Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen Seminar for EU-ambassadører Hobro, 12. september 2013

Overblik 1. Hvad ved I om EU? 2. Hvad er EU egentligt? 3. Pause! 4. EU og krisen? 5. Hvordan laver man et EU-oplæg

EU – hvad rager det mig? EU er en lovgivningsmaskine, der påvirker dit liv og dit samfund. EU er verdens største marked og økonomi Der mangler en kritisk offentlighed i EU Sætter standarder for varer og produkter i hele verden!

EU i din hverdag Der er EU love, der bestemmer hvor meget nikkel og andre metaller, som der må være i din mobil. Det er forbruger hensyn, som mange producenter vælger at følge i hele deres produktion, da EU stadig er verdens største marked. EU bestemmer hvor meget udlandstelefoni koster – er også på vej med bestemmelser om max pris på data

Et kæmpe problem når vi snakker om EU er manglen på forståelsen af hvad EU er og kan. For eksempel ved vi alle hvem ham her er, og har en idé om hvad han kan. Obama kan gå i krig hvis han ville

Men de fleste ved ikke hvem dette er, og selv om de ved det er vi nok lidt i tvivl om hvad han egentlig gør. Han er måske endda selv i tvivl om hvad han kan og må. Rompoy står for at arrangere og ‘lede’ Det Europæiske Råds møder, og være Rådets ansigt ud ad til.

EU: En grim ælling, der blev en smuk svane? Fortællingen om EU bliver af nogle set som eventyret om den grimme ælling – Fra en mellemstatslig organisation der de første år (1952-1958) kun handlede om handel i kål og stål, til en ægte demokratisk institution med reel indflydelse.

Eller er det et næbdyr? Den bedste sammenligning er dog nok med et næbdyr: Lige som næbdyret er hverken et krybdyr eller et pattedyr, er EU er hverken det ene eller det andet: EU er ikke en stat EU er ikke et samarbejde mellem suveræne stater Mellemstatslig institution: Rådet Overstatslige institutioner: EU-Parlamentet, EF-Domstolen, Kommissionen

EU 2013 - 28 lande 508 mio. mennesker 1952: 6 1973: 9 1981: 10 1983: 12 1994: 15 2004: 25 2007: 27 2013: 28 Tyrkiet, Makedonien, Montenegro, Albanien, Island og Serbien? Københavernekriterierne Det politiske kriterium Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. Det økonomiske kriterium Landet skal have en velfungerende markedsøkonomi samt kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU.  Kriteriet om overtagelse af EU's samlede regelværk "acquis communautaire" Landet skal være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger af et EU-medlemskab, herunder acceptere målet om en politisk, økonomisk og monetær union. Konvergenskriterierne Budgetunderskuddet i den off. sektor må ikke overstige 3% af BNP. Den off. sektors gæld må ikke udgøre mere end 60% af BNP. Inflationen må højst ligge 1,5 procent-point over gennemsnittet for de 3 EU lande, der har den laveste inflation.

EU i Europa EU laver love (mange) EU fordeler penge (få) Omkring 70 % af den lovgivning, som bliver vedtager i Folketinget kommer fra EU. Budgettet beløber sig til 150,9 mia. euro i 2013 svarende til ca. 1.126 mia. kroner. Budgettes andel af EU's samlede bruttonationalindkomst (BNI) udgør ca. 1,13 procent.

EU-oversigt Kommission Det Europæiske Råd Ministerråd Parlament Medlemsstaterne EF-domstolen

Magtens tredeling Lovgivende magt Udøvende magt Dømmende magt Parlamentet & Rådet Udøvende magt Kommissionen Dømmende magt EF-domstolen

Kommissionens lovgivning Kommissionen har initiativretten 27 Kommissærer. Connie Hedegaard = klimakommissær Beslutninger træffes i kommissionens 273 rådgivende udvalg – i samarbejde med 1.284 ekspertgrupper Overvåger medlemsstaterne Beslutninger træffes i kommissionens 273 rådgivende udvalg – i samarbejde med 1.284 ekspertgrupper

Europa-Parlamentet 80-90% af EU-lovene 13 danske ud af 754 Tyskland: 99 Politiske, ikke nationale Sidder i fem år Parlamentet kontrollerer kommissionens arbejde Kan afskedige kommissionen Kan afvise budgettet Parlamentet er medlovgiver på en række områder Primært på områder med flertalsafgørelser

Ministerrådet Traditionelt – og stadig mest magtfuldt Ofte nationale interesser Fagministre Kvalificeret flertal eller enstemmighed Stemmerne er fordelt efter landenes størrelse Morten Bødskov, Justitsminister

Domstolens magt Domstolen kan i praksis lovgive ud fra ”de fire friheder” i Rom-traktaten Den frie bevægelighed af: Varer Tjenester Kapital Arbejdskraft

Hvem bestemmer i EU?

