Almagt og afmagt a. Birgit Kirkebæk Indledning

Anne Margrethe Pedersen Født i 1910 i Præstø Amt Vokset op i søskendeflok på 9 Indlagt på Karens Minde 12 år gammel (1922) intelligensprøve (Binet) i 1955 , havde I.K. på 40 diagnosen : ’Imbecillitas’ : middelsvær mental retardering med intelligenskvotient 20-49 (www.denstoredanske.dk) Notater i hendes journal fra dec. 1926 okt. 1936 maj 1942 jan. 1954 dec. 1955 Anne Margrethe bliver udskrevet fra Karens Minde i 1958 og anbragt i kontrolleret familiepleje

Menneske - og samfundsopfattelses syn i Anne Margrethes journal: tydelig belysning på diagnosen frem for mennesket "det gode vi vil og det onde vi gør" (best practise)

Anne Margrethes journal er bygget op omkring den medicinske metode fordi: fokus på diagnosen frem for mennesket fokus på træning og tilpasning (lærer åndssvage til arbejde og god opførsel) ingen fokus på relationsdannelse og livskvalitet

Den medicinske model: Fordele: Kan vedligeholde/træne de færdigheder Anne Margrethe har/det hun kan (gennem træning og tilpasning).              Fx: At hun strikker og at hun er "velopdraget" (spiser pænt, renligt, at hun ikke savler, at hun arbejder stabilt og ensartet)              Det bliver vægtet højt at hun tilpasse samfundet - "bliver rettet ind" Hvilket formentligt blev set som noget positivt.             Hun tilpasses institutionen, hvilket ud fra hendes situation kan være positivt, da institutionen er hendes virkelighed. Hendes hjem. Derfor har det værdi at hun er vellidt af personalet. Det virker som om personalet sætter pris på hendes færdigheder (at hun er tilpasset). Endvidere er hun afhængig af den hjælp hun får fra personalet.

Ulemper: Diagnosen før mennesket - Fokus på "defekten". Manglende fokus på Anne Margrethes livskvalitet (hvad hun forstår ved livskvalitet) Manglende fokus på det gode liv. Manglende fokus på hendes gode liv.  Færdige læringsmanualer (igen fokus på diagnosen før mennesket). Fx: Er det for hendes bedste at bo på institutionen, eller ville hun trives bedre hos sine forældre og søskende?                      

Den sociale model: Fordele: Ser mennesket før defekten Fokus på relationen og livskvaliteten Tager afstand til færdige læringsmanualer   Ulemper: Uvidenhed omkring diagnosen Hvad er det gode liv? Pædagogernes livskvalitet

Udfoldelse af Reindals relationistiske model I perioden fra 1950 til 1970 var de faglige kodeord: normalisering, ligeværdighed og rettighed. De udviklingshæmmede skulle vende tilbage til samfundet , alle skulle tilbydes behandling og undervisning Efter 1970 kører der de 2 førnævnte modeller