Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Personlig planlægning og rengøringsplaner
Advertisements

Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
Hvad du har lært Dine nye mentaltræningsvaner. Du har nu lært dig selv bedre at kende som løber • Du er blevet mere bevidst om den tankevirksomhed der.
Investeringsstrategi under svingende prisforhold
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
17. Lagerstyring Lagertyper Produktionsvirksomhed Handelsvirksomheder
Poul Kirkegaard Byggeri & Teknik Mobil
Større mejetærsker eller tørring!
Størrelsesøkonomi i et nyt lys
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
ENERGI- OG MILJØCENTRET VI BESØGTE ENERGI- OG MILJØCENTRET ODENSE.
Autopiloter på traktorer og mejetærskere
26.2 Kapacitetsomkostninger
15.1 Den lineære metode Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du.
Kend dine maskinomkostninger
Type 2 Diabetes Sociale forhold Emne: Sociale forhold Formål
Koordinatsystemet Y-aksen 2. aksen X-aksen 1. aksen.
E-læring i FRT Erik Hellbrandt Forsvarets Regnskabstjeneste 1 AFD og Dato.
Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Økonomi og arbejde ved et godt sædskifte
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Hvad er en god mekaniserings strategi?
Reduktion AM 2009.
Klassifikation af indskrivningskategorier Fuldt finansieret af fakultetet Samfinansieret med ekstern partner Privatist Privatist PSV Studieadjunkt/-lektor.
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Kapacitetsstyring.
Økonomiske betingelser for planteproduktionen i Danmark - nu og 2-3 år frem i tiden Landskonsulent Erik Maegaard.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Energiproduktion i landbruget Tekniske løsninger ved minikraftvarmeanlæg Konsulent Jørgen Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Byggeri og Teknik.
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Driftslederens betydning for driftsresultatet Afdelingsleder Torben Wiborg.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Sælg den mindre bedrift bedst muligt Projektleder Heidi Hundrup Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Økonomien i omlægning til økologisk planteavl Planteavlskongres 2007 v/økologikonsulent Peter.
Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen, Byggeri & Teknik I/S, Randers
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Optimeret jordbearbejdning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Er der økonomi i majs til modenhed? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Høst og opbevaring af kernemajs
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Maskinstrategi og planteavlsrådgivning
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Optimeringsteori Disposition: A. Et marked Den generelle formulering
Arbejdstid i markbruget og på bedriften
Vurdering af nye redskaber til kvikbekæmpelse (Kvikkiller og Kvik-Up)
Markteknik 3,1 Præcisionsjordbrug Autostyring – nøjagtighed og de første danske erfaringer Konsulent Hans Henrik Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Nedfældning af gylle i vintersæd: - s ådan får man et godt resultat i praksis Specialkonsulent Torkild Birkmose, Landscentret og Landskonsulent Jens Johnsen.
Randers, Viborg og Vildbjerg Hvordan opnås den optimale maskinstrategi? Af Maskin og Teknikrådgiver Flemming Hedegaard BYGGERI & TEKNIK I/S.
Reduceret jordbearbejdning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Velkommen til temadag om efter- og mellemafgrøder.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Strategi for mekanisering - hvorfor? Michael Højholdt Landscentret | Planteproduktion
Driftsledelse på planteavlsbedriften Konsulent Erik Sandal Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Optisk stenfrasortering i kartofler - FarmTest Konsulent Hans Henrik Pedersen og konsulent Knud.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Er der økonomi i reduceret jordbearbejdning? v. Maskinkonsulent Kurt Mortensen Vildbjerg.
Produktionsøkonomi i kartofler
Nærgående benchmarking af planteavlen - Hvad er Business Check Mark?
Den der tvivler kan se på strukturudviklingen.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Er der økonomi i reduceret jordbearbejdning?
Special-session 27 Energiproduktion i landbruget Tekniske løsninger ved minikraftvarmeanlæg Konsulent Jørgen Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Få overblik over dine maskinomkostninger med analyser
Vurdering af nye redskaber til kvikbekæmpelse (Kvikkiller og Kvik-Up)
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Præsentationens transcript:

Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel ! Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Byggeri og Teknik

Nogle ”tommelfingerregler” Hvad gør andre: Maskinomkostninger pr. ha – 2.500 kr? Antal kW pr. ha – 1,0 kW/ha Antal ha pr. traktor – 50-250 Etc… Det er nemt med tommelfingerregler men er ikke altid nær godt nok

Er 2.500 kr. pr. ha et godt tal? Afhænger af situation Høje hvis Ældre maskiner Reduceret jordbehandling Stort areal Lav timeløn Lave hvis: Nye maskiner Traditionel jordbehandling Meget gyllekørsel Mange transportopgaver