Pause!

Hvorfor er der krise i EU? Mads Torp Skafte Jespersen Seminar for EU-ambassadører Hobro, 12. september 2013

Hvor kom krisen fra? Investeringsbanken Lehman Brothers krak! Hvorfor blev det til en finanskrise? Hvorfor blev finanskrisen til en økonomisk krise i EU? Hvordan kommer vi ud af euro-krisen? Lehman Brothers krak i 2008 satte en lavine i gang i bankverdenen. Indtil krakket havde bankerne i deres higen efter at maximere deres profit lånt ud til meget usikre projekter og gjort det for lånte penge. Bankerne havde meget lidt penge på kistebunden selv. Så loge pludselig skyldte alle hinanden penge uden at have nogle penge, så ingen kunne eller ville låne penge ud og finansektoren gik i stå. I et samfundsmæssigt perspektiv, er bankers rolle at låne penge til folk der ikke har penge, men som har et godt og produktivt projekt som kan tilføre økonomien mere volumen. Det skete ikke, så staterne postede mange milliarder af euro i bankerne for at rede dem, og i håbet om, at de ville begynde at opfylde deres funktion igen. Det betød, at mange lande optog store lån for at redde bankerne, og lige pludselig havde en for stor gæld. Bankerne havde flere lån

Grækenland 2006

Grækenland 2012

Italien 2006

Italien 2012 Irland, Letland (40% nedskæringer off. Løn), Portugal, Ungarn, Grækenland, Spanien, Italien (Skattestigninger og 2 års senere forhøjelse af pensionen) afkræves drastiske nedskæringer – taberne straffes Redningspakker til banker.

Krisen! Det bliver dyrt at låne penge i bankerne. Boligbobler brister i Spanien og Irland. Renten på ‘udkantseuropas’ statsobligationer eksploderer. Så skåret ud i pap blev det dyrt at låne penge, hvilket gjorde at boligbobler i Irland og spanien springer og gør krisen endnu hårde for dem. Den lave tiltro til de lande gør at banker og investeringsfonde kræver meget høje renter på de penge landene skal låne. Det gør krisen endnu hårde for dem.

EU’s svar på krisen Europagten Låneaftaler og lånefonde ”Six packen” Kontrol med finanslovene Finanspagten Max. 3 % underskud på de offentlige finanser Max. 60 % af BNP i offentlig gæld Max. 0,5 % i ”strukturelt underskud” Europæisk banktilsyn Godkendt af Parlamentet i dag EU’s svar har været at stramme op på de aftaler der er omkring eurosamarbejdet. Store lån er givet til Grækenland med krav om store nedskæringer De andre europæiske lande er også blevet mødet med krav om nedskæringer Ekspansiv finanspolitik – kontraktiv finanspolitik

Er euroen skyld i sin egen krise?

En optimal valutazone? Danmark EU Statsbudget: 50 % af BNP Stor omfordeling Ensartede sociale ydelser og pension Budget: 1 % af BNP Meget lille omfordeling Ingen ydelser direkte til borgerne

Den nye finanspolitik i EU? Pensionsreformer Lavere offentlige lønninger Lavere offentlige udgifter Besparelser som krisebekæmpelse Finanspagten forhindrer at man kan investere sig ud af krisen

Nedskæring og ungdomsarbejdsløshed Irland (31,6), Letland (27,5), Portugal (35,4), Ungarn (27,8), Grækenland (50,4), Spanien (50,5), Italien (31,9) afkræves drastiske nedskæringer – taberne straffes

Hvordan laver jeg et oplæg Kend din Power Point Snak tydeligt og roligt Kig på publikum og ikke din PP Du må godt bruge noter HUSK det er dig, der er eksperten

EU stof – hvordan? Magasinet NOTAT DEOundervisning EU-Oplysningen www.notat.dk DEOundervisning www.undervisning.deo.dk EU-Oplysningen http://www.eu-oplysningen.dk