Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 1. Disposition Politisk filosofi – Nozick og minimalstaten; Generelt om retsfilosofien; Sorites-paradokset – en case; Alf Ross’ realistiske retslære: Om retsvidenskabens videnskabelige status og forholdet mellem ret og moral: Præsentation af naturretten; Kritikken af naturretten; Efter naturretten: prognoseteorien; Diskussion af Ross’ argumenter; Eksamen og opsamling; Evaluering

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 2. Nozick: Grundtanke: enhver omfordeling krænker borgernes frihedsrettig- heder; Målet bliver minimalstat. Statslige regulering: Liberalisme/ Libertarianisme Socialliberalisme Socialisme Anarki Minimalstat Velfærdsstat (blandings-økonomi) (planøkonomi) Totalitær stat

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 3. Selvejerskabstesen: Udgangspunktet er rettighedsteori; Personer ejer selv deres kroppe og værdien af deres arbejdskraft; Derfor kan omfordeling via skat ikke forsvares; Argumenter: Kant mod Rawls: enhver omfordeling gør den der tages fra til middel for en anden som mål; Moralske restriktioner.

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 4. Den private ejendomsret: Princippet for retmæssig tilegnelse: En person er alene berettiget til et hidtil u-ejet gode dersom personens tilegnelse ikke stiller andre dårligere (Locke). Princippet for retmæssig overførsel: Afgørende er friheden. En fordeling er retfærdig hvis den på retfærdig vis opstår ud fra en tidligere fordeling der selv er retfærdig. Princippet for genopretning af uretfærdigheder i forhold til 1 & 2: Dikterer at personer hvis retmæssige ejerskab er blevet krænket, skal kompenseres.

5. Wilt Chamberlain-argumentet: Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 5. Wilt Chamberlain-argumentet: Forberedelse: Der findes to slags retfærdighedsteorier: Sluttilstandsprincipper: Afgør om en fordeling er retfærdig ud fra en sammenligning med alternative fordelinger. Fordelingernes historik er i irrelevant. Historiske principper: Afgør om en fordeling er retfærdig ud fra hvor- dan den er blevet til. Wilt Chamberlain-argumentet: Fungerer som modeksempel til Rawls. Tankeeksperimentet viser os to situationer hvor den ene ifølge Rawls burde være bedre end den anden. Men det stemmer ikke overens med vores intuitioner omkring tankeeksperimentet.

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 6. Retsfilosofi generelt: Retsfilosofien giver en generel karakteristik af retten og retssystemet; Et eks.: Sorites-paradokset; Filosofisk evergreen Genereres med: Lighedstanke Og vage begreber; dvs. begreber der er tolerante over for mindre ændringer Paradoksets logik kopieres i retssystemet: Lige tilfælde bedømmes ens Også retssystemets begreber er vage

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 7. Maskeforbuddet (Straffelovens § 134 b): ”Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.” - Strl. § 134 b

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 8. Andre eksempler på vage begreber der kan generere sorites-paradokser: “Driftsomkostninger, dvs. De Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten” (Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a ); fx. silikonebryster, fitness-kort, kattemad, etc. Retfærdige krige… Ret til liv… (jf. Tooley) Raves… Nimis + Arx Etc. etc.

realistiske retslære: Hovedværk: Om ret og retfærdighed – en indfø- Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 9. Alf Ross’ (1899-1979) realistiske retslære: Hovedværk: Om ret og retfærdighed – en indfø- relse i den analytiske retsfilosofi (1953); Inspireret af logisk positivisme/empirisme; Åndskæmpe – og ”tyran”; Har fået hård medfart i moderne retsfilosofi; Hovedærinde: opgøret med naturretten

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 10. Naturretten: Hovedfigurer: Stoikerne og særligt Thomas Aquinas (1225-1274); Grundtanke: retten hviler på moralen der er grundet i naturen, i den menneskelige fornuft; Enhver retsregel er i princippet deducerbar fra grundlaget; Forskellige grader af binding ml. ”overflade” og ”fundament”, mellem retsregler og ”retfærdighedens ide”; Naturret er fundamentalisme Cicero: ”Loven er den højeste fornuft, der som en naturligt medfødt gave byder hvad man bør gøre, og forbyder det modsatte.”

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 11. Kritikken af naturretten: Ross: ”Retfærdighedsideen”, dvs. tanken om et moralfilosofisk grundlag for retssystemet er hovedproblemet. Han fremfører tre hovedargumenter herimod: Argumentet fra den historiske variabilitet: ikke tvingende; Ad hominem-argumentet: ikke tvingende; Evidens-argumentet: tvingende

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 12. Argumentet fra den historiske variabilitet: ”… erfaringen viser at de doktriner man har ment at kunne hente fra [naturretten] så langt fra at være evige og uforanderlige har vekslet med tid, sted og person. I naturrettens noble klædebon har man i tidens løb forsvaret eller kæmpet for alle tænkelige krav, øjensynlig affødt af en bestemt livssituation og bestemt af økonomiske og politiske klasseinteresser, tidens kulturelle overleveringer og fordomme, dens aspirationer – kort sagt alt det der indgår i det man plejer at kalde ideologi. Byder naturen at mennesker skal være lige som brødre eller er dens lov at den stærkere skal herske over den svage og at derfor slaveri og klasseforskel hører til Guds mening med tilværelsen? Begge dele er blevet hævdet med samme styrke og samme ’ret’ … [(Kapitlet om familieretten er altid munter læsning i de naturretlige systemer, fordi de så klart afslører tidens moralske fordomme.)] … Som en skøge er naturretten til rådighed for enhver.” (s. 70, 1. & 2. spalte) Jf. Descartes: ”Jeg har allerede i nogen tid nu været klar over at jeg fra min tidligste ungdom havde anset adskillige falske anskuelser som sande.”

