Samværspolitik og forebyggelse af seksuelle overgreb på børn Odense 30 april 2011 Birthe H. Kendel, Terapeut

Begrebsafklaring: Seksuelle overgreb Seksuelle overgreb på børn finder sted, når børn bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de på grund af deres alder og udviklings- niveau ikke fuldt ud kan forstå og overskue konsekvenserne af og derfor ikke er i stand til at give samtykke til. Overgreb med fysisk berøring Oral - analsex Gennemført samleje Voldtægt

Overgreb uden fysisk berøring: Slibrige telefonsamtaler /sms/telefonsex Beluring Blottelse af kønsdele Mimik, der antyder seksuel adfærd At vise barnet pornografiske billeder eller tage pornografiske billeder af barnet

Begrebsafklaring: Pædofili Pædofili er en diagnose! I WHO´s diagnosesystem - som bruges i Danmark – defineres pædofili som ”seksuel forkærlighed for børn, ofte i sen barnealder eller tidlig pubertet”. Tiltrækningen til børn skal være stærkere end tiltrækningen til voksne.

Bredere definition med fokus på adfærd: En pædofil er en person, der forfører børn seksuelt eller på anden måde viser en unaturlig seksuel interesse for børn.

Begrebsafklaring: Incest Begrebet incest er et specifikt juridisk begreb, der anvendes, hvis der foregår seksuel aktivitet mellem børn og forældre, bedsteforældre og deres børne- børn eller mellem søskende. (Lige nedadgående blodlinje) (Onkler, papfædre, plejeforældre, adoptivforældre falder udenfor den juridiske ramme.)

Ting, der kom bag på myndighederne: Antallet af børn, der udsættes for overgreb

På verdensbasis betaler voksne tilsammen op til 6 milliarder kr På verdensbasis betaler voksne tilsammen op til 6 milliarder kr. årligt for at se børn blive seksuelt misbrugt. Der anslås, at der findes 100,000 websider med børnepornografi

Ting, der kom bag på myndighederne: Antallet af børn, der udsættes for overgreb At ofrene inkluderer spædbørn, der kun er få mdr. gamle.

Amygdala Hippocampus

3 At børn i børnehavealderen udsættes for oralsex og analsex Hyppigheden af søskende incest At handicappede børn udgør en stor risiko-gruppe I hvor høj grad børnene påtager sig ansvaret for de voksnes handlinger

En krænker kan være en mand eller en kvinde, en ældre dreng eller en ældre pige, men oftest er det en voksen mand eller en halvvoksen dreng. Krænkere kommer fra alle samfundslag og er vidt forskellige i forhold til alder, uddannelse og familieliv. De findes i alle trossamfund og repræsenterer alle etniske baggrunde.   På overfladen lever mange et helt almindeligt familieliv og er respekterede og lovlydige borgere, og der er ikke noget i deres adfærd der vækker mistanke.  Det eneste, de har tilfælles er, at de alle sammen misbruger børn seksuelt.

Hvert tredje overgreb begås af et barn eller en ung under 18 år Overgrebene foregår: hjemme i skolen på institutionen i klubber på lejre etc. 90% af børnene kender krænkeren. = Der, hvor børnene skulle være tryggest, er de mest udsat.

Mangler grænser Hvilke børn/ teenagere begår seksuelle overgreb? Børn / teenagere der: Mangler grænser Har et dårligt selvværd eller selvbillede Påvirkning fra grupper Bruger pornografi Svært ved at indgå i sociale relationer Manglede spejling (gode rollemodeller) Oplevet vold/overgreb ( set på eller oplevet selv)

Når et ældre barn forgriber sig på et yngre barn, ser man ikke kun på handlingen. Der er tre ting, der er med til at afgøre, om der er tale om et seksuelt overgreb. Fravær af jævnbyrdighed (aldersforskel, ulighed i magtforholdet) Fravær af samtykke Vold eller trusler (Janus centret = aldersforskel på 2 år.)

Piger har større risiko for at blive misbrugt indenfor familien, og krænkerne er overvejende fædre, brødre, bonusfædre, kærester, bedstefædre Drenge bliver oftest misbrugt af personer udenfor familien (pædofile).

Drenge er mere sårbare ude i samfundet fordi: De får lov til at færdes mere frit De er ikke så sikkerhedsminded De er tidligere nysgerrig omkring deres egen krop Krænkes ofte af personer af deres eget køn (Bliver ofte mere traumatiserede end piger.)

