Cefu-oplæg v/ Jørgen Blond, UUV Køge Bugt Ideer til at give den udsatte unge CHANCEN Til at udvikle sine talenter – ressourcerne er der! Ideer til at give den udsatte unge CHANCEN Til at udvikle sine talenter – ressourcerne er der!

Dilemmaet

Det drejer sig om rollemodeller – og kvalificering af samme En rollemodel? En voksen/ældre ung, der er sig sit ansvar og position og dermed påvirkning bevidst: Gælder for alle: Uddannelse og efteruddannelse

Uddannelse/efteruddannelse Vejledere: modul i vejlederuddannelsen: Interkulturel vejledning. Kan tages enkeltstående som efteruddannelse Lærere/pædagoger: Samme forpligtelser – tosprogspædagogik, dansk som andetsprog efteruddannelse – opdatering! ”Det ligger i ledelsen” Beslutningskompentence!

(94 kommuner tilmeldt) Tosprogs-Taskforcens syv indsatsområder Tosprogs-Taskforcens samarbejde med kommuner og skoler tager udgangspunkt i taskforcens syv indsatsområder: Kommunal strategi og politik Skoleledelse Dansk som andetsprog Organisering af undervisningen Skole-hjem-samarbejde Overgangen fra børnehave til skole Overgangen fra skole til ungdomsuddannelse

Indsatsen Hele fundamentet - Uddannelse, Efteruddannelse, Tosprogs-taskforcen, BFAU og Fastholdelseskaravanen – er klar til det vigtigste punkt: SAMARBEJDE - skole/vejledning: om den unge: Skole/uddannelsesparathed drøftes løbende

Aftalen Vær proaktiv – forebyggelse lykkes bedst i medvind Fortæl/hold kurser for forældre om uddannelsessystemet Hold fast i beslutninger – professionelle får penge for det – og har det faglige, mentale overskud?! Empati er nødvendig, og…. Husk: Forældre har bekymringen og giver kærligheden! -

Fra assimilation via integration til: FUSION Relationen med den ENKELTE unge: drop berøringsangsten - giver mulighed for: fra "dem og os" til "vi” – det giver 2+2 =5! De HAR ressourcerne – vi har brug for dem!! vi skal ”bare” hjælpe dem til at finde dem!!

- og så er der alligevel støj på senderen: Vi starter med lås der i flertal er låse, men flertal af gås er gæs ikke gåse! Vi taler om fod, - er der fler’, si’r vi fødder, men skønt vi si’r flod, vi aldrig si’r flødder. Er der en, er det den, er der to, si’r man disse. Hvorfor fa’n hedder pen så - pluralt ikke pisse? At flertal af mand er mænd - ikke mænder er svært at forstå, når en tand bli’r til tænder. Skønt flertal af and som bekendt hedder ænder, så hører man aldrig, at spand bli’r til spænder. En anden mærkværdighed er her til lands; i tredje person er det han, ham og hans. Er det sund logik - ja, derom spø’r jeg kuns - man ikke om damer si’r hun, hum og huns?

og til sidst: At synge i datid på dansk hedder sang, men gynges imperfektum er ikke gang, og hvem kan forstå, hvorfor springe er sprang, når bringe det ikke i datid er brang? Korrekt hedder datid af bringe jo bragte, hvor er så logikken, når man siger bagte, på basis af infinitiven at bage? Et andet eksempel det hedder: at tage, det bøjes i datid ved, at man si’r tog! Sku’ bage så ikke i datid gi’ bog? Når bringe er bragte, sku’ bagte være bringe, men så måtte ragte være datid af ringe, og ragte det findes på dansk faktisk ikke...derfor må vi hel’re la’ spørgsmålet ligge! (ukendt forfatter på nettet )

- Men det gør vi IKKE!! – drop berøringsangsten, du er jo uddannet! tag udfordringen op, du er jo uddannet! Giv en ekstra chance med nye krav og altid fulgt af støtte!