproget (og kulturen) arves

Begribelse af mening Forfatterens intention (hvad han siger) Kontekst (i hvilke sammenhænge) sprog, tradition, forfatterens liv og værk Cirklen: del – helhed – del etc. 1. Tekstens helhed 2. Forfatterens helhed 3. Epokens helhed 4. Fortolkerens helhed forforståelse og forståelseshorisont

Dannelsens mål er den stadige overvejelse af menneskets placering i forhold til naturen, kulturen og samfundet

Metoden sikrer kvaliteten, men det egentlige mål er viden dannelse som basis for frisættelse fra ”magterne”

Frisættelsesprojektet er kernen –viden frem for tro – filosofi og videnskab –mennesket kan selv – det politiske –ansvar for hinanden og naturen – etikken - i det nære og globalt –drømmen om det gode liv

Didaktik i fagene i gymnasiet 3 spørgsmål til underviseren 1. Hvorfor? 2. Hvad? 3. Hvordan?

1. Hvorfor? Hvorfor indgår mit fag i gymnasiets fagrække? Hvilken delmængde af det samlede dannelsesprojekt varetager mit fag? – Læs Stx-bekendtgørelse og læreplan!

2. Hvad? Materialevalget – skal ses i sammenhæng med 1. Hvorfor Kan samles i to krav til materialevalg: væsentlighed og lødighed

3. Hvordan? Tilrettelæggelse af undervisningen - størst muligt udbytte for eleverne – fagdidaktiske og almenpædagogiske valg

Materialevalget Ud over den didaktiske overvejelse også pædagogiske: Hvad er egnet på dette niveau/hvad kan eleverne kapere/ Hvis der vælges for vanskeligt stof, kan læringen gå tabt

Sekvensering og flow Opdel lektionen i varierede sekvenser f.eks.: Læreren tegner og fortæller – introduktion til, hvorfor vi beskæftiger os med emnet – underviseren skal vide, hvor vi skal hen Eleverne arbejder i par eller grupper med stoffet – typisk analysedelen Elever og lærer diskuterer opsamlende i fællesskab i klassen - typisk fortolkningsdelen og perspektiveringen – fungerer også som pejlemærke for, om dannelsesprojektet i timen er lykkedes