Samværspolitik og forebyggelse af seksuelle overgreb på børn Hvad får børn til at fortælle om overgreb? Nogle indre processer kan være: Ønske om at overgrebene stopper Bliver opmærksom på, at det er forkert Vrede rettet mod krænkeren. Magter ikke længere overgrebene og de psykiske konsekvenser Angst for graviditet Ønske om et kunne føle sig tryg i et aktuelt kæresteforhold Birthe H. Kendel, Terapeut

Samværspolitik og forebyggelse af seksuelle overgreb på børn Hvad får børn til at fortælle om overgreb? Nogle ydre processer kan være: Anledning til at fortælle Finder et menneske, de kan stole på Andre overbeviser dem om, at de bør afsløre deres hemmelighed. Andre, der selv har været udsat for et overgreb, afslører det. Birthe H. Kendel, Terapeut

Samværspolitik og forebyggelse af seksuelle overgreb på børn Tegn og signaler. Følgende er symptomer der hver for sig – eller sammen – bør få forældre, pædagoger og andre omsorgspersoner til at reagere. Signalerne kan være tvetydige. Det er først når flere af indikatorerne optræder samtidigt, at man kan overveje, om seksuelle overgreb, kan være en mulighed, eller om barnet mistrives på anden måde. Birthe H. Kendel, Terapeut

Fysiske tegn og symptomer : Småbørn Rødme, irritation, smerte, kløe eller blødning omkring kønsorganer, skede og endetarmsåbning. Har svært ved at sidde og gå. Sår /skader i og omkring munden Mellemstore børn (6-12 år) De samme symptomer som de små børn, plus: Psykosomatiske smerter i underlivet, hovedpine, mavepine. Udvikle spiseforstyrrelser Vanskeligheder med kropslig kontakt og berøring

Teenagere vil udvise de samme fysiske symptomer som småbørn og mellemstore børn. I tillæg kommer: Tidlig seksuelt aktive Prostitutionslignende adfærd Forsøg på at tilbageholde fysisk udvikling Tidlig graviditet og abort (nyt traume)

Psykiske tegn og symptomer Småbørn Angst / Uforklarlig gråd (skrigeture) Afbrudt søvnmønster med angst og mareridt Mistillid til voksne Mellemstore børn / teenagere Samme, plus: Lav selvfølelse / hjælpeløshed Skyld og skamfølelse Begyndende depression Selvskadende adfærd Forvirring omkring køns identitet. (drenge)

Sociale /adfærdsmæssige tegn og symptomer Småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd (tydeligste tegn) Usædvanlig interesse og viden om seksualitet. Regression Selvskadende adfærd (banke hovedet mod væg, rive hår ud, etc) Mellemstore børn samme plus: Indlæringsvanskeligheder / manglende koncentration Seksualiseret adfærd (handle med kroppen) Selvskadende adfærd (cutting, selvmordstanker)

Sociale og adfærdsmæssige tegn og signaler Teenagere: Mistillid til andre Selvskadende adfærd (spiseforstyrrelser, selvmordsforsøg) Depression Hemmelighedsfulde /skamfulde

Det er aldrig normalt, hvis et barn - uanset alder….. Får andre til at deltage i seksuelle lege ved at bruge fysisk vold eller ved at true med det. Udøver seksuelle handlinger der gør ondt på andre Finder nemme ofre (børn der er svage på grund af alder, psyke eller lignende) og lokker, truer, presser eller tvinger dem til seksuelle aktiviteter. Virker ligeglad, selv om dets handlinger skader eller gør ondt på et andet barn

Samværspolitik og forebyggelse af seksuelle overgreb på børn Alle børn kan misbruges, men der er faktorer, der gør dem ekstra sårbare: 1 Børn, der er opdraget til at vise ubetinget lydighed. 2. ’Delebørn’ – og børn af mødre med mange partnere 3. Børn, der ikke får følelsesmæssige behov dækket 4. Ensomme børn 5. Børn i familier, hvor grænser ikke er tydelige/mangler 6. Børn med dårligt selvbillede/selvværd 7. Børn, anbragt uden for hjemmet Birthe H. Kendel, Terapeut

Samværspolitik og forebyggelse af seksuelle overgreb på børn Seksuelle overgreb påvirker børnene forskelligt Overgrebets karakter (vold) 2. Overgrebets omfang (1- flere) 3. Barnets alder på overgrebstidspunktet 4. Barnets relation til krænkeren 5. Barnets medfødte ressourcer og netværk Birthe H. Kendel, Terapeut

Samværspolitik og forebyggelse af seksuelle overgreb på børn Seksuelle overgreb påfører barnet store tab: TAB AF EVNEN TIL AT KNYTTE BÅND TIL ANDRE TAB AF EGEN FAMILIE? TAB AF SUNDT SELVVÆRD TAB AF TILLID TAB AF NORMAL SEKSUALITET TAB AF USKYLD TAB AF SUNDE GRÆNSER TAB AF VIRKELIGHED TAB AF UDDANNELSE? Birthe H. Kendel, Terapeut

Samværspolitik og forebyggelse af seksuelle overgreb på børn 2. Temaaften Birthe H. Kendel, Terapeut

Et overgreb er sjældent en impulsiv handling Et overgreb er sjældent en impulsiv handling. Hvad foregår der i en krænkers hoved? En krænker følger ofte et bestemt mønster med fire forhåndsbetingelser. To indre og to ydre.

