Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1. Byggevarer- produktion og salg 2. Nybyggeri, anlæg og renovering 3. Nedrivning, herunder nedrivning i relation til Renovering Erhvervs- genbrugspladser.
Advertisements

Indvandrere og efterkommere i grundskolen Niels Egelund, professor, dr
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto I nstrumenter til at.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ressourcestrategi Rethink.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Cirkulær Økonomi som ny trend
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
Regionernes rolle Foto: Ole Malling Oplæg til møde i Friluftsrådet d. 29. oktober 2011.
Dansk selskab for Medicinsk Prioritering Etik eller butik ? Jagten på det gode sundhedsvæsen Vejle april 2004 Opsamling på workshops - tanker.
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Planstrategi, lokal Agenda 21 og Kommuneplan. Forventet tidsplan •Planstrategi ikke som forslag •Kun temarevidering af kommuneplanen Obligatorisk min.
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
VVM og mest miljø for pengene Per Christensen Aalborg Universitet
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Per Christensen Aalborg Universitet
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Forskning i affald og ressourcer
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
1plan&miljø Plan og Miljø udannelsen Censorkontaktmøde 25. April 2003.
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Mandag 3. marts januar Borgmester Jannich Petersen, V Udbud og partnerskaber i Gribskov Kommune.
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Planlovsdage 2004 Nyt fra Landsplanafdelingen Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
1 Kontrolordning Nedbrydning PROGRAM Status kontrolordningen 2008 –Anmeldelser –Kontrolbesøg Hjemmevirksomheden 2007 og 2008 –Kontrolbesøg Byggepladser.
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Undervisningsmaterialer fra Det Økologiske Råd. Miljøorganisation, som arbejder på at udvikle nye og bæredygtige veje til et bedre miljø og klima Mange.
Turisme i Region Midtjylland. Potentialer Turismen kan give regional identitet og dermed sammenhæng, bosætning osv. Fælles problemstillinger i regionen.
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet.

Økologiske grundbegreber 2
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 3. Kursusgang Planlægningens grundbegreber 3 Per Christensen.
Danmarks JordbrugsForskning Er firkantede jordkvalitetskrav relevante for dansk jordbrug? Per Schjønning Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Er mere motorvej løsningen?
Natur- og miljøfilosofi 6. Semester Per Christensen.
Trafikdage Storbytrafik. Vækst i BNP og Trafikarbejdet.
Planteproduktion 2004 Pesticidplan Per Kristensen Handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler (1987) Pesticidhandlingsplan.
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Sæt pris på miljøet? Per Christensen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Livslang uddannelse 2003 Mest Miljø for Pengene.
Målsætninger for specialet
Miljøprioritering ? Per Christensen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Rørvig 2. oktober 2003.
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 2. Kursusgang – torsdag den 24. april Planlægningens grundbegreber II Per Christensen.
Henrik Riisgaard1 Økologiske Grundbegreber. Henrik Riisgaard2 Kursets undervisere Henrik Riisgaard, AAU –Studieadjunkt –Koordinerer miljøvidereuddannelse.
Får vi Bæredygtige hospitaler? Lars Kaalund/Orbicon Bæredygtighedskoordinator Nyt Hospital Herlev.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Bæredygtighed og produktionsoptimering :. Overordnet program:  Definition af bæredygtighed  Definition af besparelser  Gennemgang af matrix  Strukturering.
Præsentationens transcript:

Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 5. Kursusgang Bæredygtighedsplaner Per Christensen

Dagens program Opsamling fra sidst Bæredygtige sektorplaner Opgaver i stofkredsløbsplanlægning Indikatorer i planlægningen Afrunding

Stofkredsløbsplaner Mængden af såvel plantemaer som stofkredsløbs- og bæredygtigheds-planer har været støt stigende, som eksemplerne viser

Stofkredsløbsplanlægning

Forskelle mellem stofkredsløbsplaner og regionplanlægning

Elementerne i den strategiske miljøplanlægning

Bæredygtige sektorplaner Et bud på spørgsmålet om sektorintegration Regeringens opfølg-ning på Brundtland-kommissionens arbejde i 1998

Sektorintegration ”hensynet til udviklingens bæredygtighed skal gennemtrænge hele den politiske og administrative struktur og i sidste instans hele samfundet” (Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling, 1988) Kilde : Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling. Regeringen. December 1988.

