HVAD BETYDER ALDER? Om sammenhængen mellem alder, selvbeskrivelse og tidligste erindring Louise Bak, Merete Thaudal Christensen og Line Pedersen Vejleder: Tia G. B. Hansen, Psykologi 4. sem. BA, Aalborg Universitet Introduktion Studier fra 1990érne og frem har vist, at kulturen har indflydelse på selvbegreber og selvbiografisk hukommelse. Deltagerne i studierne er oftest collegestuderende. Vores viden fra disse studier vedrører derfor forskellene ml. yngre generationer fra forskellige kulturer (hhv. kollektivistiske og individualistiske). Det er ikke sikkert, at studiernes fund også gælder ældre mennesker! Unge og ældre er opvokset i forskellige tidsperioder og under forskelligartede sociokulturelle påvirkninger. De ældre i en mere kollektivistisk tid, de unge i en mere individualistisk tid. Det kan tænkes at afspejle sig i form af aldersrelaterede forskelle på selvbegreber og selvbiografisk hukommelse. Hypoteser Der er forskel på den narrative stil i unge og ældres tidligste erindring. 2. Der er forskel på unge og ældres selvbeskrivelser. Metode Der er anvendt en kvantitativ metodologi til undersøgelse af både sammenhængen mellem alder og narrativ stil i den tidligste erindring og mellem alder og selvbegreb. Unge (n = 56) og ældre (n = 49) deltagere nedfældede deres tidligste erindring til brug for analyse af narrativ stil og udfyldte en twenty statements test (TST-test) som et udtryk for deres selvbegreb. Erindringerne blev kategoriserede i fht. erindringstyper og dernæst kodet i forhold til narrative prædikater og narrativ orientering. Udsagn fra TST-testen blev kodet i fht. emotionel tone og det fremherskende selvbegreb. Resultater SELVBEGREBET Figuren herunder viser fordelingen af unge og ældres udsagn i TST-testen på kategorierne private, collective og public. Aldersgruppe 1 er de unge, 2 er de ældre. Det ses, at de unge altovervejende (96,07 %) beskriver sig selv med udsagn i kategorien private De ældres selvbeskrivende udsagn fordeler sig meget mere med kun 64,49 % på private udsagn, 25,31 % på collective og 10,2 % på public. ERINDRINGSTYPER Figuren herunder viser en markant forskel på, hvilke erindringstyper unge og ældre benyttede sig af. Den overvejende del af de unges erindringer (91,1 %) var stort specifikke, dvs. omhandlende one-moment-in-time begivenheder. En temmelig stor del (34,7 %) af de ældres erindringer var anderledes strukturerede end de specifikke – ved fx at omhandlende repisodiske (genkommende) el. public (offentlige) begivenheder. Forskellen ml. ældre og unges erindringstyper er signifikant. NARRATIVE PRÆDIKATER Figuren viser hvor stor en procentdel de fem typer af narrative prædikater gennemsnitligt udgør af en erindring hos hhv. unge (gr. 1) og ældre (gr. 2). De signifikante forskelle på unge og ældre er, at det procentvise gennemsnit af ’action’ er større hos ældre end unge, og at det procentvise gennemsnit af ’kognition’ og ’metakognition’ er større hos de unge end hos del ældre. Diskussion Unge og ældres tidligste erindringer og selvbeskrivelser er blevet undersøgt, og der er fundet forskelle i begge tilfælde. Både de ældres brug af andre erindringstyper end den specifikke, og deres større andel af collective og public udsagn i TST-testen peger på, at de ældre er mere kollektivistisk orienterede end de unge, da tværkulturelle studier har fundet lignende forskelle. Forskellen på forskellig brug af erindringstyper kan dog også være et udtryk for, at den selvbiografiske hukommelse ændres med alderen grundet en svækkelse af det episodiske hukommelsessystem. De unges større brug af kognitioner og metakognitioner kan fortolkes som udtryk for en højere grad af selvrefleksivitet. Forskellen på unge og ældres selvbeskrivelser kan både fortolkes som en kohorte- og en modningseffekt. Referencer de la Mata Benîtez, M. L. (in prep.). Konferencepræsentation: Autbiographical memory and self-descriptions in Mexican, Spanish and Danish college students. Wang, Q. (2001). Culture effects on adult’s earliest childhood recollection and self-description: implications for the relation between memory and the self. Journal of Personality and Social Psychology, 81(2), 220-233. Tak til Knut A. Guldbrandsen for gode råd og hjælpsomhed. Tia G. B. Hansen for god vejledning. Manuel de le Mata Benitez