Hvor mange traktorer? - argumenter Tilstrækkelig mange Tilstrækkelig trækkraft Ikke skifte redskab hele tiden Stor traktor ikke anvendes til for ”let” arbejde Ikke flere end der er personer til at køre dem

Hvorfor stille spørgsmålet? Have så lave omkostninger som ”rimeligt” Enkle nøgletal/tommelfingerregler Have kapacitet til at nå arbejdet Tid er en begrænsende faktor ved høj timeløn Uden betydning med tid, hvis arbejdstid ikke har nogen værdi

Argumenter for, for mange? Altid rart med en ekstra traktor Bøvlet at skifte redskaber For stor til noget arbejdet De ekstra traktorer har ingen værdi Der er ingen omkostninger ved de ekstra traktorer

Omkostninger ved for mange? Ingen salgsværdi Intet værditab, ingen forrentning Tager plads Maskinhus, står i vejen Vedligehold Intet vedligehold Nyt batteri, olie, dæk, arbejdstid…….

Argumenter for, for få? Holde omkostninger nede Ikke bevidst om omkostninger ved for få For megen tid med at skifte redskaber For dyr i drift til opgaven

Omkostninger ved for få For meget arbejdstid Omkostninger for store ved nogle opgaver: Brændstof Vedligehold Værdi tab mv.

Hvor mange traktorer - eksempel Beregning af omkostninger ved nye traktorer Forskellig anvendelse, størrelse mv. Gælder hvis man ser på nyinvesteringer Hypotese For dyrt med for stor traktor For dyrt med for lille anvendelse

Hvor mange traktorer – et eksempel Beregnet omkostninger for tre størrelser af traktorer 75, 100 og 135 kW Anvendelse 300  900 timer 10  15 år afhængig af anvendelse Omkostninger til Vedligehold Brændstof Værditab mv.

Hvor mange traktorer?

Hvor mange traktorer?

Eksempel 1 Behov 900 timer pr. år Alternativer Omkostninger Konklusion Heraf 300 timer  135 kW resten er 100 kW nok Alternativer I  1 traktor á 135 kW II 1 á 135 kW i 300 timer, 1 á 100 kW i 600 timer Omkostninger Alternativ I = 188.000 kr. pr. år Alternativ II = 192.000 kr. pr år Konklusion Ingen forskel i omkostninger Vælg to traktorer

Eksempel 2 Behov 600 timer pr. år Alternativer Omkostninger Konklusion Heraf 300 timer  135 kW resten er 100 kW nok Alternativer I  En traktor á 135 kW II En á 135 kW i 300 timer, 1 á 100 kW i 300 timer Omkostninger Alternativ I = 139.000 kr. pr. år Alternativ II = 157.000 kr. pr. år Konklusion Besparelse på 18.000 kr. ved én stor traktor Vælg én traktor på 135 kW og brug til alle opgaver

Eksempel 3 Behov 1.800 timer pr. år Alternativer Omkostninger Heraf 1.200 timer  135 kW resten er 75 kW nok Alternativer I  To traktorer á 135 kW II To á 135 kW i hver 600 timer, 1 á 75 kW i 600 timer Omkostninger Alternativ I = 377.000 kr. pr. år Alternativ II = 341.000 kr. pr. år Konklusion Besparelse på 36.000 kr. ved i alt tre traktorer Vælg tre traktorer

Priser pr traktortime Eksempel 1  211 kr. pr. time

Hvor mange – konklusion! Intet entydigt svar Ikke maksimalt antal timer for enhver pris Kan betale sig at have en mere end ”nødvendigt” Gælder ved nye traktorer Ved nogle ”gamle” kan det endnu bedre betale sig at have flere end ”strengt nødvendigt”

Hvor mange – konklusion! Er der behov for den store traktor? Ja, hvis trækkraftbehov er til stede Behov for stor traktor: Hvis samlet maskinøkonomi inkl. arbejdskraft mv. berettiger det Ikke fordi: Redskabets størrelse tilpasses til at være lidt større end traktoren egentlig kan håndtere Argumentation for større traktor næste gang

Konklusion! Svaret afhænger af: Kort og godt Anvendelse (antal timer pr. år) Trækkraftbehov Nye  gamle traktorer Etc. Kort og godt Din situation – økonomi, arbejdskraft mv. Dine muligheder Dine begrænsninger

Konklusion! Økonomi – arbejdskraft Er arbejdstid dyr hos dig? Vurder din samlede maskinøkonomi Vurder det samlede arbejdsbehov

Konklusion! Dine muligheder/begrænsninger I vækst I afvikling Fortsætte som du ”plejer” Konklusion kan meget vel være forskellig

Tak for opmærksomheden!