1 Peter Nedergaard: Undervisning i ”Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og Kildekritik” uge 35 2010.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Har VIP’ere en formidlingsforpligtelse – og hvor langt rækker den i givet fald? Praksisudvalgets konference 23/ om forskningsformidling Oplæg ved.
Advertisements

Hvordan og hvor formidler vi undersøgelsesdata ??
Anders Holm Sociologisk Institut, Københavns Universitet og
Overordnet målsætning:
Støj og stress i undervisning
Flere kvinder i Forskning -Kønsfordelingen blandt forskere i Danmark
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Prøveformer og evaluering af kompetencer i biologi
TEMA I SUNDHEDSFREMMENDE LIVSSTIL
Glad, Tryg og Fri Kurser i psykisk selvforsvar for piger år.
Peter Nedergaard: Hypotesetest
Den gamle universitetslov: Formål §1, stk 2: •at drive forskning og give uddannelse •værne om forskningsfriheden •bidrage til at udbrede kendskabet til.
Kildekritik – kort fortalt
AT 2 - argumenter og bevisførelse
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
At læse videnskabelige artikler – viden og øvelse
1 Velkommen! Informationssøgningsprocessen:  Hvordan kan I gribe det an (strategier)  Omdanne jeres emne til søgeord  Søgeteknik  Bruge søgeordene.
SVS intro 7. december 2010 v/LH Dias 1 Specialeseminarer på Institut for Statskundskab, KU Henrik Jensen Professor, Dr.Scient.Pol. & Ph.D. Department of.
Ph.d.. dag torsdag d Velkommen. Program Formiddag: Bedømmelser Rapport om trivsel Frokost Eftermiddag: Monografi versus artikelbaseret afhandling.
Bodil Due, dekan A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Cognitive Semiotics En eliteuddannelse.
Pædagogisk brug af test – Et systematisk review
Philosophy Uredelighed og videnskabelig kultur Klemens Kappel Division of Philosophy Institut of Media, Cognition and Communication University of Copenhagen.
Teori, metodologi og metode
Kreativt Læringsrum Elina Maslo
Orientering fra bestyrelsesmøde 3. november 2006 Medarbejdermøde.
Medarbejdermøde 11. september Orientering om ASB’s strategi og udvikling  Hvordan klarer ASB sig lige nu?  Får vi flere penge og mere plads i.
Aarhus Uni versitet STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER AARHUS UNIVERSITET PURE INFORMATIONSMØDE med fokus på indikatorprojektet.
PURE Informationsmøder 2014
Redegørelser for litteratur i matematikfaget – en delundersøgelse i rapporten “Læreruddannelsens faglige kvalitet” Oplæg ved Ellen Silleborg for SeMat,
Institut for uddannelse og pædagogik (IUP) Aarhus Universitet
1 Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
E-publicering Ophavsretlige spørgsmål Harald v. Hielmcrone.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen
Kandidatorientering om PhD studier ved Datalogisk Institut Aarhus Universitet.
AT4 Torsdagsplan. Dagens 4 timer: 1. modul: Undersøg om jeres samfundsfaglige hypoteser holder (tjek også om jeres naturvidenskabelige forsøg stemmer.
11 Peter Nedergaard: Undervisning i ”Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og Kildekritik” den 8. september 2010 Dagsorden Hvem sikrer forskningsmæssig.
Den danske model Den bibliometriske forskningsindikator Vetenskapsrådets workshop den 19. december 2007 Lotte Faurbæk Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Kristine Kousholt, post doc, ph.d.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Hvad er et tidsskrift? Et videnskabeligt tidsskrift er ikke formidlende – Præsenterer videnskabelige resultater for fagfæller – Giver mulighed for kontinuerlig.
AARHUS UNIVERSITET 1 Formel aftale mellem Health, Aarhus Universitet og Region Midtjylland
11 Peter Nedergaard: Undervisning i ”Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og Kildekritik” den september 2009 Dagsorden Bogens rolle i forskningen.
Godmorgen og velkommen til AT4. AT, AT, AT…hvad er det nu lige, det er…? Faget hvor det tværfaglige er i fokus En SAG vil styre forløbene I skal vide.
1 Metadata til brug for Institutional Repositories DEF E-publicering Institutional Repository Workshop DTU Lyngby 14 marts 2004 Mogens Sandfær Center for.
Dias 1 Seminar om videnskabelig redelighed på studierne Martin Stampe Noer Studiechef.
Peter Nedergaard: Hypotesetest
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor Forberedelsesudvalget Region Midtjylland A A R H U S U N I V E R S I T E T Aarhus Universitet  studerende pt. 
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor Lederudvikling, 2. oktober2006 AARHUS UNIVERSITET Lederudvikling forventninger til ledelsen i universitetets strategiske.
Fagligt selskab for ledende sygeplejersker i årene
AT naturvidenskab og matematik SJ Karakteristika ved naturvidenskab Love og teorier Empiri (erfaring) Rationel, fornuftsmæssig, logisk – ikke holdning.
Videnskabsteori & metode
Ph.d-studiet ved ASB Informationsmøde 11. november 2008.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Introduktion til konferencen “Håndhævelse af EU’s udbudsregler” Steen Treumer Professor, Det Juridiske Fakultet,
1 Peter Nedergaard: Undervisning i ”Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og Kildekritik” den 3. september 2009.
Biologi og Psykologi Pia Juul Mørck
Advokat Lida Hulgaard Tlf. nr Statistisk undersøgelse af dommernes vota i skattesager
A A R H U S U N I V E R S I T E T U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Lauritz B. Holm-Nielsen| 2 Aarhus Universitets Strategi
God praksis for medforfatterskaber og kreditering i de retsvidenskabelige miljøer ´ professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen Hovedredaktør for Ugeskrift.
WORKSHOP 1A, DLF-kursus, Krogerup Højskole, 19. oktober 2015.
WORKSHOP 1A, DLF-kursus, Brandbjerg, 25. november 2015.
Er samarbejde med virksomheder og universiteter afgørende for at sikre interessen og relevansen i gymnasiets undervisning? Anvendelsesorientering i de.
Akademisk praksis God citationspraksis.
PURE Information- møder 2016
Hovedfunn fra evaluering af VAM programmet
Indsamling og spredning af viden om kemikalier (og sundhed) – forskerens synsvinkel Jens Peter Bonde Kemikaliedagen 2005, København
Præsentationens transcript:

