2: Iliadens handling, komposition og temaer Epos i antikken 2:4 film 1: Homer, eposgenren, mundtlig digtning, epernes rolle i antikken, datering og den grundlæggende myte 2: Iliadens handling, komposition og temaer 3: Odysseens handling, komposition og temaer 4: Perspektivtekster i undervisningen og til eksamen OBS: vigtige fagtermer til eksamen er markeret med fed og kursiv

Attisk rødfiguret kylix med Achilleus og Patroklos, ca. 500 f. Kr. Iliadens handling Iliaden fortæller om en episode i den trojanske krig, da Achilleus og Agamemnon lå i strid, og om gudernes og heltenes handlinger. 9. sang: gesandtskab 16. sang: Hektor dræber Patroklos 18. sang: Achilleus indser, at han ”ikke har mægtet at blive et lys for hverken Patroklos / eller de andre, de mange den strålende Hektor har fældet, / men bare sad ved mit skib som en unyttig byrde for jorden”. 22. sang: Achilleus dræber Hektor 24. sang: Priamos opsøger Achilleus Iliaden fortæller om en episode i den trojanske krig, da Achilleus og Agamemnon lå i strid, og om gudernes og heltenes handlinger. Handlingen begynder in medias res: Det forudsættes bekendt, at grækerne belejrer Troja for at hævne, at kong Priamos' søn Paris under et besøg i Sparta har forført og bortført sin vært, kong Menelaos' hustru, den skønne Helena. Paris har også pådraget sig gudinderne Heras og Athenas vrede, fordi han tilkendte Afrodite førsteprisen i skønhed. Agamemnon, grækernes anfører og Menelaos' bror, fornærmer den stærkeste kriger, Achilleus, ved at fratage ham hans del af byttet fra et erobringstogt, pigen Brisëis. Denne ydmygelse får Achilleus til at trække sig ud af kampen. Achilleus beder sin mor Thetis om at få Zeus til at give trojanerne fremgang. Dermed forsøger han at få ære ved at vise, at han er uundværlig – at ingen skal fornærme den største kriger! Vreden står i lys lue, da Achilleus går bersærk på slagmarken, dræber Hektor og skænder hans lig ved at trække det bag en vogn rundt om Troja for øjnene af Hektors familie. Vreden slukkes til sidst, da Hektors far, Kong Priamos af Troja, hjulpet af Hermes opsøger Achilleus i den græske lejr, kysser hans ”drabsmandshænder” og beder om at få Hektors lig udleveret. Achilleus forbarmer sig, og Iliaden slutter med Hektors begravelse. Attisk rødfiguret kylix med Achilleus og Patroklos, ca. 500 f. Kr.

Rødfigursvase med Hektor og Achilleus ca. 500 Iliadens komposition Iliaden består af 24 sange og strækker sig over 51 dage i det tiende og sidste år af den trojanske krig. Iliadens komposition er bygget op omkring Achilleus’ vrede:.Den bryder ud i 1. sang, kulminerer i 22. sang med Hektors død og slukkes i 24. sang, da Priamos får Hektors lig. Men da Achilleus påvirker handlingen ved ikke at foretage sig noget, dækkes hele krigen gennem tilbageblik og forudsigelser. Rødfigursvase med Hektor og Achilleus ca. 500

Iliadens temaer Temaerne anslås i proømiet Guder og mennesker: styrke og dødelighed Helte og heltinder: Hektor og de andre Krigen er skøn og forfærdelig: Homer / rapsoden der reciterede Iliaden, da den blev nedskrevet (se 1. film) skildrer krigens skønhed med homeriske lignelser fra naturen og vejret, men også dens uhyrligheder med smag for detaljen. Patroklos fælder en trojaner sådan her: ”stak ham sin lanse / ind i hans højre kind og jog den igennem hans tænder, / trak i dens skaft og haled ham op over kanten på vognen. / Som når en fisker fra klinten med stangen trækker makreller / sprællende op fra det våde i snøren med blinkende malmkrog”. Temaerne anslås i proømiet som Achilleus’ vrede, Zeus’ vilje, krigens grusomhed. Guder og mennesker: Menneskenes lod er tung, og guderne er strenge og uberegnelige. De kan forblinde mennesker, men menneskene må selv leve med konsekvenserne. Helena siger, det var Afrodite, der forledte hende, men hendes skam og selvkritik er lige stor for det. Guderne er skabt i menneskenes billede; forskellen er styrken og den udødelighed, som fritager dem for at lide under følgerne af deres handlinger. Over dem står dog mere ubestemte magter som skæbnen eller moirerne, hvis beslutninger selv Zeus ikke kan ændre. Helte og heltinder: Iliaden skildrer mange helteegenskaber. Achilleus er stærk, Odysseus er snild, alle er tapre, men den største helt den trojanske prins Hektor. Han er både den store kriger og den omsorgsfulde mand og far. Krigen er skøn og forfærdelig: Homer / rapsoden der reciterede Iliaden, da den blev nedskrevet (se 1. film) skildrer krigens skønhed med homeriske lignelser fra naturen og vejret, men også dens uhyrligheder med smag for detaljen. Patroklos fælder en trojaner sådan her: ”stak ham sin lanse / ind i hans højre kind og jog den igennem hans tænder, / trak i dens skaft og haled ham op over kanten på vognen. / Som når en fisker fra klinten med stangen trækker makreller / sprællende op fra det våde i snøren med blinkende malmkrog”.

Bertel Thorvaldsens relief Priamos og Achilleus 1794-1798 ”Syng os gudinde om vreden der greb Peleiden Achilleus, / vreden, den fæle, som voldte Achaierne tusinde kvaler, / sendte behjertede sjæle af talrige helte til Hades / og lod dem selv blive slængt som æde for hurtige hunde, / grådige gribbe og ravne så Zeus’ vilje blev fuldbragt – helt fra den første stund da striden begyndte imellem / folkenes drot Atrëiden og gudernes lige Achilleus.”.