1. Indre forhåndsbetingelse (krænkerens motivation) Den seksuelle kontakt til barnet tilfredsstiller nogle dybe følelsesmæssige behov hos krænkeren. Den potentielle krænker oplever barnet som erotisk og seksuelt stimulerende . Andre muligheder er ikke til stede for at opnå seksuel tilfredsstillelse eller opleves som mindre tiltrækkende. Det virker tilfredsstillende at magt over et andet menneske

2. Indre forhåndsbestemmelse (Krænkerens egne indre hæmninger ) Han skal overvinde sin egen dårlige samvittighed, der fortæller ham, at det ikke er i orden. Han kan have nogle tankemønstre og overbevisninger, der forvrænger virkeligheden og normaliserer hans afvigende seksuelle adfærd. - Det er OK at have sex med børn - Han/hun kan lide det - Jeg gjorde kun, hvad andre kommer til at gøre en dag.

1. Ydre forhåndsbetingelse Krænkeren skal nedbryde opmærksomheden og modstanden hos : - barnets omgivelser (forældre, søskende, naboer, venner, pædagoger) - barnet selv. (Groomings processen) Hele groomings processen skal være vellykket

2. Ydre forhåndsbetingelse er barnets modstand Krænkere leder primært efter børn, der mangler selvværd, venner og god voksenkontakt Krænkere prøver hvor stærkt båndet er mellem sig og barnet, og hvordan barnet reagerer på den form for krav. Efterhånden ændrer kravene sig og får et seksuelt indhold – og til sidst kommer det egentlige overgreb

Ting, vi kan gøre, fra børnene er helt små, og som indirekte vil yde beskyttelse, er at: Styrke barnet selvværd / selvfølelse Respektere barnets rettigheder Lære barnet at sætte grænser Lære barnet, hvad fremmede voksne har lov til at bede ham om, og hvad de ikke har lov til at bede om.

”Meget af den forskning, der findes om børns reaktioner, overser, at børn også er i stand til at modstå eller undgå misbrug. De afviser nødvendigvis ikke krænkeren med åbenlyse protester, men udsender ofte nogle diskrete signaler. Det kan fx være, at de i hele deres måde at lege på viser, at de godt kan sætte grænser.

Krænkere fortæller da også, at de på lang afstand kan udpege et sårbart barn, som de så retter deres seksuelle opmærksomhed mod, mens de ignorerer andre børn, som de fornemmer vil gøre modstand Ofte vil børnene slet ikke være klar over, at nogen har været interesseret i dem eller været klar over, at de indirekte har ydet modstand mod krænkeren.” Fra kikker til krænker, s. 116

I tillæg har barnet brug for at lære nogle helt bestemte forebyggende budskaber, som man kan begynde at lære ham, når han er 4-5 år. De fire forebyggende budskaber er:

Den følelse, vi har indeni, fortæller, hvordan vi bliver behandlet. Budskab: Den følelse, vi har indeni, fortæller, hvordan vi bliver behandlet. God berøring giver barnet et god følelse Dårlig berøring giver ham en dårlig følelse indeni Underlig / forvirrende berøring giver ham en uha-følelse indeni. Når nogen rører ved – eller leger med hans private dele, får han en uha-følelse.

1. Budskab har aktiviteter, der lærer børnene, at der er forskel på en god, dårlig og en uha-berøring Tegne eller klippe billeder ud af personer med badedragt på. (Barnet skal lære at beskytte sin krop og sin mund) Dukkehistorie Dr. Rask 4. Hvilken følelse vil du få indeni… 5. Sang: ”En femmer”

Jeg vil finde nogen, jeg kan gi en femmer Gi en femmer. Gi en femmer. Jeg vil finde nogen, jeg kan gi en femmer For det føles godt. Jeg vil finde nogen, jeg kan klø på ryggen Klø på ryggen. Klø på ryggen. Jeg vil finde nogen, jeg kan klø på ryggen. For det føles godt. Jeg vil finde nogen, jeg kan gi et knus. Gi et knus. Gi et knus. Jeg vil finde nogen, jeg kan gi et knus ”Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt.”

Budskab Nogle gange prøver mennesker at narre os til at dele noget med dem, som tilhører os selv. Lære at genkende nogle af de tricks en voksen eller et ældre barn kan bruge for at manipulere ham. Vide, at kroppen tilhører ham, og at han bestemmer over den.

