Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere 28. 11. 2005 Anette Johansen, Søren Rasmussen, Thomas Hansen & Mette Madsen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
SMUT PAKKE 2 VIDEN OM SUKKERSYGE.
Advertisements

Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER
Livsvilkår for børn på asylcentre
Trivselspolitik på Løsning Skole
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
Sundhed blandt danske statsborgere med ikke-vestlig indvandrerbaggrund sammenlignet med andre danskere Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen.
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Hvem er vi? •Vi er organiseret i KBH Amts behandlingscenter for stofbrugere. •Vi er 3 år gamle. •Hjulpet i gang af fokus på Ecstasy. •Hjulpet i gang af.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Illustration fra Kort om kræft figur 4.1.
1 Præanalytiske forhold — en værre suppedas? Præanalytiske forhold  DSKB (Forårs)møde  September 2006 ∙ Version 4.0 Overlæge, dr.med. Ulrik.
Det gode klasserådsarbejde
Hvilke rusmidler appellerer til de unge?
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Sandheden Den statistiske sandhed Den oplevede sandhed
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Eigtveds Pakhus mandag den 28. november 2005 Velkommen Præsentation og diskussion af resultater fra forskningsprogrammet om social arv.
Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Rusmiddelundersøgelsen Ordrup Skole 9. klassetrin Skoleåret 2011 – 2012.
Noemi Katznelson, Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Forventningseksplosion – alt skal være godt.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Resultater fra 50 skoler knækker mobbekurven – 1. Undersøgelsesrunde (2009) Mere mobning i 4.kl. end i 6.kl.,og 9.kl. (flest piger, 19,2 %) På alle klassetrin.
1 Middelfart Kommune Synsvinkler i forhold til den sociale udligning.
VISL – begrænsninger og styrker
LGBT i Kommunalt Regi?.
En komparativ undersøgelse af samfundsfag i Norden
Forskningschef Niels Ploug, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Socialpolitisk årsmøde 2007 Lige muligheder for udsatte børn og unge.
Dias 1 – kompasset udfoldet for sukker
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Indhold Kort om sundhedsprofilen Hvad kan man bruge sundhedsprofilen til? Udvalgte data Hvordan skal den læses? Kommunikationsstrategi 2.
Ernæringsassistentelevers psykiske arbejdsmiljø i praktikken ved uddannelseskoordinator Lise Lotte Sørensen.
1 Algoritme til at løse knude P-center problemet Algoritmen brugte set covering problemet Virker derfor kun til knude problemer Vi vil alligevel bruge.
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Egedalsvænge Egedalsvænge.
Formandens mundtlige beretning 2011 Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark v/ Henning Rasmussen, Xclass.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
Vinterman seminar 2. Maj SIDE 2 Vinterman seminar 2. maj Ca. 85 personer: 34 kommuner (30 Vinterman, 2-Light og 2-Melding) Færøerne Vintercentralen.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Unges brug af stoffer i et multi-dimensionelt perspektiv
Fjerkrævelfærd i praksis – gode råd
Side 1 Comenius Individuel elevudveksling. Side 2 Program 1.Generelle oplysninger om Comenius individuel elevudveksling 2.Kontaktlærer- mentorordningen.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Unge der bruger cannabis
En undersøgelse om Trivsel, rygning, alkohol og stoffer
Psykisk mistrivsel blandt skoleelever: udbredelse, udvikling og udsigter Konference om psykisk mistrivsel hos børn og unge Kolding Kommunes Uddannelsescenter.
KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen Model U-turn Konference den 27. april 2015 Unge & Rusmidler –
SSP Køge 1 Aftens program Intro om SSP, samt formålet med i aften Opdeling i grupper (dilemmakort) ej være sammen med egen familie) Find 3 ting, som gruppen.
Anerkendende inddragelse af forældre U-turn på konferencen Unges Misbrug 9. december 2009.
Ungdomsliv.
Unges opfattelser af og viden om sundhed
Lavet af Cesilie Bitsch og Viktor Aarslev
Unge & Rygning: Forældres rolle
Præsentationens transcript:

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Anette Johansen, Søren Rasmussen, Thomas Hansen & Mette Madsen

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 2 Formål: At belyse skoleklassens betydning for teenageres sundhedsadfærd og trivsel sammenlignet med betydningen af familiens socioøkonomiske placering og individuelle faktorer hos den unge

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 3 Baggrund  Sociale forskelle synes at mindskes i teenageårene  Kammeratskabsgruppens voksende betydning  Begrundelse for valg af skoleklassen

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 4 Model for undersøgelsen Generelle samfundsforhold Lokal samfundet Familien Skolen Individet Skoleklassen/ Klassekammerater Kammeratskabsgruppen Venner Sundhedsadfærd Trivsel

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 5 Materiale og metode Udskolingsundersøgelsen Materiale elever i 8-9. klasse 243 skoleklasser 23 kommuner Deltagerprocent 82 Oplysningskilder Eleven selv Klasselæreren Kommunallægen

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 6 Teenageres sundhedsadfærd og trivsel, i procent DrengePigerI alt Ikke daglig morgenmad Sjældent frugt og grønt Ofte sodavand Ryger dagligt Alkohol ugentligt Prøvet hash /euforiserende stoffer Dårlig skoletrivsel

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 7 Forhold af betydning for sundhedsadfærden (individniveau) Køn Alder Familietype Fagligt niveau Socioøkonomi Social integration De mest usunde: Drenge De ældste (16 år) Børn i eneforsørgerfamilier og sammenbragte familier De fagligt svageste Børn fra lavere social grupper De kammeratorienterede

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 8 Ikke daglig morgenmad i relation til socioøkonomisk gruppe (OR)

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 9 Kost i relation til socioøkonomisk gruppe (OR)

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 10 Risikoadfærd i relation til socioøkonomisk gruppe (OR)

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 11 Inddeling af eleverne efter social integration Fortrolig forældrekontakt Ikke fortrolig forældrekontakt Fortrolig kammerat- kontakt Integrerede (69%) Kammeratorienterede (19%) Ikke fortrolig kammerat- kontakt Voksenorienterede (8%) Isolerede (4%)

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 12 Sundhedsadfærd og trivsel i relation til social integration (OR)

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 13 Variationen mellem skoleklasser

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 14 Variation mellem skoleklasser

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 15 Gymnasie- og HF undersøgelsen Materiale gymnasie- og HF-elever klasser 91 gymnasieskoler

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 16 Hovedresultater fra gymnasie- og HF undersøgelsen Skoleklassen har stor betydning for brug af rusmidler Skoleklassen har kun ringe indflydelse på kostvaner Skoleklassen spiller en stor rolle for, om den unge har succes med at holde op med at ryge, men har kun ringe betydning for motivationen for at forsøge at holde op Deltagere i teamsport har mere usund sundhedsadfærd end øvrige sportsaktive

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 17 Samlet konklusion Der er socioøkonomiske forskelle i de unges sundhedsadfærd Unge, der er kammeratorienterede, har den mest uhensigtsmæssige sundhedsadfærd Analyserne på klasseniveau viser markante variationer i sundhedsadfærden mellem skoleklasserne. Det gælder især de unges risikoadfærd. Det vil især være i relation til de unges risikoadfærd, at man kan forvente en effekt af interventioner på skoleklasseniveau

Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Konference om social arv | Anette Johansen | 28. November 2005 |Side 18 Tak for jeres opmærksomhed