Kultur, familiestruktur og sygdomsforståelse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

Debatmøde om patientinformation 11. december 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet.
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Typiske forhold for børn med anden etnisk baggrund
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
SYGEPLEJESYMPOSIUM 2013: Recovery - fra vision til virkelighed, Region Hovedstadens Psykiatri, 17. januar 2013 Annette Rolsting, Bedre Psykiatri ”Sproget.
Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Festligt fællesskab med livsglæde som værdi. v25 Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og.
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Når hospital og kommuner samarbejder om genoptræning
i dødens og omsorgens rum
Hvordan arbejder Det Palliative Team – Hvad tilbydes og til hvem?
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 30. maj 2013
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Kulturel brobygning i øjenhøjde
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
3 eksempler på, hvordan sundhed.dk hjælper borgerne
Sygeplejerskeuddannelsen
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Status Palliativ indsats Danmark
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Afdelingsleder Morten Freil
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Kulturer og værdier i det palliative felt
Hospicedagcenter – et nyt palliativt tilbud ? Patientforløb for kræftpatienter i region Midtjylland Hospice Djursland 28.maj 2008.
Kristen i dag Identitet: Hvem er Jesus?. Sidste gang... Kristendom ikke først og fremmest love og regler, Men EVANGELIET om Jesus KRISTUS.
ICF-projektet forår 2008 – december 2009 Evaluering Afsluttende konference Torvehallerne i Vejle Marianne Engberg,
Hvordan ser patientens supersygehus ud? Chefredaktør Erik Rasmussen Mandag Morgen Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 7. maj 2009.
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Biblioteket som katalysator for social kapital
brugerinddragelse i Danmark
At være pårørende – håb og muligheder
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Sundhedsvæsenet: Nationalt projekt eller kamparena –
KULTURMØDER 2 - Kultur og identitet
Hjemmeside om handicap og etnicitet Videnscenter for Autisme
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Palliation til ældre med kræft
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
MODTAGELSE AF FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN ODSHERRED Dagplejepædagog Tina Veron.
Inklusion i efterskolen Fokus på tosprogede elever.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
MTV af Demens: Patient og pårørende Britta Bjerrum Mortensen Sundhedsstyrelsen Monitorering og MTV.
Bedre vilkår for et mangfoldigt Danmark
Figur 7.1 Hans Reitzels Forlag.
Figur 9.1 Hans Reitzels Forlag.
Almen praksis.
Findes der ”eksistentielle smerter” eller ligefrem ”etniske smerter”?
Figur 2.1 Hans Reitzels Forlag.
Hans Reitzels Forlag.
Figur 7.1 Hans Reitzels Forlag.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Metoden fælles beslutningstagning
Katrine Schepelern Johansen Leder, seniorforsker, ph.d.
Kommunikationskursus
Konflikthåndterende kultur på SOSU-Silkeborg
Barnesyn og børneperspektiv
Ansvar og forandring frihed.
Præsentationens transcript:

Kultur, familiestruktur og sygdomsforståelse Skånes Universitetssjukhus, Malmö 22.01.13

Etnisk Ressourceteam på hospitaler Hvem er vi? Hvad kan vi? Hvordan er vi organiseret?

HVORFOR FOKUS PÅ KULTUR? Standarder – IKAS (DDKM) Joint Commission Et multikulturelt og multireligiøst sundhedsvæsen Etiske grunde “ Hver øjeblik står vi med en del af den andens liv i vores hænder” K.E.Løgstrup

Andre standarder Patient og pårørende inddragelse (2.1.2 og 2.1.3) Kontakt personer Kulturel og religiøs støtte (2.1.4) Palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende (2.19.1) Patientinformation og -kommunikation Vigtige samtaler med patienten (2.2.1)  Rehabilitering (2.15.1)

Patienter med anden etnisk baggrund – en heterogen gruppe Erfaringer med sundhedsvæsenet Sprog Integration Socialt netværk Erfaringer fra oprindel- sesland Sygdom, angst etc. Den etniske patient Antal år i Danmark Religiøsitet Traditioner/kultur Marginalisering - tilhørsforhold Uddannelses- niveau Migrationsproces sociale forhold i oprindelseslandet og i Danmark

Definition af Kultur Kultur er et meget bredt og elastisk begreb. Latinsk og betyder dyrkning. ’Vaner, tro, kunst og andre resultater af menneskelig virksomhed hos en bestemt befolkningsgruppe i en bestemt periode. Det homogene vs. heterogene kulturbegreb

Afklaring Homogen kulturbegreb Heterogen kulturbegreb kultur findes i mennesket kultur findes mellem mennesker alle har de samme værdier folk har forskellige værdier kulturs betydning kan kulturs betydning kan undersøges forudsiges

Hvilken plads har kultur? Det individuelle Skelige Det almen menne Det kulturelle Det kulturelle Det almen menneskelige Det individuelle

Familestruktur Kollektivistisk. En for alle, alle for en! Familien tager beslutninger i fællesskab. Typisk en far, ældste søn, onkel, veluddannet datter, mv. der er familiens talsmænd. Flere typer: kerne familien, forlænget familie (a’ila) som har et økonomisk og social fællesskab. Klanen (hammula) inkludere alle i stamme træen fra faderens side, bor i Qabila (landsbyen) sammen med andre klaner. Loyalitet, fællesskab, sikkerhed, ære, overlevelse Mange pårørende og besøgende

Sygdomsopfattelser Vanskeligt at generalisere Etniske danskere/svenskere bruger også forskellige sygdomsforklaringer Lægmand vs. sundhedsprofessionel Sygdomsopfattelse påvirkes af mange forhold Kultur, religion, viden, social position, erfaringer m.v.

Sygdomsopfattelser (2) Forklaringsmodeller gør ofte brug af flere forskellige sfærer Den overnaturlige sfære Den sociale sfære Den naturlige sfære Det enkelte menneske

Forventning til diagnose og behandling i forskellige kulturer Givet sygdom et navn Givet en årsag Givet en positiv prognose Iværksat behandling

Sygdomsforståelse (3) Non-disclosure vs. Autonomi Som i mange andre kulturer er der en tradition for non-disclosure for mange hindu familier (Gordon and Paci, 1997) Kan skabe gnidning ift. at viden om helbred og forberedelse af ’den gode død’. (kultur vs. religion) Samme udfordring i andre traditioner og religioner

Litteratur og kontakt Etnisk Ressourceteam i Region Hovedstaden www.ressourceteam.dk Tro, omsorg og interkultur (Hans Reitzels Forlag, 2010) Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden (SST) gratis download Kontakt: naveed.baig@rh.regionh.dk