1 Peter Nedergaard: Undervisning i ”Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og Kildekritik” uge

2 Dagsorden: Helmuth-Nyborg-sagen -Sagens forløb -Konference-instituttet -Forskeren og medierne -Bogens rolle i forskningen -Hvem sikrer forskningsmæssig kvalitet -Fagtidsskrifternes rolle i forskningen

3 Helmuth Nyborg-sagen Sagens relevans: I Helmuth Nyborg-casen, hvis dokumenterne findes i kompendiet i VUK, behandles en række af de problemstillinger, som senere udfoldes i faget. Sagens forløb: 2001 Professor Helmuth Nyborg, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, fremlægger på en international konference nogle foreløbige undersøgelsesresultater udviklingen af børn og unges intelligens opdelt på alder, køn m.v. – Den såkaldte G- faktor, som er et samlet mål for intelligens. Det sker i form af nogle figurer, tabeller og lignende.

4 Helmuth Nyborg-sagen BOKS. G-FAKTOR = General Ability Factor G-faktoren er en anvendt målestok blandt visse psykologer, som er baseret på en lang række forskellige tests (et såkaldt test-batteri). = resultaterne af forskellige problemløsningsopgaver, som også kaldes intelligensprøver Er baseret på en undersøgelse af børn i alderen 8-18 år med udgangspunkt i en skole i Skanderborg. Undersøgelsen har fundet sted siden Muligvis indtil Muligvis også herefter. En LONGIDITUNAL (længdeundersøgelse) undersøgelse, som anbefales, når det er muligt. Undersøgelsen viser tilsyneladende som et af dens resultater, at drenge/mænd er ca. 7 % mere intelligent (målt som G-faktoren) end piger/kvinder.

5 Helmuth Nyborg-sagen BOKS. KONFERENCE-INSTITUTTET Internationale konferencer er et meget vigtigt institut i forskningen. Her mødes fagfæller en gang om året eller en gang hvert andet år. Ofte knyttet til faglige selskaber på nordisk, europæisk, amerikansk eller globalt niveau. Fx Nordic International Studies Association (NISA), American Political Science Association (APSA), European Union Studies Association (EUSA). Normalt fremlægges på disse konferencer et såkaldt paper, dvs ord med et bestemt format. Men man KAN også fremlægge foreløbige undersøgelsesresultater, som imidlertid efterfølgende forventes at føre til et videnskabeligt paper, der kan indsendes til et tidsskrift.

6 Helmuth Nyborg-sagen 2002 Politiken får nys om de foreløbige resultater og laver et interview. Der opstår tilsyneladende i den forbindelse en misforståelse, så der kommer til at se ud som om, Helmuth Nyborg mener, at mænd er 27 % mere intelligente end kvinder. Nyborg er også i de elektroniske medier, hvor han fastholder resultatet, men nævner at der kun er en forskel på 7 %.

