Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD www.nefos.dk.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Pårørende og efterladte
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Gammelheds-Philosophy
Måske er I gode venner i et år,
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Set i forældreperspektiv
EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Kære Venner Dette er mit sidste show. Jeg har truffet en meget vigtig beslutning. Jeg har været igennem mange prøvelser og trængsler, men sagen er, at.
25.September 2006 Hvad er formålet med dette arrangement v/ elene fleischer.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Det svære liv i en sportstaske
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Leder Oase 2011 Hvorfor tjene mennesker ?. 5.Mosebog Du skal give ham, og du skal ikke være ked af at give ham. For gør du det, vil Herren din.
Læringsstile og lektier
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Psykoedukation til unge i OPUS
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
At være magtesløs med den magtesløse
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Tema: Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation til patienter med depression Version oktober 2012.
Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Ungegrupper og pårørendes roller.
Børn og sorg - og sprældøde døde
Hjælpemiddel under forløbet. •Kendt fra kunstnere, som en samlingsmappe over deres værker. •Vi bruger det her, som en samling over hvad du har lavet mens.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Hvilken del af spørgsmålet forstod du ikke??
Livets Ord Februar 2010 “Jeg er døren. Den, der går igennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange” (Joh 10,9).
4K-pårørendegruppe Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte, Rudersdal
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Elevenstrivsel.dk Målgruppe Sårbare elever Årsag: -Stress -Forældres skilsmisse -Generel uro i familien -Forventningspres -Uddannelsespres -Et særligt.
Mestring af ADHD som voksen.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Metoder til involvering af børn og unge ved anbringelser
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Forebyggelse af ældres selvmordsadfærd – Indsatsområder og anbefalinger National Konference om selvmordsforebyggelse 1. november 2005 V/ Konsulent Elene.
Program - ICDP International Childhood Development Program
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Medarbejderkonference hos Blå Kors den
Røde Kors Årsmøde Psykolog Nina Wehmeyer Psykosocial støtte i Danmark
1 Socialrådgiver Rikke Holme Otterup Kommune Unge – Forældre – Skoler – Læge – Sygehus - Andre Opfølgning Fagligt beredskab Kontaktperson Handleplan Kommunalt.
Uddannelse for udviklingshæmmede
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Hvordan tackles pårørenderollen – tilbud til pårørende til hjerneskaderamte i Randers kommune Forløbskoordinator Lone Aagaard.
Pårørende er dem, som har den tætte relation til den sindslidende  Den nære familie  Far, mor, søskende og børn  Andre familiemedlemmer  Arbejdskollega.
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Romerbrevet v. Rolf W. Jørgensen De herliges lidelser er nåde Romerbrevet 8,17-39 De herliges lidelser er nåde Søndag, den 9. august 2015 Aalborg Frimenighed.
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
At være pårørende til et menneske med affektiv bipolar lidelse
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Pårørendesamarbejde Rehabilitering i Specialpædagogisk optik Torsdag den 27. november 2008 Karin Andersen og Mogens Vig Frederiksen.
”Jeg kommer ud med mine følelser hos nogen, der ved, hvordan det er” - Gruppetilbud til unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom.
Den glade skole på bjerget.
IKH Søskende som pårørende INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Præsentationens transcript:

Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD www.nefos.dk fleischer@elene.dk Tlf 26983028

Hvad er Nefos Netværket for selvmordsramte (Nefos) Yder støtte gennem tlf. mail, individuel f2f kontakt, samtalegruppe. Akutindsats – kan betyde hjemmebesøg Hvad er formålet? Få færre selvmordshandler i DK Ved at yde efterladte Ved at møde pårørende Ved at sparre med fagpersoner

Rådgiver hos nefos Hvordan får vi medarbejdere/frivillige Ansættelsessamtale/visitationssamtale. 1.nåleøje Enhver afvisning begrundes Kontrakt ½ års med tavshedspligt mm Opkvalificering, mesterlære, undervisning og supervision og 2. nåleøje Fastholdelsestiltag MUS hver ½ år Handleplan ved selvmord

6 hovedregler i NEFOS Vi er professionelle rådgivere Ligeværdig kommunikation Vi har fokus på den selvmordsramte Sårbarhed. Passe på den selvmordsramte Vi giver krise/sorg hjælp som akut-indsats og anden form for støtte og rådgivning når den selvmordsramte ikke er akut ramt Holder samtalen indenfor 45 min (børn og unge 20-30min)

Dig selv som redskab Øvelse Hvad er svært for dig/mig at tale om ? Hvilke personer har du/jeg svært ved at tale med ? I hvilke situationer bliver du/jeg selv tavs ? Hvilke følelser, tanker eller erindringer er det sværest for dig/mig at tale om ? Hvilke temaer er du/jeg god til at sætte ord på og tale om

Børn og unge kan være Pårørende til Efterladte efter Søskende, yngre og ældre, der er selvmordstruede Forældre, der truer med eller har forsøgt Venner der taler om det eller gør det Efterladte efter Søskende, forældre og bedsteforældre Andre familiemedlemmer (ikke lige linie) Egne og forældrenes venner

Hvad skal vi fortælle børn og unge? Sandheden men i børnehøjde Børn og unge reagere forskelligt efter køn, alder mm Lad samtalen være en samtale og ikke en tiltale (og lån den unge ord og brug evt. ”bedsteforældreadfærden”) Hvornår skal barnet eller den unge tale om ”det”, når de har behov eller når vi voksne synes det?

Hvad viser praksis at børn og unge kan bruge? 1. møde (dig her og nu) + rådgiv. Om hvorledes reaktioner kan være At være her og opleve, ”der er én, der vil mig” Én, der også acceptere at ”jeg ikke orker eller gider tænke og tale om det” Vi skal skabe en nærhed en relation, der medfører at den unge kommer tilbage igen, når ”hjernen er udviklet til at tage næste tørn med tabet” Vi acceptere ophør – og bekræfter at det er svært. ”du kommer bare når du er klar” Vi husker at unge er på sms og ofte skal have en reminder om aftaler (har vi fortsat en aftale i dag kl.17.00 Kh. Elene fra NEFOS?)

Gruppetilbud 13-20 år Søskende til selvmordstruede Ungegruppe mistet en forældre De 4 grupperegler

Erfaringer fra en efterladte-samtalegruppe…. i børnehøjde.

Rammerne betyder noget Tydelig gruppeledelse Faste ritualer Metodedifferentiering & afveksling Fleksibilitet

Når efterladte børn møder efterladte børn Lettelse over ikke at være de eneste – og toppen af den følelses og tankemæssige ensomhed forsvinder. Skuffelse over, at de ikke kan spejle sig i hinanden. (Billedet indeholder jo meget mere end at være selvmordsramt.) Erkendelse af forskelligheden giver selvforståelse, som er det vigtigste element i bearbejdelsen.

Vigtige emner ”Mit forhold til mor har forandret sig”. ”Jeg er bange for at flere dør” ”Folk bliver mærkelige, når jeg siger, at han tog sit eget liv”. ”Skolen fatter intet…..” ”Det må jo være nogens skyld” ”Minderne før selvmordet” ”Sådan mindes vi far” ”Mit humør skifter hele tiden” ”Jeg forstår det altså ikke helt…”

Belastninger i barndommen og ungdommen kan (uden støtte) let føre til mistrivsel og hos mange til angst, depression eller adfærdsproblemer