Samværspolitik og forebyggelse af seksuelle overgreb på børn 2. Budskab har aktiviteter, der lærer barnet: Forskellen på en overraskelse og en hemmelighed. Hvad han skal gøre, hvis en voksen eller et ældre barn prøver at narre ham og siger ting som: ”Hvis jeg får lov til at røre ved din krop, skal du få en stor is.” Dukkehistorie: ”Du skal ikke blive narret” Sang: Uha-følelser. Birthe H. Kendel, Terapeut

Uha-følelser, uha-følelser, uha-følelser indeni mig De fortæller, de fortæller, der er noget galt med dig. Jeg vil løbe, jeg vil løbe, jeg vil løbe rask min vej, for nu skal en voksen vide, uha-følelser kom til mig. Det er vigtigt, det er vigtigt, jeg fortæller, hvem det var der i dag mig ville narre til at dele noget, jeg har.

Når nogen behandler os på en måde, som ikke giver en Budskab: Når nogen behandler os på en måde, som ikke giver en god følelse indeni, men en uha-følelse, skal vi råbe: NEJ, LØBE VÆK og FORTÆLLE Nej fortæller personen, at barnet ikke kan lide det, han eller hun gør. Løb betyder, at han skal løbe væk så hurtigt som muligt – komme i sikkerhed. Fortæl betyder: Fortæl en voksen, hvad der er sket. Ikke hold det hemmeligt.

Her lærer barnet bl.a: At sige nej på en høj og bestemt måde. 2. At lege: ”Sige NEJ legen.” 3. Dukkehistorie: ”Sig nej, løb væk, fortæl.”

4. Når vi har problemer, er der altid nogen, som vil hjælpe 4. Når vi har problemer, er der altid nogen, som vil hjælpe. Det eneste vi skal gøre er, at fortælle. Der er mange voksne, der vil hjælpe. Hvis én person ikke vil hjælpe, er der en anden voksen, der vil.

Her lærer børnene, at identificerer ressource personer (børnehaven, skolen, kirken) . Dukkehistorie: ”Hvem kan jeg sige det til?” Musikleg med hula-hop ringe

Hvad den voksne burde sige: Barnet siger: Den voksne siger: Hvad den voksne burde sige: ”Jeg har ikke lyst til at besøge onkel Hans mere!” ”Det bliver onkel Hans da ked af!” ”Er der sket noget, så du ikke har lyst til at besøge onkel Hans mere?” ”Jeg har en hem-melighed, som jeg ikke må fortælle!” ”Så skal du heller ikke sige det!” ”Hvad ville der ske, hvis du fortæller mig hemmelig-heden?” ”Jeg kan ikke li’ måden, han driller mig på!” ”Alle må finde sig i at blive drillet!” ”Hvad gør han?”

Hvad den voksne burde sige: Barnet siger: Den voksne siger: Hvad den voksne burde sige: ”Jeg har ikke lyst til at besøge onkel Hans mere!” ”Det bliver onkel Hans da ked af!” ”Er der sket noget, så du ikke har lyst til at besøge onkel Hans mere?” ”Jeg har en hem-melighed, som jeg ikke må fortælle!” ”Så skal du heller ikke sige det!” ”Hvad ville der ske, hvis du fortæller mig hemmelig-heden?” ”Jeg kan ikke li’ måden, han driller mig på!” ”Alle må finde sig i at blive drillet!” ”Hvad gør han?”

Hvad den voksne burde sige: Barnet siger: Den voksne siger: Hvad den voksne burde sige: ”Jeg har ikke lyst til at besøge onkel Hans mere!” ”Det bliver onkel Hans da ked af!” ”Er der sket noget, så du ikke har lyst til at besøge onkel Hans mere?” ”Jeg har en hem-melighed, som jeg ikke må fortælle!” ”Så skal du heller ikke sige det!” ”Hvad ville der ske, hvis du fortæller mig hemmelig-heden?” ”Jeg kan ikke li’ måden, han driller mig på!” ”Alle må finde sig i at blive drillet!” ”Hvad gør han?”

Hvad den voksne burde sige: Barnet siger: Den voksne siger: Hvad den voksne burde sige: ”Jeg har ikke lyst til at besøge onkel Hans mere!” ”Det bliver onkel Hans da ked af!” ”Er der sket noget, så du ikke har lyst til at besøge onkel Hans mere?” ”Jeg har en hem-melighed, som jeg ikke må fortælle!” ”Så skal du heller ikke sige det!” ”Hvad ville der ske, hvis du fortæller mig hemmelig-heden?” ”Jeg kan ikke li’ måden, han driller mig på!” ”Alle må finde sig i at blive drillet!” ”Hvad gør han?”