7 Helmuth Nyborg-sagen BOKS. FORSKEREN OG MEDIERNE Hvornår i forskningsprocessen skal en forsker acceptere at gå i medierne? Skal der foreligge en videnskabelig artikel i et internationalt tidsskrift (den mest accepterede forskning)? Hvor mange forskere overholder dette krav? Incitamentet til at udtale sig til pressen: Universitet presser på for at få forskere til at udtale sig – er en del af deres profilering og kamp om de studerende. Nogle steder udløser det tillæg.

8 Helmuth Nyborg-sagen 2003 Nogle af resultaterne af nyborgs forskning offentliggøres i bogen ” The Scientific Study of General Intelligence: Tribute to Arthur Jensen” by Helmuth Nyborg (Editor). Pergamon. Helmuth Nyborg Hvad er det for en bog? En slags festskrift Med Nyborg selv som redaktør Ikke bog et af de store universitetsforlag

9 Helmuth Nyborg-sagen BOKS. BOGENS ROLLE I FORSKNINGEN Bøger er ikke så anerkendt i samfundsforskningen, som de var tidligere. Det skyldes, at kravet om fagfællebedømmelsen (peer-review) har vundet frem. Hænger sammen med internationaliseringen af forskningsverdenen. Især et festskrift, som ofte er helt uden peer-review, rangerer lavt på forskningsranglisten. Det højest rangerende forskningsprodukt er en peer-reviewed fagartikel i et internationalt fagtidsskrift, især et højt rangerende fagtidsskrift. Mest prestigefyldte bøger udgiver på de prestigefyldte universitetsforlag: Oxford University Press, Harvard University Press osv.

10 Helmuth Nyborg-sagen 2003 Det klages over Nyborg til det såkaldte Praksisudvalg på Aarhus Universitet. Klagen drejer sig om, at Nyborg ifølge klageren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine resultater.

11 Helmuth Nyborg-sagen BOKS. HVEM SIKRER FORSKNINGSMÆSSIG KVALITET? Den enkelte forskers ansvar er afgørende. Hertil kommer kolleger via interne workshops, seminarer osv. Institutlederen har også et formelt ansvar. Hvert universitet har nedsat et udvalg til behandling af spørgsmålet. Herudover kan der nedsættes særlige ad hoc-udvalg til behandling af sager. Endelig har forskningsministeren nedsat en række udvalg om området i form af ”Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed”.

12 Helmuth Nyborg-sagen 2004 Praksisudvalget på Aarhus Universitet giver Nyborg en mild næse Nyborg offentliggør en artikel i et internationalt fagtidsskrift. Artiklen er begrænset til 6000 ord.

13 Helmuth Nyborg-sagen BOKS. FAGTIDSSKRIFTERS ROLLE I FORSKNINGSPROCESSEN Internationale fagtidsskrifterne har de seneste mange år vundet frem som det mest prestigefyldte medium for publikation af forskningsresultater. Er sket på bekostning af forskningsrapporten, bogen, bogkapitlet, kronikken og hvor man ellers kunne forestille sig at publicere forskningsresultater. Fagtidsskrifter deles i dag op i A-B-C og D-tidsskrifter. De inddeles på baggrund af følgende kategoriseringer (i jargonen kaldet ”ranking” eller ”rating”). AState of the art tidsskrift med stor international gennemslagskraft. BMeget godt tidsskrift med international gennemslagskraft. CGodt tidsskrift med regional gennemslagskraft. DTidsskrift med mindre end regional gennemslagskraft Studerende kan frit down-loade tidsskriftartikler. Foretræk A og B- tidsskrifter!

14 Helmuth Nyborg-sagen 2005 Institutlederen på Nyborgs institut anmoder om, at der nedsættes et fagligt udvalg til bedømmelse af Nyborgs forskning vedrørende den verserende sag. Institutlederen har ifølge styrelsesloven et ansvar for forskningens kvalitet på vedkommendes institut. Dekanen på det samfundsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet imødekommer anmodningen og nedsætter et såkaldt sagkyndigt udvalg Det sagkyndige udvalg afgiver en lang kritisk rapport til universitetet. Nyborg afgiver i to omgange kommentarer hertil. Nyborg fritstilles på baggrund heraf af dekanen. Nyborg klager over dekanen til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed under Forskningsministeriet.

15 Helmuth Nyborg-sagen 2007 Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed behandler sagen og tager udgangspunkt i, at der ved uredelighed forstås ”en forsætlig eller groft uagtsom adfærd i form af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende.” Forhold, der kan være omfattet af bestemmelsen er bl.a. Uoplyst, usædvanlig og vildledende anvendelse af statistiske metoder Uoplyst, ensidig eller forvreden fortolkning af egen resultater og konklusioner Udvalget kan behandle sager, hvis man ønsker at blive renset for påstande om videnskabelig uredelighed Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed finder det ikke dokumenteret, at Nyborg har udvist uredelighed.