DANSK RÅSTOF 28.10 Tillykke til Rigshospitalet med den nye afdeling  ! INDSATSER OVERFOR PSYKISK SKRØBELIGE FAMILIER OG DERES BØRN Oplæg ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard www.nielspeterrygaard.com www.fairstartglobal.com

Politikere, forvaltningers beslutningstagere Forskere i udsatte børn Mit arbejdsfelt: fra forskning til lokalpolitik og forvaltning – til praktiske omsorgssystemer for udsatte børn og unge Omsorgsgivere og daglige ledere Politikere, forvaltningers beslutningstagere Forskere i udsatte børn

BØRN AF PSYKISK SKRØBELIGE HVAD ER GENERELT RISIKOFAKTORER I SMÅBØRNS OPVÆKSTMILJØER I FREMTIDEN? HVILKE UDFORDRINGER OG OPGAVER VIL DET GIVE SOCIALFORVALTNINGERNE OG DEN TIDLIGE INDSATS FREMOVER? HVILKE TYPER AF INDSATSER VIRKER OVERFOR PSYKISK SKRØBELIGE FORÆLDRE? RESSOURCER for de, der vil læse videre ud over slides:

UDKOMMER I NOVEMBER PÅ SYSTIME: Gratis onlineuddannelse Samt: ”Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse hos Børn og Unge”, kapitlet om vurdering af forældre/ omsorgsevne Mail til npr@attachment.dk for bestilling, eller køb her

WWW.FAIRSTARTGLOBAL.COM Gratis onlineuddannelse i tilknytningsbaseret omsorg og relationsarbejde med anbragte børn og unge: http://fairstartedu.us/?lang=da 15 videns – og dialogsessioner for grupper. Vælg mellem udgaven for plejefamilier, eller for gruppeopdragelse (institutioner). Husk at klikke det danske flag i sprogvalg. Kan bruges med etniske forældre/ miljøer.

Urbanisering: Børn og unge i byer - og forældrevilkår Udepasning af 0-2 årige steget fra 43-79 % på 20 år. Antal børn pr. ansat: fra 6 til 8 børn de sidste fem år. Varighed af omsorgsgiveres ansættelse nede på 3 år. For sagsbehandlere i Københavns Kommune: 9 mdr. Skilsmisse: 1955 4 %, i dag 43 %. Topper efter 2. barns fødsel.20 % af skilsmissebørn er pendlerbørn. Siden 2000: antal enlige forsørgere steget fra 25 % til 50 %. Senere fødsler: nu flere førstegangsfødende i gruppen 30-34 år end 15-29 år. Fødselstallet er faldet 10 % på fem år. DK topper nu verdenslisten over førtidspension på grund af psykiske lidelser. I behandling for stofmisbrug 2006-10: steget fra 27.000 til 33.000. DK har Europas største stigning i ungdomsarbejdsløshed.

SOCIALFORVALTNINGERS HOVEDOPGAVE I FREMTIDEN Familier med flere risikofaktorer får nedsat omsorgsevne. Hvordan kan behandlerne reducere antallet af risikofaktorer? Sørge for at børn i psykisk skrøbelige familier får langvarig relation behandlerrelation? Især for ”gråzonegruppen”, hvis børn ikke altid anbringes. Der er flere usikre forældre. Hvordan kan tidlig indsats hjælpe psykisk skrøbelige forældre med at skabe sammenhængende opvækstmiljøer for deres børn? At skabe kontinuitet og sammenhæng i børns opvækst. Kontinuitet er nøgleordet i Barnets Reform, fordi den er så svær at skabe. Hvordan sikres f.eks. kontinuitet ved sagsbehandlerskift og andre behandleres skift?

HVIS BØRN HAR DEN HØJESTE ANBRINGELSESRISIKO HVIS BØRN HAR DEN HØJESTE ANBRINGELSESRISIKO? (kan ikke give tryg, opmærksom omsorg over tid) Misbrug er en selvstændig risikofaktor. Økonomisk fattigdom ikke. Fædre: Mange stedfædre/ voldelige/ ekstremt vege fædre. Mødre: Alder ved fødslen er ikke en variabel, derimod Ustabil eller forstyrret personlighed (evt. meget lav begavelse) Med svært tidligt omsorgssvigt i eget liv 50 % Med psykisk sygdom i graviditet – 3 år 40 % (skizofreni, maniodepressiv, svær Borderline, fødselspsykose, depression) Normale mødre i svær krise i graviditet – 3 år og/ eller barnet svækket fra fødslen. 10 % Fødselsvægt u. 2400 gram og/ eller mange f.komplikationer forstærker alle andre risikofaktorer. Adoption hvis barnet er over 6 mdr. og kommer fra omsorgssvigt (8% af adopterede) Jo flere minusser på denne liste, jo større risiko for oms.svigt og fejludvikling hos barnet – og dermed anbringelse.

