Hvad er design og hvordan studerer vi det?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Advertisements

Lidt om vejleder rollen
Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
ANT og udstilling Connie Svabo, adjunkt ved RUC
LYS laboratoriet Forskningscenter for Arkitektonisk Belysning
John Dewey: Pragmatisme, pædagogik og erfaring
Læreprocesser med filmfortællinger
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Design – en definition Dyrehaveskolen.
Information Systems work and Analysis of Change
Studieretning Eng A, psy B og samf B
Forretning og Ledelse lektion 7
21 August 2014Digital Kultur, efteråret 2008Brit Ross Winthereik Kulturbegrebet.
Krop og læring Karen Barfod,
Æstetiske læreprocesser
Levy Pierre (2001), Cyberculture Teksten til i dag er fra sidste kapitel og konklusionen fra bogen Cyberculture. Tekno optimist.
Bibliotekets performative rum - hvorfor og hvordan? Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet.
At generalisere ud fra etnografisk feltarbejde og skrive etnografi
Uddannelse: pædagog Faglig interesse: Mobile medier I hverdagslivet – konsekvenser Ting jeg er nødt til at forholde mig til udover studiet: Familie med.
The Utility of Organisational Ethnography Konklusion. Neyland.
Udgangspunkt for identitetsanalsyen Den sociale kontekst Historie Den fysiske kontekst.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Situationelle Metoder til Digitale Studier
Globalisering.
Philosophy Uredelighed og videnskabelig kultur Klemens Kappel Division of Philosophy Institut of Media, Cognition and Communication University of Copenhagen.
Forskningsperspektiver på læremidler
DKM - MedieNoter4 - KBJ1 Samfundet i medierne. DKM - MedieNoter4 - KBJ2 Bakspejl Teorier om medier og tekster: Som budbringer Som budskab Teorier om kommunikation:
Teknologiudvikling Litteratur Bruhn Jensen (1993): One Person: One Computer Kling (1991): Computers as Tools and Social Systems Williams (1974): The Technology.
Magtteori II 14. September Én-dimensionel magt Aktøradfærd Aktuel magtudøvelse Politisk beslutningsproces Observerbar interessekonflikt = konflikt.
Teori, metodologi og metode
Unges mediekultur 25. April 2012.
Børns og unges mediekultur Hørsholm, Børn og unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes.
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Fremlæggelse af teori og metode d.24 Nov. 2010
Grafisk design Grafisk design kan beskrives som et visuelt sprog, der bruges til at sende en besked til publikum. Formål:  Overtale  Branding  Informere.
Ida Engholm: Webanalyse
Agenda Forskning om design Stilbegrebet Generelle problemer ved historie-skrivning At bevare nutiden for eftertiden.
Internationale Studier
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Marc Berg og afgrunden Hollandsk læge Teknologisociolog Positivisme Rationalisme.
DIGITAL DESIGN OG KOMMUNIKATION Introdag F07 JONAS HEIDE SMITH
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Billeder. grænser. leg. eksamen specialeafhandling 24. juni 2005 it-universitetet stabilitet. mobilitet.
Kursusintroduktion Elektronisk Patient Journal?. Kursusbeskrivelsen – formål: Viden om informationssystemer på hospitaler/sygehuse – specielt billeddannende.
Om realisme. Realismebegreber ● Ligesom med modernismen er der mange bud på hvad realisme er, og folk taler ofte om forskellige ting, selvom de alle taler.
Medier og kommunikation VII Populærkultur. Dagens program Fremlæggelse af gruppearbejde: Gruppe 3, 12 og 11 Eksamen Forelæsning Fremlæggelse af gruppearbejde:
Agenda Introduktion Interfacet –Interfacet –Metaforer (Peter) Emotional branding –Gobé The ten commandments –Thyssen (Vigdis) Æstetik og nydelse –Jordan.
Technology as material in design Johan Redström 2005, Design Philosophy Collection Two.
On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that ”Design Is Making Sense (of Things)” Af Klaus Krippendorff 1989.
Ambient Information Visualisation - Informative Art Karen Falkenberg Lund
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Sociologisk Grundkursus. Hovedtemaer og klassikere
HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag. DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal vi arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer,
Tag empiri alvorligt! … at forske i pædagogisk praksis med fokus på menneskers oplevelser af sociale fænomener rene b christiansen lektor Forskningsprogrammet.
KULTURARV OG BORGERINDDRAGELSE - hvem, hvorfor og hvordan Vesthimmerlands Museum, Aars d. 21. januar 2016 Hvem ejer kulturarven? Bernard Eric Jensen Aarhus.
Camilla Kring, PhD Feut. Camilla Lohmann, Skuespiller Hvad er balance?
Ledende oversygeplejerske Arne Brehm Høj Afdeling for Operation og Anæstesiologi Sydvestjysk Sygehus.
Seksualiteten i det daglige arbejde FOA Randers Den 23. maj 2011 Undervisere: Seksualvejledere Janni Watson og Charlotte Englund
Begrebsafklaring Co–production og co-creation. Hvad er hvad?  Co - production  Co – creation  To paradigmer og normative forståelser Effektivitets.
Livsstilsanalyse i Danmark
Nationalstater i opbrud? (refleksioner over social sammenhængskraft)
Problem- and play- based Learning
Kvalitative metoder, forår kursusgang
Kritisk teori v/ Peter Nedergaard
International Federation of Library Associations and Institutions
Kritisk teori v/ Peter Nedergaard
Interkulturel erhvervskommunikation 11 Branding Brand Essence modellen Hofstedes nye dimensioner forår 2018 Pillon - KU.
Remixkultur 2 Kommunikation/IT.
En introduktion af Otto
Præsentationens transcript:

Hvad er design og hvordan studerer vi det? Designhistoriografi Hvad er design og hvordan studerer vi det?

Designhistoriens tre paradigmer Designhistorie som kunsthistorie Den nye designhistorie Den nye designhistories 2. generation

Traditionel designhistorie Inspireret af kunsthistoriens praksis Optaget af designerens personlighed Kanonisering af eksemplariske objekter - eller ”værker” Designprocessen privilegeres som eneste form- og betydningsskabende handling

Nikolaus Pevsner Pioneers of Modern Design. From William Morris to Walter Gropius. Fra 1936 1902-1983 Kunsthistoriker Indstifter af designhistorien - og dermed selv en pioneer

Pevsnersk´ designhistorie Kanonisering Kongerække Designprocessen God eller dårlig smag Modernisme

Mies van der Rohe: Barcelonastolen

Den nye designhistorie Inspireret af marxistiske, ideologikritiske og socialhistoriske strømninger i det akademiske miljø Designvirkeligheden i hverdagsomgivelserne Designobjektet som historisk dokument og som synligt resultat af i sig selv usynlige sociale processer Interesse for alle form- og betydningsgivende handlinger i objekternes produktions-, distributions- og forbrugscyklus

Designgenstanden som synligt udtryk for i sig selv usynlige processer

Ofte anonyme Funktionelle Vidner om strukturelle forandringer Ofte samtidige, grafiske gengivelser

Den nye designhistories 2. generation Inspiration fra antropologien og etnologien Interesse for ”ting” Skildring af tingenes sociale hverdagsliv - ofte i mikroperspektiv Design som aspekt af den materielle kultur - som materialiseret kultur

Omgang med tingene... Et studium af ”tingene i samfundets sociale og kulturelle relationer” Opgør med begrebet om ”godt design” Design som udtryk for forskelligartede livsformer

Forbrugspraksisser Betragtes som kultur- og identitetsindstiftende tilegnelsesprocesser Forbrugerens livsverden er af primær interesse Empatisk indlevelse i andre segmenters praksisser Bias mod tidligere oversete grupper

Emotionelle Affektionsværdi Anonyme Udgangspunkt i handlinger

Udviklingslinje Forfatter - værk – reception (og brugere)

Designbegrebets ekspansion En ideologisk ladet betegnelse for særligt fremragende, æstetisk betonede, genstande med en reel eller symbolsk brugsdimension En ikke-normativ betegnelse for formgivede objekter med en fysisk eller visuel fremtræden En betegnelse for en hvilken som helst menneskelig bestræbelse; med eller uden et formmoment tilknyttet

”Design is the conception and planning of the artificial, that broad domain of human made products which includes: material objects, visual and verbal communications, organized activities and services, and complex systems and environments for living, working, playing and learning.” Citat: Victor Margolin: ”Design History or Design Studies: Subject Matter and Methods” in ”Design Issues” Vol. 11 Denne definitioner giver problemer i uddannelsesmæssige sammenhænge

Et fjerde designparadigme? Immaterielle designområder Interaktionsdesign/strategisk design/servicedesign Dvs man designer ikke længere tog, men derimod ”rejseoplevelser” (men der har altid været et nært slægtskab mellem teknologi og design)

Forskningstraditioner Forskning i design (løsningsorienteret) Forskning om design (forståelsesorienteret: design som objekt) Forskning gennem design (processer) (forståelsesorienteret) DBR (1. F + 2. L)