Forskningspolitisk Årsmøde Videnskabernes Selskab 28. Februar 2006 ”Forskning for fremtiden – strategi, synergi og styring” Linda Nielsen, professor, dr.jur. Medlem af Globaliseringsrådet Forh. rektor og Formand for Rektorkollegiet

Mål Konkurrenceevne og sammenhængskraft Kvalitet – (konkurrenceudsættelse) Relevans – samfundsnytte, velstand og velfærd Kreativitet, Fornyelse – forskning, innovation, iværksætteri Kommercialisering – fra forskning til faktura Kilde til uddannelse – forskningsbaseret undervisning Globaliseringsrådets arbejdsform

Midler POLITISK - VTU - Evaluering – Akkreditering - Kortlægning – Analyser - Konkurrenceudsættelse – Kriterier - Strategi – Struktur ØNSKER Grundforskning og anvendt forskning Offentlig og privat forskning

Globaliseringsrådets anbefalinger om uddannelse Flere ind på universiteterne – hurtigere igennem, mindre frafald Kvalitetssikring efter internationale standarder – uafhængigt akkrediteringsorgan Eliteuddannelser og talentpleje Mere tek-nat-sund - IT Større frihed til at oprette nye uddannelser – nye fagpakker

Globaliseringsrådets anbefalinger om forskning (1) Halvdelen af forskningsmidlerne skal i åben konkurrence om kvalitet Flere store og længerevarende projekter – ledelser byder ind og staten byder ud Strategi for investeringer i forskningsinfrastruktur Basismidler til forskning skal (gradvist) fordeles efter kvalitet – international vurdering Bedre rammer for internationalt forskningssamarbejde – statslig medfinansiering mv.

Globaliseringsrådets anbefalinger om forskning (2) Mere strategisk forskning på et bedre grundlag – politisk fastsat – kortlægning og analyser Kvalitetsbarometer (citationer mv.) og evaluering af forskningsbevilgende organer Der skal uddannes flere forskere – ph.d., talenter fra ind- og udland Forskerskoler skal kvalitetssikres og evalueres

Globaliseringsrådets anbefalinger om forskning (3) Økonomisk tilskyndelse til omsætning i patenter, licenser og nye virksomheder Private virksomheder skal have bedre muligheder for at deltage i offentligt finansieret forskning Sektorforskningen skal integreres i universiteterne

Strategi Kvalitetssikring - Hvad: Forskning, uddannelse, videndeling - Hvordan: Kvalitetsbarometer, Citationer, peers …? - Hvem: Nationale organer, Internationale paneler ? Relevans - Hvad: Definition? Tidshorisont?? Målgrupper?? - Hvordan: ??? - Hvem skal vurdere??? Konkurrence - Hvad, hvordan, hvem? DILEMMA: Grundforskning, Samfundsvidenskab og humaniora Forskere og forretningsfolk i ét (patenter mv)??? Mulige evaluatorer, nationalt og internationalt

Synergi 1.På tværs af fag, fakulteter, institutioner, lande - tværfag, flerfakultære inst.,alliancer, konsortier, fusioner 2. Eksempler på alliancer og konsortier Nationalt - Pharmakonsortium, Plant Biotech mv, CVU Internationalt - KU’s Star Alliance, Ph.d.-forløb, fx Niels Bohr, EU-projekter 3. Nye konsortier, fusioner …? - Sektorforskningen ?? GTS?? MIT el. lign. ??? DILEMMA: Samarbejde vs konkurrence Ovenfra eller nedefra Kritisk masse vs regionaltankegang

Styring 1.Det centrale niveau – Politik og Ministerier - IMPLEMENTERING – Execution - Kortlægning, behovsanalyser, kriterier, - evaluatorer, udbud, Fusioner ??? 2.Institutionerne - Udviklingskontrakter - Prioritering, strategi mv - Ansøgninger om konkurrenceudsatte midler ?? 3.Forskerne - Sikring af midler fra institutionen (kernefelter mv) - Ansøgninger nationalt og internationalt DILEMMA: Forskerstyre - Folkestyre Konkurrence vs bureaukrati (ansøgningshysteri) ”Ejerskab” vs tidsdimensionen

- OG HVAD SÅ NU? 1. Værne om -grundforskning (kvalitet, ikke kortsigtet relevans) -Samfundsvidenskab, humaniora mv (relevans, ikke fag) 2. Bidrage til udvikling af - kvalitetsbarometer - kriterier for vurdering af videnspredning - Akkrediteringssystem - Udviklingskontrakter - Samarbejde danske forskere/virksomheder med udenlandske forskere/virksomheder

- OG HVAD SÅ NU? 3. Presse for - Afklaring af - Uddannelseslandskab, Forskningslandskab -Fusioner ? (Sektorforskning, GTS, MIT???) -Kriterier for evaluering og bevillinger (hvem?) - Mere af - Højere uddannelsestaxametre -Flere stipendier til udenlandske studerende -Stipendier til danske elitestuderende, men ikke statsstøttet brain-drain -Markedsføring af Danmark som godt uddannelsesland - Forskningsbevillinger - Top-down strategi (Højtek, Strategisk f.råd) - Bottom-up (Frie f.råd samt Grundf.f) - Kernefelter (exist og spirende) - Overhead, fx øget til 50 %