Februar 2013, Introduktion til børneernæring Lone Tvedegaard McGuire 2013 SOPU Præsentation Februar 2013, Introduktion til børneernæring

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Kost til børn Det anbefales, at børn og unge spiser efter de 8 kostråd. Det er vigtigt at starte dagen med et måltid mad, men nogle børn har ikke den store appetit om morgenen. Et formiddagsmåltid kan være en god idé at få med i skole. Mange har også brug for et mellemmåltid om eftermiddagen. Hvad kan være et godt mellemmåltid?

Børn og sukker 6 ud af 10 børn og unge spiser for meget sukker Lone Tvedegaard McGuire 2013 Børn og sukker 6 ud af 10 børn og unge spiser for meget sukker Næsten ½ kommer fra slik, kager og is. Mere end en tredjedel kommer fra sodavand og forskellige slags saftevand. Op til 10% af madens samlede energi kan komme fra sukker, uden at kosten af den grund kan kaldes usund.

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Børn og sukker Vand og søde drikke Børn og unge drikker i gennemsnit ½ liter sodavand og saft hver anden dag. Børn og unge er dog begyndt at drikke mere vand i de senere år og denne positive udvikling bør fortsætte ved at vand erstatter de søde drikke.

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Børn og sukker Slik Børn bør ikke spise slik hver dag og samtidig bør madpakker ikke indeholde lommekiks som mælkesnitter, små chokoladekiks m.m. da disse indeholder for meget fedt og sukker og derved skal betragtes som slik. Frugtyoghurt og -kvark er også ofte for sødt og bør derfor ikke være fast følge med madpakker.

Frugt og grønt Anbefalinger: Børn (4-10 år): 300 - 500 g om dagen Lone Tvedegaard McGuire 2013 Frugt og grønt Anbefalinger: Børn (4-10 år): 300 - 500 g om dagen Børn (<10 år) 600 g om dagen. Husk at halvdelen skal være grønsager, gerne grove typer som kål, rodfrugter og bønner.

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Frugt og grønt Kun hvert 3. barn og hver 6. voksne spiser nok frugt og grønt.   Børn og unges søde tand bør dækkes af fx frisk frugt i stedet for slik. Frisk frugt af god kvalitet serveret i mundrette stykker kan sagtens stille trangen til noget sødt. Så server en skål udskåret frugt eller læg fx vindruer, appelsin- eller kiwibåde og skiver af anden frugt med i madpakken. Hvordan kan grønt serveres lækkert?

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Børn og de 8 kostråd Fedt - Børn (over 3 år) og unge bør ligesom voksne begrænse brugen af fedt ved at spise magre kød- og mejeriprodukter. Fisk - Børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Børn under 3 år højst 25 gram om ugen. (Hvad er rovfisk og hvorfor??) Alkohol - Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed.

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Børn og motion Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet og kan opdeles i kortere perioder, fx 4 x 15 min. eller 6 x 10 min.  Bevægelse og leg er vigtigt for et barn. Børn har en naturlig nysgerrighed og trang til at udforske og opleve den verden, der omgiver dem.

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Børn og motion Aktive børn (3-10 år) har større livsglæde og bedre selvtillid, lettere ved at knytte venskaber og føler sig mindre udenfor. Børn der bevæger sig opnår altså både fysiologiske gevinster og gevinster på det mentale og sociale plan. Børns bevægelse og leg handler dermed om meget andet end at forebygge overvægt og livsstilssygdom. Trivsel, læring og udvikling er nøgleord.

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Børn og motion De mindste børn - handler det ofte om, at give dem lov og plads til at afprøve tingene selv. Eks. selv at kravle eller gå op af trappen, kravle op i sofaen eller på stolen eller at gå hjem fra vuggestuen. De lidt ældre børn, der har øget forståelsen for at indgå i sociale sammenhænge, kan det være en god idé at forsøge sig med mere organiserede aktiviteter og lege.

Børn og motion Motoriske kundskaber er ikke medfødte. Lone Tvedegaard McGuire 2013 Børn og motion Motoriske kundskaber er ikke medfødte. Det kræver mange gentagelser at forfine en kompliceret bevægelse såsom at gribe eller sparke til en bold, hoppe, løbe og cykle. Tålmodighed hos professionelle, som tilbringer en stor del af deres tid sammen med små børn, er vigtig. Børnene bliver i stand til at klare mange af hverdagens små udfordringer i en tidligere alder.

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Børn og motion Fysisk aktivitet med moderat intensitet Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret motion med moderat intensitet såsom cykling og gang i forbindelse med transport til og fra skole eller arbejde, gang på trapper mv. Aktiviteterne kan indgå som en naturlig del af hverdagen eller legeaktiviteter. Man behøver ikke klæde om

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Børn og motion Motion med høj intensitet Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne være af høj intensitet af 20-30 minutters varighed, for at fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Motion med høj intensitet betyder, at du bliver forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler: svømning, løb, spinning, styrketræning, boldspil, herunder diverse legeaktiviteter som medfører et højt fysisk aktivitetsniveau.

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Overvægtige børn Fedme - stigende problem blandt danske børn og der er ingen tvivl om, at fedmeudviklingen især er gået hurtigt i de seneste 10 år. I dag står børn i kø for at komme på julemærkehjem og tabe sig. Årsagen til, at børn bliver overvægtige og fede er, at de spiser for mange kalorier og får rørt sig for lidt. Noget tyder på, at det først og fremmest er motionen det kniber med, da børns energiindtag ikke ser ud til at være steget. Det er ikke længere en selvfølge, at alle børn får rørt sig nok.