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 13. Ad hominem-argumentet: ”… moralmetafysikken [har] til fælles med al anden metafysik … angsten for det vekslende og usikre i livet, al tings forgængelighed; eller omvendt trangen til det absolutte, det evig uforanderlige der trodser forkrænkelighedens lov. På det moralske område betyder det angsten for at træffe valg og afgørelse. … Moralmetafysikken er født af angsten for dette ansvar. Man skyder det fra sig ved at hævde og tro, at de yderste principper der er bestemmende for ens handling, er uafhængige af ens eget valg og forgodtbefindende … Er der en lov grundet i tilværelsens substans eller min egen fornuftige natur, der dikterer mig den ’rigtige’ handling, er jeg selv et lydigt led i en større helhed og uden alt ansvar.” Ross 1953, Om ret og retfærdighed, s. 344-345

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 14. Evidens-argumentet: Erkendelse forudsætter sandhedskriterium; Eneste mulige sandhedskriterium for ”moralmetafysikeren” er evidens; Evidens er intrasubjektiv: ”Det sidste grundlag for enhver naturret ligger i en privat (intrasubjektiv), umiddelbar indsigt, en evident skuen, en intuition.” (s. 70) Men sandhedskriterium må være intersubjektivt/offentligt for at fungere. Der må være en verifikationsprocedure. Fordi: ”Kan ikke min intuition være lige så god som din? (jf. Ayer: ”Some moralists claim to settle the matter by saying that they ’know’ that their own moral judgements are correct. But such an assertion is of purely psychological interest, and has not the slightest tendency to prove the validity of any moral judgement. For dissentient moralists may equally well ’know’ that their ethical views are correct. And as far as subjective certainty goes there will be nothing to choose between them.” s. 141)

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 15. Efter naturretten – prognoseteorien: ”Retfærdighedsideen”, dvs. ideen om normative udsagns universelle gyldighed må afvises; Retsvidenskaben kan derfor ikke være en morallære; Retsvidenskaben bliver en prognoseteori: ”The prophecies of what the courts will do in fact, and nothing more pretentious, are what I mean by the law.” - Oliver Wendell Holmes Jr. (amerikansk retsrealist, 1841-1935) Prognoser er ikke moralske/normative, men empiriske/deskriptive udsagn; Er derfor verificerbare

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 16. Prognoseteori – fortsat: Norm-deskriptiv, ikke norm-ekspressiv disciplin; en lære om normer, ikke i normer. Muliggør skel mellem retten som den er, og retten som den burde være; ml. retsvidenskab og retspolitik Retskildelæren: Lovgivning; Præjudikater/præcedens (~tidligere afgørelser); Retssædvane; Kulturtraditionen/”forholdets natur” (rimelighedsbetragtninger)

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 17. Diskussion af Ross’ normskeptiske argumenter: Dommere ”lades i stikken” Ad hominem-argumentet: Er troen på moralsk erkendelse odiøs? ”Alle mennesker stræber af naturen efter viden.” – Aristoteles Troen på det moralsk rigtige synes ikke mindre byrdefuld end skepticismen, snarere tværtimod!? Kan nogen disciplin overhovedet honorere Ross’ videnskabskriterium, dvs. gennemtvinge enighed?

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 18. Diskussion af Ross’ normskeptiske argumenter - fortsat: Kan nogen disciplin overhovedet honorere Ross’ videnskabskriterium, dvs. gennemtvinge enighed? Genstridige Wittgenstein: “My German engineer, I think, is a fool. He thinks nothing empirical is knowable – I asked him to admit that there was not a rhinoceros in the room, but he wouldn't.” – Bertrand Russell, “Letters to Lady Ottoline” ”Any statement can be held true come what may, if we make drastic enough adjustments elsewhere in the system.” – W.V.O. Quine, “Two Dogmas of Empiricism” Derfor: den empiriske videnskab også truet Muligheder: Fastholde kriteriet og blive global skeptiker Moderere kriteriet og risikere at naturretten kommer tilbage i varmen

Forelæsning 10: Retsfilosofi, politisk filosofi og evaluering 19. Nozick revisited: ”Though philosophy is carried on as a coercive activity, the penalty philosophers wield is, after all, rather weak. If the other person is willing to bear the label of ‘irrational’ or ‘having the worse argument’, he can skip away happily maintaining his previous belief. … Wouldn’t it be better if philosophical arguments left the person no possible answer at all, reducing him to impotent silence? Even then, he might sit there silently, smiling, Buddhalike. Perhaps philosophers need arguments so powerful they set up reverberations in the brain: if the person refuses to accept the conclusion, he dies. How’s that for a powerful argument? Yet, as with other physical threats (‘your money or your life’), he can choose defiance. A ‘perfect’ philosophical argument would leave no choice.”