Universitetsbiblioteker Visioner og tendenser (uddrag) Jakob Heide Petersen Styrelsen for Bibliotek og Medier

Et bud på strategi for universitetsbiblioteker 2 “For me there are five parts of a strategy for maintaining the library as a vibrant enterprise worthy of support from our campuses. 1.Complete the migration from print to electronic collections and capture the efficiencies made possible by this change. 2.Retire legacy print collections in a way that efficiently provides for its long term preservation and makes access to this material available when required. This will free space that can be repurposed. 3.Redevelop the library as the primary informal learning space on the campus. In the process partnerships with other campus units that support research, teaching, and learning should be developed. 4.Reposition library and information tools, resources, and expertise so it is embedded into the teaching, learning, and research enterprises. This includes both human and, increasingly, computer-mediated systems. Emphasis should be placed on external, not library-centered, structures and systems. 5.Migrate the focus of collections from purchasing materials to curating content.” A Model for Academic Libraries 2005 to 2025, David W. Lewis, Dean of the IUPUI University Library

Generelle tendenser Opsplitning, fragmentering –Kapitlet frem for bogen, nummeret frem for pladen, kurset frem for uddannelsen, ydelsen frem for institutionen Efterspørgselsdrevet, frit valg –Mobilitet, digital distribution og mere information har øget den studerendes valgmuligheder Adgang overalt –Information og service er overalt, og brugere forventer øjeblikkelig og konstant service Ophavsret som kontroversielt spørgsmål –Open source og open access vs. behovet for at blive anerkendt for bidrag og modtage vederlag The Tower and The Cloud, Richard N. Katz 3

Tendenser inden for forskning Forskning bliver stadig mere –Digital –Kollaborativ –International –Tværfaglig –Problembaseret –Strategisk –Tværsektoriel (offenlig-privat) –Koblet til innovation 4

5 Forandringer i uddannelse og læring Uddannelse  Læring Tavle  Den studerendes foretrukne læringsplatform Individuel  Kollektiv læring Undervisning  facilitering Specifikke færdigheder  meta-kompetencer Formelt uddannelsesforløb  livslang læring Undervisningslokale  Bibliotek? Lærer  bibliotekar? Netværk og sociale medier som læringsfora From Teaching to Learning - A New Paradigm for Undergraduate Education By Robert B. Barr and John Tagg

6 Forskeres brug af forskningsbiblioteker Konklusioner E-tidsskrifter er meget værdsatte af forskere inden for alle fagområder, men de værdsætter i mindre grad andre af bibliotekets e-ressourcer Stadig større forskningsprojekter samt øget udbredelse af kollaborativ og tværfaglig forskning udfordrer bibliotekets muligheder for at tilbyde effektive services og lige adgang for medlemmer af forskningsgrupper Vækst i e-research og virtuelle forskningssamarbejder påvirker bibliotekets mulighed for at tilbyde services Der er behov for en klarere arbejdsdeling mellem parterne involveret i forskningsprocessen for at håndtere en voksende mængde digital forskningsinformation – 46http:// 6

Kunderelations- styring (CRM) Produkt- Innovation Infrastruktur Back office funktioner der understøtter daglige opgaver. Rutineprægede processer. Economies of scale er vigtigt Udvikle nye produkter og services og implementere dem Hastighed/fleksibilitet er vigtigt Tiltrække og skabe relationer med brugere Serviceorienteret og skræddersyet Economies of scope er vigtigt Kundefokus Effektivitets- og forretningsfokus Virksomhedens centrale elementer Medarbejder- og innovationsfokus

Fokus og kompetencer Economies of scope (variation) –Lavere enhedsomkostninger ved produktion af forskellige beslægtede produkter –Forudsætter generelle kompetencer, der udnyttes i bred vifte af produkter –Vidensorganisation, informationskompetence, kompetencer med nye medier og systemer, pædagogik og brugerfokus Economics of scale (størrelse) –Lavere enhedsomkostninger ved produktion af et produkt –Forudsætter stordrift –Traditionelle bibliotekariske kompetencer, it-arkitektur, internationalt samarbejde Innovation –Opmærksomhed på nye brugerbehov, værdiskabelse –Brugerinddragelse og partnerskaber, it-kompetencer, fleksibilitet 8

Forsker- og studenter- service Nye behov Informations- forsyning Forskningsregistrering Virtuelle læringsmiljøer Informationskompetence Bibliotekssystem Samlingsopbygning ILL og dokumentlevering Digitalisering Publicering og copyright Videoservices Mobilservices og apps Bibliometri og citations- analyser Anti-plagiering services Open accessForskningsdata Linked data Reputation management og SNA OA repositories og preprint Forskerportaler og -blogs Specialer og afhandlinger Executive services Digitale kompendier Nye medier – materialer som sociale objekter Alumne services Integreret søgning Podcasts Crowdsourcing Faglige web 2.0 netværk Personaliserede services E-porteføljer OA for undervisningsmaterialer Erhvervsservice

Sammenfatning I kraft af Internettet er biblioteket ikke centrum i brugerens informationsunivers Ændringer i forskning og uddannelse – nye behov –Overblik, struktur, services, kompetencer Fragmentering af biblioteket Fra samling til service – det offensive bibliotek Prioriteringer –Hvilken profil? –Hvilke kompetencer? –Hvilken organisering? 10