Demens, sanser og bolig Maj-Britt Joost Demenskonsulent 21. September 2010 Motivation er mange steder en forudsætningen for at borgeren kan deltage i et træningsforløb. For mennesker med demens kan det ikke forventes at de selv kommer og efterspørger træningsydelser. Det aktiverende team i Gentofte motivere mennesker med demens til at deltage i fysisk og kognitiv træning.

Hvorfor bliver vi flere med demens? European Collaborative Study, Lobo et al., 2000

Plejeboliger med fast hjælp I Gentofte kommune er der 9 plejehjem med ialt 520 boliger. Ca. 470 af de ældre der bor på plejehjem har en demens sygdom. Det aktiverende team er et tilbud til beboerne i Gentofte kommunes 9 plejehjem hvor af tre er selvegne. Der er i alt 31 afdelinger og i alt 520 boliger. Ca 460 af de beboere der bor på plejehjem har en demens diagnose eller symptomer på demens. Og langt de fleste har en demens sygdom i moderat til svær grad.

Demenssygdomme Ca. 80 000 lever med en demens sygdom. Heraf har de 40 000 en Alzheimers demens 3.000 mennesker under 65 år er ramt af en demenssygdom 15.000 nye tilfælde af demens konstateres hvert år 400.000 danskere lever sammen med et familiemedlem, der lider af en demenssygdom De totale omkostninger ved demens andrager 8-15 milliarder kr. om året Fremtidige prognoser viser, at der i 2050: vil være op mod 200.000 demente danskere. vil være 18,6 millioner europæere med en demenssygdom. vil være 115 millioner mennesker med demens i hele verden. Lewy body. 15 – 20 %Danmark er mellem 11.000 og 16.000 personer med Lewy body-demens.   Årsag Man kender ikke årsagen til Lewy body-demens, men i bestemte dele af hjernen kan man påvise ophobninger af specielle proteinaflejringer, såkaldte ”Lewy bodies”. Personer med Parkinsons sygdom har tilsvarende forandringer, men kun i de dele af hjernen som styrer bevægelserne. Man mener derfor, at Lewy body-demens og Parkinsons sygdom er beslægtede, hvilket forklarer, at personer med Lewy body-demens har samme bevægelsesmæssige problemer som personer med Parkinsons sygdom.

Tidlig Alzheimer stadie Lettere svigt i hukommelse og overblik. Lettere problemer med sproget. Lettere problemer med at overskue store opgaver som fx en stor middag. Personen klarer sig i det væsentligste alene uden behov for hjælp. Alzheimers sygdom er kun arvelig for ca. 2 -4 %  af personer med sygdommen

Alzheimers i let til moderate stadie Orienteringen dårlig for både tid og sted Syns opfattelsen svigter Apati og irritabilitet tager til Påklædning og personlig hygiejne mangelfuld Vrangforestillinger og hallucinationer Almindelige daglige gøremål kan ikke længere udføres

Svær Alzheimers Store dele af hjernebarken er nu svært beskadiget. Hjernen svinder ind pga. udbredt celledød. Store hukommelsesproblemer Har svært ved at udtrykke sig og forstå det sagte. Gammel viden huskes kun fragmentarisk. Svær apati, uro, angst eller aggressiv adfærd Personen skal have hjælp døgnet rundt og kan ikke lades alene selv i kortere tid

Demens symptomerne er afhængig af hvor blodpropperne rammer. Vaskulær demens Skyldes forstyrrelse i blod forsyningen til hjernen, hyppigst med små blodpropper i blodkar, som ligger i overfladen eller dybt i hjernen. Demens symptomerne er afhængig af hvor blodpropperne rammer. Vaskulær demens kan også være sammenfaldende med en Alzheimers demens

Lewy Body Demens (LBD) Stivhed og langsomme bevægelser Gang foroverbøjet og trippende Vekslende kognitive symptomer Træghed i tænkning Livlige synshallucinationer Ofte udtalte psykiatriske symptomer

Frontatemporal demens Personligheds forandringer Manglende empati Manglende ”social kørekort” Relativ bevaret hukommelse Relativ bevarede færdigheder Motoriske urolige Spiseforstyrrelse Sprogforstyrrelse Kan være aggressiv i sin adfærd Se sidde 85-87 i bogen 10

Frontotemporal demens Senere i sygdoms forløbet vil personen også få problemer med: Hukommelsen Evnen til at udføre almindelige handlinger, som fx personlig pleje, påklædning. Overblik Orienterings evne Apati Angst, depression

Demens og sansning Demente kan ikke nås på et intellektuelt niveau. Brug sansestimulering til at vække, berolige og give positive oplevelser Brug genkendelige ting Gør omgivelserne overskuelige Brug lys, farver og former til at gøre hverdagen for demente bedre Brug naturen både til sansestimulering og til motion.

Mennesker har behov for aktiviteter Gælder uanset alder og funktionsnedsættelser Velbefindende er ofte knyttet til at have gøremål, at have venner, at klare sig selv og at kunne hjælpe andre. Hvis man ikke selv kan det skal rammerne og personalet støtter her til.

Bolig Hjemlighed – genkendelig indretning Overkuelighed både i den private bolig og på fællesarealerne Lys og belysning Farver – som lede tråd og kontrast Skiltning – både med tekst og med billeder Nem adgang til udearealer Fællesarealer – som rummer plads til at være alene, i fællesskab, spise, aktiviteter