FORSKNINGENS HOVEDKONKLUSION: RELATIONSKVALITET er den vigtigste resiliensfaktor i børns tilknytning og udvikling: Fysisk kontakt og hyppig, rytmisk interaktion med få voksne, især for småbørn op til tre. Svært for psykisk svage forældre. Langvarige relationer til voksne, med hyppig sprogdialog, præget af social og følelsesmæssig udveksling. At både forældre og professionelle forstår sig selv som forældrefigurer. At tryghed er en afgørende forudsætning for leg, senere evne til uddannelse, og livskompetence. Enighed mellem ”aktionærerne”, både i familienetværket og familie/ behandlersystemet. En effektiv indsats overfor psykisk skrøbelige opfylder disse kriterier. Ved at mere komplekse systemer sørger for få, faste kontaktpersoner over lang tid. Behandlerskift kræver enorm energi af psykisk syge, og at skabe en relation er i starten et projekt i sig selv.

Vurdering af børns omsorgsmiljø – graviditet og fødsel RELATIONELT: Har én eller begge forældre traumatisk opvækst? Er traumer forarbejdede eller ikke? (Swain, Madsen) Kan forældre reflektere over forholdet til egne forældre? Har forældre et netværk? Kan de samarbejde med dig – i dialogen og om dine råd i hverdagen? Der er en sammenhæng mellem samarbejdsevne og forældreevne. FYSIOLOGISK: Graviditetsforløb. Lav fødselsvægt, for tidlig Fødsel og svære fødselskomplikationer øger risiko for Sansemotoriske vanskeligheder, indlærings – og – Adfærdsvanskeligheder. Støtte i graviditeten mindsker risiko. SOCIALT: Daginstitutioner med små grupper og uddannede pædagoger forudsiger højere IQ, uddannelse og mindre misbrug hos voksne. (70 års studier af daginstitutionskvalitet - præsenteres af SFI 25. november)

FORÆLDRES SAMSPIL MED BARNET TRYG TILKNYTNING SKABES NÅR OMSORGSGIVER AGERER: SAMMENHÆNGENDE (RYTMISK SAMSPIL) GENSIDIGHED (SKABER HYPPIG SAMSPIL OG DIALOG) SENSITIVITET (AFLÆSER BARNETS TILSTAND) TILGÆNGELIGHED (LET AT FÅ KONTAKT) FØLER MED, MEN ALDRIG SOM BARNET REFLEKTERER OFTE OVER ANDRES MOTIVER: (Hvad føler og tænker de, som får dem til at...) Observer - giv points 0-5 på hver dimension

TRYG TILKNYTNINGSADFÆRD

Videoens 2. Del svarer til f.eks. depressiv mors omsorgsadfærd

Dialogform ved trygt tilknytningsmønster - din vurdering undervejs i samtale Personen har proportionssans (kan fortælle om en detalje og huske at vende tilbage til helheden), kan beskrive forskellige typer af barndomsoplevelser. Har et afbalanceret syn på barndomsoplevelser. Beskriver på en ordnet måde og prioriterer (det vigtigste kommer først og får mest tid, det næstvigtigste følger, etc.). Tillægger tilknytningsforhold betydning, både følelsesmæssigt og som noget der har påvirket personens udvikling. Personen reflekterer (kan mentalisere): tænker aktivt over andres følelser og motiver og søger at forstå dem. Personen bruger sproget relevant, d.v.s. ordene svarer til oplevelsen. Har let adgang til erindringer.

Afvisende dialogform Svarene er korte, og samtalen er som regel også kortere end ved det trygge mønster.   Man vil ofte lægge stor vægt på ”selvstændighed” og ”uafhængighed”. Man vil have svært ved at genkalde sig konkrete personer og begivenheder med betydning for tilknytning. Man vil ignorere tab af vigtige personer, idealisere tilknytningspersoner, men ikke føre bevis (eksemplerne svarer ikke til tillægsordet). Kan evt. beskrive en tidlig oplevelse af afvisning.

Ambivalent dialogform Personen gribes let af modstridende stærke følelser i beskrivelsen af forholdet til omsorgsgivere. Det går ud over tidsfornemmelsen, evnen til at huske hvad man blev spurgt om og svare på netop det, og evnen til at beskrive egne følelser (i stedet beskriver man hvad andre, f.eks. omsorgsgiveren følte og tænkte). Svarene er vævende, meget lidt konkrete, ofte generaliserende (altid/alle). Personen kan ikke fastholde den røde tråd i fortællingen. Personen er meget optaget af (og usikker på), hvordan andre har det. Rummer ofte vrede mod tidligere og nuværende personer i et forhold. Man udviser enten vrede og/ eller passivitet/ afhængighed mod vigtige personer. Relationer ses som angstfyldte og usikre (f.eks. ”man kan jo heller ikke stole på nogen”).

Desorganisereret dialogform Fortællingen er usammenhængende og fragmenteret, der hoppes fra emne til emne i det samme svar. Evt. egne børn beskrives mere ud fra personens eget livsdrama end som selvstændige individer med egen historie (personen beskriver i virkeligheden sit eget liv og kan ikke indleve sig i andre). Negative forventninger. Kan ikke reflektere over egne/ andres motiver, men udlever følelser i nuet (f.eks. fortæller ikke om vrede, men bliver vred). Tænker konkret. Er ringe orienteret i tid, rum, sted, rækkefølge (fortæller f.eks. om en afdød med ordene: ”Hun er led”). Afbryder sætninger og skifter fokus ofte.