Hvad den voksne burde sige: Barnet siger: Den voksne siger: Hvad den voksne burde sige: ”Jeg har ikke lyst til at besøge onkel Hans mere!” ”Det bliver onkel Hans da ked af!” ”Er der sket noget, så du ikke har lyst til at besøge onkel Hans mere?” ”Jeg har en hem-melighed, som jeg ikke må fortælle!” ”Så skal du heller ikke sige det!” ”Hvad ville der ske, hvis du fortæller mig hemmelig-heden?” ”Jeg kan ikke li’ måden, han driller mig på!” ”Alle må finde sig i at blive drillet!” ”Hvad gør han?”

Hvad den voksne burde sige: Barnet siger: Den voksne siger: Hvad den voksne burde sige: ”Jeg har ikke lyst til at besøge onkel Hans mere!” ”Det bliver onkel Hans da ked af!” ”Er der sket noget, så du ikke har lyst til at besøge onkel Hans mere?” ”Jeg har en hem-melighed, som jeg ikke må fortælle!” ”Så skal du heller ikke sige det!” ”Hvad ville der ske, hvis du fortæller mig hemmelig-heden?” ”Jeg kan ikke lide måden, han driller mig på” ”Alle må finde sig i at blive drillet!” ”Hvad gør han?”

Hvad gør vi med en mistanke? Undgå at handle overilet Del din bekymring med dine kollegaer Søg hjælp og rådgivning (fx: SISO) Undgå konfrontation Underret kommunen, hvis du føler, du har en begrundet mistanke, eller hvis du bliver rådet til det af fx kSISO.

Tommelfinger regel! Svag mistanke = observer (Tal evt. med kolleager) Stærk mistanke = reager (Tal med barnet. Drøft din bekymring med fx SISO) Meget stærk mistanke /vished = anmeld.

Underretning sker til de sociale myndigheder Alle har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis man har en begrundet mistanke om seksuelle overgreb. Underretningen skal helst være skriftlig (brev eller mail). Kan også ske telefonisk eller ved personligt fremmøde. (Følges op med brev) Underretningen skal så vidt muligt bygge på fakta. Konkrete iagttagelser., fx: hvad man har set, hørt, fået fortalt. Når de sociale myndigheder modtager en underretning skal de sende en bekræftelse på modtagelsen inden 6 hverdage. Hvis de sociale myndigheder på baggrund af underretningen må antage, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, skal myndighederne iværksætte en undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Hvis sagen er meget akut eller voldsom, anmeldes til politiet.

Når en sag anmeldes til politiet: Iværksætter politiet en efterforskning, hvis der er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart. Det er politiet, der træffer afgørelse om sagens videre forløb Politiet kan afvise en anmeldelse, hvis den ikke finder grundlag for efterforskning eller indstille efterforskningen, hvis de ikke finder, at der er grundlag for at fortsætte Politiet underretter offeret, hvis efterforskningen indstilles. Anklagemyndighederne underretter offeret, hvis der er grundlag for at føre sagen som en straffesag.

Straffeloven (forkortet) § 222 Samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år straffes med fængsel i indtil 8 år. Er barnet under 12 år kan straffen stige til 12 år. § 219 Aldersgrænsen er 18 år, hvis personen er den pågældendes adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning og opdragelse § 232 Blufærdighedskrænkelser straffes med bøde eller fængsel til indtil 4 år. Der kan ved dommen gives den pågældende pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker, anlæg, fælleder, skoler, legepladser, opdragelseshjem, sindssygehospitaler eller institutioner for personer med vidtgående handicap samt i bestemte skove og på bestemt angivne badestrande og strandbredder.

Hvad gør man, hvis et barn fortæller om et overgreb? Tag nogle dybe indåndinger og bevar roen Lyt til det, barnet fortæller Tro på barnet og fortæl barnet, at du tror på ham/hende. Ros barnet, fordi han/hun fortalte det til dig. Fortæl barnet, at det ikke var hans/hendes skyld Undgå at stille for mange spørgsmål. Lad være med at love, at du ikke vil fortælle det til nogen. Skriv ned, hvad barnet har fortalt (dato og klokkeslet) Meld det til de sociale myndigheder Sørg for, at barnet får professional hjælp til at bearbejde traumet

Hvert 4. danske barn på 9-10 år har en profil på et socialt mødested på nettet Det samme har 2/3 af de 11-13 årige 86% af de 14-16 årige

Internettet: En nordisk undersøgelse fra 2003 viser, at næsten hvert femte barn, der chatter, blev inviteret til at fysisk møde med en, de kun kender fra internettet. Chattet i 2 uger = ven

