1

Forbandet ungdom? – Groupcare

Indhold Kort om mig Hvad laver DUF Er ungdommen forbandet? Venstres Ungdom – En udvikling der blev vendt Hvad kan foreningerne gøre? Hvad gør DUF? DUF vil gerne bruges 3

Kort om mig Morten Østergaard Sørensen Politisk konsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) 27 år Cand.Merc.Sol (pr. 30/1 forhåbentlig) Speciale om ledelse og organisationsudvikling i frivillige organisationer Foreningserfaring Venstres Ungdom: Næstformand 2009 – 2011 Venstres Ungdom: Sekretariatsleder 2012 – 2014 Barndommen blev brugt i idrætsforeninger 4

Hvad laver DUF Vi skal tilbage til begyndelsen… 5

6

Hvad laver DUF - fortsat Udlodder tipsmidler Service- og interesseorganisation for 70 medlemsorganisationer 7

Er ungdommen forbandet? Politisk interesse 62 procent af de unge angav i 2008, at de interesserede sig for politik, hvilket er en stigning på næsten 27 procent siden Politisk vidende Danske unge er sammen med finske unge de der ved mest om demokratiet. De har bare ikke så stor selvtillid – her ligger DK midt i feltet. Politisk aktive Antallet af unge, som er medlem af en politisk ungdomsorganisation, er steget med 51 procent siden Det samlede medlemstal i pol.ung er steget med siden 1994 til i (0,86 pct til 1,24 pct årige ) 72 procent årige har i 2013 deltaget i en politisk aktivitet. Unge har i dag et politisk og samfundsmæssigt engagement, der af forskere sammenlignes med '68-generationen. 8

Er ungdommen forbandet? - fortsat Kilde: Lars Torpe ”Unges politiske deltagelse”, redegørelse til Valgretskommissionen. Tal fra ESS 2008 Unge er politisk interessede – og det mere end ‘68’erne

10

Forskning: Hvorfor er stærke identiteter og fællesskaber vigtige? Foreninger er en vigtig arena for at skabe social integration  Befolkningsgrupper mødes på tværs af økonomi og social status Muligheden for at identificere sig ved andre deltagere er centralt Det er nært forbundet med unges motivation for at indgå i det sociale fællesskab, at de har en følelse af samhørighed med især andre jævnaldrende. Foreningerne kan tilbyde et socialt fællesskab med andre unge, på et tidspunkt i deres liv, hvor de måske er mest identitetssøgende og står overfor mange af de første store personlige og identitetsgivende valg. Det er centralt for mange unge, at foreningernes sociale fællesskab kan give plads til et frirum i den forstand, at unge kan få lov at være på afstand af voksenlivets krav. Foreningerne kan være et pusterum for lærings- og udviklingskravene. Trygfonden: Identitet, tilhørsforhold og identifikation med en gruppe skaber en magtfuld sammenhæng og forudsætningen for tillid til andre og andres tillid til én. Har man modsat ikke et tilhørsforhold eller identifikation med nogen – falder en af de væsentlige forudsætninger ud af denne kæde Det er i mødet med andre, at vor identitet skabes. Selvet formes gennem social aktivitet i en gruppe. At mennesker taler sammen bidrager til at udvikle identiteten. Set som ressource understreges betydningen af tilhørsforhold – kulturelle forhold(traditioner, normer og værdier), - netværk og – hvordan man indgår i den sociale struktur.

Forskning: Hvad ved vi om unges engagement? DUF: Tidens optagethed af den enkeltes eget livsværk har udfordret ansvarsfølelsen for helheden, for samfundet i bredere forstand. Unge er nok engagerede, men de er det ikke ift. samfundet som helhed. Unge har holdningsmæssigt et engagement overfor omverdenen, men i praksis udtrykkes engagement og ansvaret kun i egne små enheder. Samfundsengagementet og deltagelsen er formet efter ”what’s in it for me” (–and my crew)” frem for ”what’s in it for us”. Det er et enhedsengagement, hvor ansvarstagen for det der ligger ud over din og min enhed – vores samfund – ligger fjernt. Det er en alvorlig udfordring for bevarelsen af samfundsfællesskabet, hvis ikke unges samfundsengagement styrkes.

Venstres Ungdom – En udvikling der blev vendt 13

ÅrMedlemstal Udvikling fra året før % % % % % % % % % 14

Hvad kan foreningerne gøre? En strategisk tilgang til at få flere medlemmer En revitalisering af selve foreningsmodellen 15

Hvad kan foreningerne gøre? En strategisk tilgang til at få flere medlemmer Find frem til kernen af organisationen. Find organisationens ”hvorfor” Man må godt sige at man vil have flere medlemmer Det er okay at man gerne vil have noget ud af at engagere sig i en forening Sænk dørtærsklen til jeres forening Udnyt eksisterende medlemmers netværk Vær opmærksom på at børn og unge udvikler sig løbende, og derfor efterspørger skiftende udfordringer De bedste idéer er ikke nødvendigvis nye – Søg inspiration 16

Hvad kan foreningerne gøre? En revitalisering af selve foreningsmodellen Brænd jeres trofæer! Lad de unge komme til. Ens succes som formand skal ikke måles på hvor godt ens forening kører mens man er formand, men hvor godt den kører to år efter man er stoppet som formand En ny verden, et nyt sprog Nye fællesskaber Vær bedre til at omfavne og forankre projekter indenfor eksisterende organisationer 17

Hvad gør DUF? Vi gennemfører en stor undersøgelse blandt unge og vores foreninger for at afdække hvad foreninger skal gøre, for at ruste sig til fremtiden Vi vil meget gerne have inputs hertil! Hvad kan være interessant at få afdækket? 18

DUF vil gerne bruges! Kontakt os endelig, hvis I: Har inputs til hvordan vi styrker arbejde med demokrati, unge og foreninger Efterlyser ekspertviden om demokrati, unge og foreninger Vil have et oplæg omkring demokrati, unge og foreninger Læs mere: Kontakt: Morten Østergaard Sørensen - Tlf.: