Hvad er design og hvordan studerer vi det? Designhistoriografi Hvad er design og hvordan studerer vi det?
Designhistoriens tre paradigmer Designhistorie som kunsthistorie Den nye designhistorie Den nye designhistories 2. generation
Traditionel designhistorie Inspireret af kunsthistoriens praksis Optaget af designerens personlighed Kanonisering af eksemplariske objekter - eller ”værker” Designprocessen privilegeres som eneste form- og betydningsskabende handling
Nikolaus Pevsner Pioneers of Modern Design. From William Morris to Walter Gropius. Fra 1936 1902-1983 Kunsthistoriker Indstifter af designhistorien - og dermed selv en pioneer
Pevsnersk´ designhistorie Kanonisering Kongerække Designprocessen God eller dårlig smag Modernisme
Mies van der Rohe: Barcelonastolen
Den nye designhistorie Inspireret af marxistiske, ideologikritiske og socialhistoriske strømninger i det akademiske miljø Designvirkeligheden i hverdagsomgivelserne Designobjektet som historisk dokument og som synligt resultat af i sig selv usynlige sociale processer Interesse for alle form- og betydningsgivende handlinger i objekternes produktions-, distributions- og forbrugscyklus
Designgenstanden som synligt udtryk for i sig selv usynlige processer
Ofte anonyme Funktionelle Vidner om strukturelle forandringer Ofte samtidige, grafiske gengivelser
Den nye designhistories 2. generation Inspiration fra antropologien og etnologien Interesse for ”ting” Skildring af tingenes sociale hverdagsliv - ofte i mikroperspektiv Design som aspekt af den materielle kultur - som materialiseret kultur
Omgang med tingene... Et studium af ”tingene i samfundets sociale og kulturelle relationer” Opgør med begrebet om ”godt design” Design som udtryk for forskelligartede livsformer
Forbrugspraksisser Betragtes som kultur- og identitetsindstiftende tilegnelsesprocesser Forbrugerens livsverden er af primær interesse Empatisk indlevelse i andre segmenters praksisser Bias mod tidligere oversete grupper
Emotionelle Affektionsværdi Anonyme Udgangspunkt i handlinger
Udviklingslinje Forfatter - værk – reception (og brugere)
Designbegrebets ekspansion En ideologisk ladet betegnelse for særligt fremragende, æstetisk betonede, genstande med en reel eller symbolsk brugsdimension En ikke-normativ betegnelse for formgivede objekter med en fysisk eller visuel fremtræden En betegnelse for en hvilken som helst menneskelig bestræbelse; med eller uden et formmoment tilknyttet
”Design is the conception and planning of the artificial, that broad domain of human made products which includes: material objects, visual and verbal communications, organized activities and services, and complex systems and environments for living, working, playing and learning.” Citat: Victor Margolin: ”Design History or Design Studies: Subject Matter and Methods” in ”Design Issues” Vol. 11 Denne definitioner giver problemer i uddannelsesmæssige sammenhænge
Et fjerde designparadigme? Immaterielle designområder Interaktionsdesign/strategisk design/servicedesign Dvs man designer ikke længere tog, men derimod ”rejseoplevelser” (men der har altid været et nært slægtskab mellem teknologi og design)
Forskningstraditioner Forskning i design (løsningsorienteret) Forskning om design (forståelsesorienteret: design som objekt) Forskning gennem design (processer) (forståelsesorienteret) DBR (1. F + 2. L)