Råd fra Børns Vilkår ang. internettet: Fortæl ikke dit fulde navn, mobilnummer og eller din adresse til nogen, du kun kender fra internettet. Gå aldrig alene til et møde med en person, du kun har mødt på nettet. Mødet skal altid forgå et offentligt sted. Kik dig omkring i ro og mag og lær internettet at kende Sørg for at dit sikkerhedssystem holder pop-up vinduer væk Download kun de sider, du kender indholdet af Gem beviser og sluk derefter computeren /mobiltelefonen, hvis du oplever noget ubehageligt. Tal med dine forældre om det, du oplever på internettet

Anmeld følgende til politiet eller Red Barnet. Forsøg på at lokke dit barn via chat/ mail/ sms. (Alene det at lave en aftale med et mindreårigt barn med den hensigt at have sex med barnet , er en strafbar handling) Børnepornografi, trusler eller grov adfærd via chat/ mail og sms. Gem bevismaterialet

Ane Elmquist: ”Sig det bare” projekt i Århus. ”Hvorfor egentlig ikke gøre børn opmærksomme på, at overgreb finder sted, så vi kan ruste dem til at sige nej i en evt. kompromitterende situation. Statistikker viser nemlig, at 10-15% af pigerne og 3-8% af drengene i den danske befolkning udsættes for en eller anden grad af seksuel overgreb i deres barndom. Det svarer til, at der sidder ca. 4 piger ud af en folkeskoleklasse på 30 og gemmer på en forfærdelig oplevelse, de måske tror, de er alene om i hele verden.

Hjemmesider, telefonrådgivning for børn, forældre og fagpersoner. Børns Vilkår. Anonym rådgivning Red Barnet : www.sikkerchat.dk SISO (Statens videncenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn) Anonym rådgivning. Undervisningsmateriale Rigshospitalets team for seksuelt misbrugte børn. Anonym rådgivning Girltalk. Rådgivning for piger 14-24 år om selvskadende adfærd (cutting) Det kriminalpræventive råd. www.sikkerflirt.dk (undervisningsmateriale fra 6 klasse) . Rapport med beskrivelse af de juridiske aspekter i forhold til sager om seksuelle overgreb og ofrenes mulighed for at få rådgivning og støtte.

3. SEMINAR-AFTEN ”Styrker vi selvtilliden på bekostning af selvværdet

Selvværdet er som et anker, der hjælper os med at finde en fast grund i tilværelsen og giver os mulighed for at tage vare på os selv og på vore relationer. Når der er huller og mangler i selvværdet, vanskeliggør det livet og sænker livskvaliteten. Citat fra bogen: At kende sig selv.

Selvværdet / selvfølelsen er fundamentet i vores selvopfattelse. Selvtillid er alt det, vi bygger ovenpå = vores præstationer Selvværdet / selvfølelsen er fundamentet i vores selvopfattelse.

Vores færdigheder (præstationer) SELVVÆRD: Hvem vi er! SELVTILLID: Vores færdigheder (præstationer) Handler om oplevelser af at have værdi. ”Jeg er værdsat, ikke for det, jeg kan præstere, men fordi jeg er mig!” Handler om tillid til sine egne evner. ”Jeg er dygtig…synge/tegne/ male etc. etc.” Handler om noget, vi er. ”Jeg er unik og uerstattelig. Jeg er værdifuld. Jeg er okay!” Handler om noget, vi kan. ”Jeg kan sige fra, sætte grænser og stille krav til omgivelserne.” Handler om at værdsætte sine egne egenskaber. ”Ingen andre kan udfylde netop min plads i verden, i familien og blandt mine venner!” Handler om tillid til sine færdigheder. ”Jeg fortjener anerkendelse for det, jeg kan og gør.”

Det er omgivelserne, der fortæller barnet, om han er god nok og, om han er accepteret. Han kan kun udvikle et sundt selvværd, hvis han føler, at han betyder noget for andre – at han er værdifuld. Skal vi styrke selvværdet, skal vi bekræfte barnet i stedet for at bedømme ham. (Barn, der klatrer i træer)

Andre ting er: Hvordan spædbørn begynder at udvikle selvværd, så snart de er født. De medfødte egenskabers indflydelse på selvværdet. Hvordan børn kan udvikle et indre styresystem og et negativt selv, hvis omgivelserne ikke reagerer på barnets behov .

Et barn med et skadet selvværd: 1 Et barn med et skadet selvværd: 1. Har tit svært ved at håndtere problemer. 2. Taler negativt til sig selv 3. Kan blive passiv og tøve med at prøve nye ting. 4. Bliver lettere frustreret 5. Kan være pessimistisk om sig selv og sit liv. .