Bæredygtighedsplaner Energi : Energi 2000 (1990) Energi 21 (1996) Landbrug Handlingsplan for bæredygtigt landbrug (1991) Trafik Trafik 2002 (1993) Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip (1998) Affald Affald 21 (1999) Affald ?? (2003) Skov Skovplanen (2003)

Sektorintegration ”Udfordringen … er at sikre, at de centrale økonomiske ministerier og sektorministerier kommer til at stå til ansvar for kvaliteten af de dele af miljøet, som påvirkes af deres beslutninger” ”Evnen til at forudse og forhindre skader på miljøet forudsætter derfor .. at de økologiske sider af en given politik overvejes samtidig med de økonomiske, energimæssige, landbrugsmæssige og andre aspekter” (Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling, side 13)

Bæredygtighedsplaner Energi Landbrug Trafik Affald 21 Skovbrug

Affald 21 som eksempel Tidligere to ”handlings-planer for affald og genanvendelse” Affaldshierarkiet introduceres allerede i den anden handlingsplan 93-97 Renere teknologi ikke integreret i planen – kun genbrug Affald 21 dækker fra 1998-2004

Sigtelinier i Affald 21 Øge kvaliteten i affaldsbehandlingen: Reducering af miljøpåvirkningen fra stoffer i affaldet Udnytte ressourcerne i affaldet bedre (Udnytte materialer dernæst energi) Stabilisere de samlede affaldsmængder

Affaldshierarkiet Forebyggelse og renere teknologi er bedre end genbrug, end genanvendelse end forbrænding end deponering. Betyder f.eks. en differentiering af affaldsafgiften (375kr/330kr/280kr)

Målsætningerne I år 2004 skal der være : 64% genanvendelse (+1% i.f.h.t 1997) 24% forbrænding (+4% i.f.h.t. 1997) 12% deponering -4% i.f.h.t. 1997)

GENANVENDELSESMÅL AFFALDSKILDE MÅL NIVEAU I 1997 Husholdning -dagrenovation -storskrald 30% 25% 15% 17% Inst.,handel og kontor 50% 38% Industrien 65% 58% Byggeri og anlæg 90% 92% Rensningsanlæg 70% Restprod fra kulkraftv. 73% Restprod fra aff.forbr. 77% Total 64% 63%

Fra affaldshierarki til afkobling? Fra flytning af tons mellem affaldshierarkiets led til…. Indikatorer for ressourceforbrug, energiforbrug og deponeringsbehov MEN, også under angreb fra samfundsøkonomiske vurderinger, specielt i relation til den organiske fraktion af husholdningsaffaldet

Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 OPGAVER & PAUSE Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999

Indikatorbegrebet Begrebet ”indikator” bruges for første gang her i landet i forbin-delse med den natio-nale handlingsplan for bæredygtig udvikling (2001)

Hvorfor indikatorer i planlægningen? Tidligere ingen klar sammenhæng mellem mål og ”målsætninger” og ingen klart tilrettelagt monitering Styringsbehovet vokser – derfor mere klart definerede pejlemærker

Indikatorbegrebet kan ses på forskellige niveauer

….med forskellige målgrupper

DPSIR-modellen Indikatorer kan optræde forskellige steder i sammenhængen mellem miljø og samfund Denne figur stammer fra rapport fra DMU om ”Miljøindikatorer”

OECD´s OUTLOOK

Nationale strategi for bæredygtig udvikling opretholde et højt velfærdsniveau og bryde sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning skabe et sikkert og sundt miljø for alle og opretholde et højt beskyttelsesniveau sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne udnytte ressourcerne bedre yde en aktiv international indsats sikre at miljøhensyn indgår i alle sektorer sikre at markedet understøtter bæredygtig udvikling opnå at bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt

Nøgleindikatorsæt

Fortsat…..

Ressourcer og ressourceeffektivitet

Hvad har vi lært ? Generaliserbar model for planlægning Planlægning er ikke kun kommune- og regionplan, men også stofkredsløbsplaner og udvidet rammestyring på nationalt og EU-niveau Sammenhængen mellem politikker, mål og virkemidler Plansystemet er under konstant forvandling hvor det lige nu er nye krav om sektorintegration, helhedsorientering, bæredygtighed der er dynamoen bag ændringerne