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Overvægtige børn Der har aldrig før været så mange børn som dyrker sport, men sport en eller to gange om ugen gør det ikke alene. Efter 12-års alderen begynder børn i stigende grad at vælge sportsaktiviteterne fra Før i tiden fik børn automatisk meget af deres daglige motion via skolevejen og frikvartererne, men sådan er det ikke længere. Hvert tredje barn bliver i dag kørt til skole i bil, og i frikvartererne er mange børn inde i stedet for ude. 

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Overvægtige børn Det er heller ikke unormalt, at børn bliver kørt, når de skal besøge kammerater eller skal til sport og fritidsaktiviteter. Nu om dage kører børn mere end dobbelt så mange ture i bil som for 10 år siden, og halvdelen af turene er korte ture på under 3 km som sagtens kunne klares til fods eller på cykel. Jo yngre børnene er, des mere bliver de kørt. Hvad med jer? Hvad gjorde jeres forældre? Blev I kørt eller skulle I selv cykle / gå?

Lone Tvedegaard McGuire 2013 TV og computerspil TV/video-kigning og computerspil hører til de mest populære fritidsaktiviteter blandt børn. Det gør, at børn nu er meget inaktive, hvor de før legede eller spillede bold udendørs. Resultatet er, at børn er federe og i dårligere form end tidligere. Kort sagt er det sådan, at jo mere tid børn tilbringer foran TV- og computerskærmen, des større er risikoen for, at de udvikler fedme.

TV og computerspil Dårlige kostvaner spiller formentlig også en rolle Lone Tvedegaard McGuire 2013 TV og computerspil Dårlige kostvaner spiller formentlig også en rolle Børn, der bruger meget tid på TV/video-kigning og computerspil, spiser mere fedt og sukker end børn, der hellere vil lege udendørs. Forklaringen er formentlig, at der ryger flere fede og søde mellemmåltider ned foran skærmen. Søde sager i form af slik og sodavand regnes også for at være en medvirkende årsag til den stigende fedmeforekomst blandt børn.

For meget sukker Slikposen og sodavandsflasken har fået vokseværk. Lone Tvedegaard McGuire 2013 For meget sukker Slikposen og sodavandsflasken har fået vokseværk. Fredags / lørdagsslik er ofte hverdagsslik for mange børn. Seks ud af ti børn har i dag et sukkerindtag, som ligger over det anbefalede niveau på højst ti procent af det samlede energiindtag. Problemet med for meget sukker er, at det er "tomme kalorier", som tager pladsen op for anden sundere mad, og bidrager uheldigt i energiregnskabet.

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Energitæt kost Når børn ikke bevæger sig nok, så vil en energitæt kost med et højt indhold af fedt og sukker resultere i, at fedtet bliver lagret på sidebenene i stedet for at blive brændt af. Jo ældre børnene er som overvægtige, des større er risikoen for, at de også bliver det som voksne. Det betyder, at de som voksne er mere udsatte for at få livsstilssygdomme som hjerte-karsygdomme og type 2 diabetes på et tidligere tidspunkt.

Mobning og lavtselvværd Lone Tvedegaard McGuire 2013 Mobning og lavtselvværd Børnene føler selv, at det største problem ved deres overvægt er, at de er ekstra udsatte for drilleri og mobning. Fede børn er også hæmmede i leg og sportsudøvelse, som kan føre ofte til lavt selvværd og lav status blandt kammerater. Sunde mad- og motionsvaner grundlægges allerede i barndommen, så fedmen kan forebygges. Rollemodeller – forældre & pædagoger

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Tynde børn Tynde børn må godt få lidt ekstra fedt i kosten, men skal ikke bare spise løs af slik og kage. Undervægtige børn skal også spise efter de 8 kostråd, men der er nogle ting, man kan være opmærksom på i forhold til kost og bevægelse for, at barnet kan tage på i vægt. Tynde børn har også godt af at spise varieret, slukke tørsten i vand og være fysisk aktive 60 minutter om dagen. Fysisk aktivitet kan være med til at give øget appetit og opbygge muskelmasse så kroppen ikke virker så ’mager’.

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Tynde børn Mellemmåltiderne er ekstra vigtige for tynde børn – gerne 3- 4 om dagen. Frugt, nødder, tørret frugt, en grovbolle med minarine eller plantemargarine og pålæg eller en portion fedtfattig yoghurt med müsli (uden sukker) er gode mellemmåltider. Hvis barnet er længe i institution, kan man med fordel give det en lille ekstra madpakke med til om eftermiddagen.

Lone Tvedegaard McGuire 2013 Tynde børn En god stemning Selvom barnet er undervægtigt, er det vigtigt ikke at tvinge det til at spise. Lad være med at tale for meget om, at barnet skal spise, eller gøre det til et problem, at barnet ikke spiser. Læg i stedet vægt på at tilbyde maden hyppigt og i en god stemning, så måltiderne bliver forbundet med noget positivt hos barnet. Desuden vil mange børn spise mere og smage mere, hvis de selv har været med til at lave maden, så tag barnet med i køkkenet.