Manglende eller skadet selvværd Manglende selvtillid ”Jeg duer ikke.” ”Jeg har ikke tillid til det, jeg kan.” ”Jeg er ikke værd at elske.” ”Selvom jeg gør mig umage, er det ikke godt nok.” ”Jeg er forkert.” ”Jeg kan ikke måle mig med andre. Jeg kan ikke leve op til mine egne eller andres krav til mig.” ”Ingen ville savne mig, hvis jeg ikke var her.” ”Det, jeg udretter, er ikke noget særligt. Det er ikke værd at huske på.”

Nogle tidlige erfaringer, som bidrager til et skadet selvværd kan være: Systematiske afstraffelse Omsorgssvigt Misbrug eller overgreb Mislykket opfyldelse af kammeraters behov At tilhøre en familie eller social gruppe, som er genstand for fordømmelse At være udenfor hjemme At være udenfor i skolen

Nogle senere erfaringer, der kan bidrage til et skadet selvværd kan være: Trusler eller mobning på arbejdspladsen Depressioner Forhold, der rummer misbrug eller overgreb Vedvarende stress Traumatiske hændelser

Hos et barn med et skadet selvværd kan der opstå symptomer som: Selvundervurdering/selvfordømmelse/selvhad Overdrevent vovemod/dumdristighed Overdrevent behov for bekræftelse Forskellige former for misbrug Tendens til at undvige øjenkontakt Vredladen/voldelig/provokerende Overdreven konkurrence-trang/dårlig taber Frygt/angst for nærhed Præstationsangst

Et barn med et højt selvværd:. - Et barn med et højt selvværd: - Har lettere ved at håndtere konflikter - Lettere ved at modstå negativ gruppepres og få venner - Griner og smiler mere - Har generelt et mere optimistisk syn på verden og sit liv. - Kan håndtere (rumme) følelser som utilstrækkelighed, uduelighed, skam eller skyld, uden at begynde at nedgøre sig selv. - Føler, han er god nok, som han er, både når han er alene eller sammen med andre. .

Sammenfattet kan et barn med højt selvværd nikke bekræftende til følgende: 1. Jeg synes om mig selv og er glad for, at jeg ikke er en anden. 2. Jeg accepterer mig selv med mine fejl og mangler (og forsøger at ændre på det, jeg kan) 3. Jeg føler mig tryg i mig selv og kan håndtere de følelser, tilværelsen vækker. 4. Jeg ser mig selv som en værdifuld person og respekterer mig selv .

7 ting vi kan gøre, for at styrke barnets selvværd: Være en god rollemodel Lære barnet at have et positivt livssyn

Lær barnet at have et positivt livssyn Bundlinjen Jeg er ikke så populær, som de andre er. Alt mislykkes for mig Leveregler Vælger at stå lidt på sidelinjen Undlader at komme med egne bemærkninger Undlader at tiltrække sig opmærksomhed Udløsende situation Aktivering af bundlinjen Negative forudsigelser Depression Bekymring Uhensigtsmæssig adfærd Selvkritiske tanker Bekræftelse af bundlinjen

7 ting vi kan gøre, for at styrke barnets selvværd: Være en god rollemodel Lære barnet at have et positivt livssyn Være opmærksom på kropssproget Hjælpe barnet med at fokusere på sine gode egenskaber Sætte pris på det unike i barnet Give ros med omtanke Huske forskellen mellem selvværd og selvtillid

Børn med højt selvværd møder tilværelsen med rolig tillid til, at den skal de nok klare. De kan acceptere: … at der er noget, de ikke er så god til, som de gerne ville. 2 ..at de kan tage fejl 3 ..at der findes nogen, der ikke synes så godt om dem

Vil du have et godt selvværd, som dine børn og børnebørn kan spejle sig i, så gå foran med et godt eksempel og lær at acceptere det hele ved dig selv 1 Tal pænt om dig selv og til dig selv 2 Tænk pænt om dig selv 3 Fokuser på det, du kan lide ved dig selv

4. Tema aften om grænser og grænsernes betydning Samværspolitik og forebyggelse af seksuelle overgreb på børn 4. Tema aften om grænser og grænsernes betydning Birthe H. Kendel, Terapeut

Grænser er alt det, der definerer, hvor vi slutter og andre begynder. De hjælper os med at adskille os selv fra andre og giver os en følelse af ejerskab. Alt det, der er indenfor mine grænser, er mig.

Vores personlige grænser er ikke de samme. Vi har: forskellige personligheder forskelligt temperament forskellig baggrund / kultur forskellige livsværdier

En interpersonel grænse er det punkt, hvor afstanden mellem dig og mig går fra at være behagelig til ubehagelig.

Størstedelen af seksuelle overgreb foregår mellem jævnaldrende. 5% af drengene og 18-22% af pigerne har haft seksuelle erfaringer imod deres vilje. Det gælder både erfaringer, hvor der har været fysisk kontakt som samleje og oralsex og erfaringer med at blive tvunget til at blotte sig eller lade sig fotografere nøgen.

Rapport: Unges trivsel 2009 Meget tidlig seksuel debut kan have alvorlige konsekvenser for de unges psykiske trivsel. Derfor er det vigtigt, at de unge lærer at sætte grænser. Når vi ser på, om de har psykiske problemer eller ej, så er der en markant større andel af dem, som har meget tidlige seksuelle erfaringer, som ikke trives så godt psykisk. Rapport: Unges trivsel 2009

Arvegodset – de grænser vi har med hjemmefra. Nogle af de grænser, vore forældre satte, var gode, og måden, de satte dem på, var kærlig, så det giver god mening at tage dem med videre i livet. Andre grænser var måske gode nok, da vi var børn, men mindre relevante i dag. Og så er der de grænser, vi oplevede som urimelige, og som blev sagt på en måde, der var sårende og ydmygende og krænkende for vores personlige grænser. Dem ønsker vi ikke at tage med videre i livet. Jesper Juul

”Vraggodset – alt det løse, vi samler op fra … …TV ….venner ….naboer ….seminarer ….bøger ….er også med til at påvirke vore grænser.” Jesper Juul

Der er ikke noget forkert i at være venlig og hjælpsom, det bliver først et problem… … hvis vi konstant siger ja til ting, der er til gavn for alle andre end os selv. … hvis vi ofte forpligter os til ting, vi egentlig ikke har lyst – eller tid og overskud til.

Dramatrekanten skadevolder hjælper offer

Børn og unge trækkes ind i trekanten fordi… … de ikke altid kender deres grænser … deres grænser er ikke tydelige nok … de tør ikke sige nej … de vil ikke have en konflikt her og nu … de vil gerne være populære … de har ikke lyst til at være anderledes – udenfor … alle andre gør det

Ideelle grænseudvikling Forældres grænsesætning Barnets grænsesætning 0 år Alder 18 år

Ideelle grænseudvikling Forældres grænsesætning Barnets grænsesætning 0 år Alder 18 år

Ideelle grænseudvikling Forældres grænsesætning Barnets grænsesætning 0 år Alder 18 år

Eksempel på en tydelig og utydelig grænse. ”Nej, man må ikke lege med briller” (utydelig) ”Jeg vil ikke have, du rører ved mine briller” (tydelig)

Eksempel på en tydelig og utydelig grænse Teenager ”Dit fodboldstøj ligger på bordet unge mand. Hvad ville du egentlig gøre, hvis jeg ikke tænkte for dig hele tiden?” (utydelig – kritiserer) ”Nu skal du høre her. Jeg vil have en anden ordning mht. dig og dit fodboldstøj. Fra nu af får du selv ansvaret for at pakke det ud og lægge det til vask. Lægger du det ikke til vask, bliver det ikke vasket. ” (tydelig grænse – tydelig konsekvens)

Den, vi taler til, må gerne blive berørt af det, vi siger – det er sådan set meningen, men personen må ikke blive krænket. Vi skal være tydelige Vi skal tage ansvar Vi skal passe på vore egne grænser Vi skal lære det større barn at sætte og passe på personlige grænser.

Hvis forældre lærer deres barn, at det er forkert at sætte grænser eller sige nej til uønsket berøring, lærer de barnet, at andre kan gøre med ham, hvad de vil, og det kan få fatale konsekvenser for barnet i form af overgreb. Barnet sendes forsvarsløst ud i en verden, der rummer meget ondt i form af styrende, manipulerende og udnyttende voksne mennesker og ældre kammerater.

Sunde grænser: … kan ikke sættes af andre … er ikke sårende eller ødelæggende … er ikke manipulerende … undgår at komme ind i en dramatrekant med andre personer.

Statistikker viser nemlig, at 10-15% af pigerne og ”Hvorfor egentlig ikke gøre vore børn opmærksom på, at overgreb finder sted, så vi kan ruste dem til at sige nej i en evt. kompromitterende situation. Statistikker viser nemlig, at 10-15% af pigerne og 3-8 % af drengene i den danske befolkning udsættes for en eller anden grad af seksuelt overgreb i deres barndom. Det svarer til, at der sidder 4 piger ud af en folkeskoleklasse på 30 og gemmer på en forfærdelig oplevelse, de måske tror, der er alene om i hele verden.

Ane Elmquist. (”Sig det bare” projekt. Århus) Det er vigtigt, at de drenge og piger, der allerede er blevet krænket, ved, at de ikke er alene, og at der er hjælp at hente. Vil vi virkelig risikere at tabe denne gruppe på gulvet for fremtiden, fordi vi synes, det er pinligt at snakke om, at nogle voksne kan finde på at udnytte et barn seksuelt.” Ane Elmquist. (”Sig det bare” projekt. Århus)