Etik i den kliniske praksis

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
Advertisements

At forholde sig professionelt Anne Skov
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Den gode fortælling som læringsredskab
Evaluering og effektmåling i aktiveringsindsatsen
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET
John.M.Nielsen Metode & Co.
Social kreativitet 10 billeder Dømmekraft Midtens fylde Balancegang
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Pligtetik.
Medborgerskab – på sporet
Socialpædagogisk praksis i demensomsorg - SPiDO
Hvad siger bibelen som socialt evangelisk arbejde? John Lorenzen Præst i Saralystkirken.
”Det man plejer at gøre der hvor vi bor”
Postkulturel kommunikation - fordi kultur ikke altid er vigtigst
En konflikthåndterende kultur
DTaF’s Lovmappe Afsnit 2 DTaF’s Lovmappe Undervisning DAN-fortræning.
Lægekonsulenternes rolle i kommunerne
TERM modellen Introduktion til øvelse
Hvad er en social organisation – og hvorfor?
Sygeplejeruddannelsen
Tillidsrepræsentanten - lusen der bliver klemt!
“Hvilken del af ’stille’ forstod du ikke?”. Alle har brug for at føle sig sikker...
Visioner for uddannelse og opkvalificering af social- og sundhedspersonale Karen Stæhr 29. August 2013.
Lidt om ham Austin Performativer der virker…. Opgør med den klassiske forståelse af sproget: Klassisk: Udsagn kan være beskrivende eller erklærende Disse.
Vejledningsforløb med læringskontrakt
Den professionelles 3 handlingsdomæner Humberto Maturana
Etik, patenter og gener.
Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem: det multisektorielle ansvar for sundhed sundhed gennem hele livet.
Pårørende på opvågningsafsnit. Et etisk dilemma?
Kick-off: Hele Ledelser
Den etiske dimension i privat praktiserende fysioterapeuters kliniske ræsonnering og praksis. Jeanette Præstegaard 14. September 2011.
Etisk dilemma – to definitioner
John MarquardtSamarbejde og motivation Projekt: Sæt viden i bevægelse Samarbejde og motivation John Marquardt Klinisk psykolog Den 23. maj 2011 Regionsgården.
Omgangstone og kollegialitet
D E T G O D E V Æ R T S K A B F O R D A N S K E C A M P I N G P L A D S E R B I L L U N D 1 6 – 1 7 J A N U A R R E F L E KT I O N E R O G A R.
VISL – begrænsninger og styrker
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Refleksioner og opsamling ift. i går
© Instituttet for Fremtidsforskning - The Copenhagen Institute for Futures Studies Etikken på arbejde Instituttet for Fremtidsforskning.
Livsglæde gennem udvikling - Kierkegaard og ledelse
Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?
Ledelse og kollega-adfærd
Etiske problemstillinger i forbindelse med patientinddragelse
2.møde, 1. Time forskning - projektarbejde
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Ledelse af frivillige Økumenisk efterårsmøde – 5. november 2011.
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Hvad er etik? Hvad er værdi? Er de gode sammen?
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Mhtconsult Mangfoldighedsværktøj for Erhvervsskolerne Skemafasen.
Inklusion og inkluderende processer
Ane Søndergaard Thomsen1 Hvorfor etik ? Den etiske fordring skal ses på baggrund af erkendelsen af, at i menneskers samvær med hinanden er den ene altid.
Etikken halter bagefter Accelereret hastighed -antallet af teknologiske nyskabelser per tidsenhed vokser Ukendte konsekvenser Ingen erfaring at læne sig.
Et stykke med etik, tak! Jacob Birkler, lektor, ph.d.
Når etikken bliver synlig
Introduction to consent: ethical and legal issues
Handlingsalternativer
FTF Kommunikation og Konflikthåndtering Vinterkonferencen 2013
Problemformulering En problemformulering er et sæt af åbne spørgsmål.
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet. Kærlighedsanerkendelse i helt nære relationerisær mellem mor og barn og i forholdet mellem familie og venner.
Dødens privilegium - Etiske grænser for palliation Grænsefladerne mellem professionaliseringen og den personlige død.
Klinisk Etisk Komite for psykiatrien i Region Syddanmark. Psykiatriens regionale ledermøde Anne Marie Enderlein Cand. mag. i idehistorie, sup.
Normer, Roller, Etik og Dilemmaer
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
og frivillige/ufrivillige
ved Jacob Birkler, klinisk etiker, ph.d. fhv. formand, etisk råd
Kapitel 2 Danske retskilder og juridisk metode
Præsentationens transcript:

Etik i den kliniske praksis Professionsetik Etik i den kliniske praksis

Et muligt udgangspunkt Aristoteles (384-322 f.kr.) Den nikomacheiske etik

Etik og moral Etymologiske rødder, synonymer og beslægtede begreber Græsk: ethos, ethikos Latin: mores, moralis Tysk: sittlich, sittlichkeit Sædvane (sæder, sædelære, sædelighed) Kultur (skik og brug, vaner, skikkelig, takt, taktfast) Bolig (handlingernes hjemsted) Karakter (karakterfast, dyrke og høvle på karakteren) Dyd (dyder, duelighed, duelighedstegn) Opførsel (etikette, kutyme, pli, sømmelighed)

Metaforisk identifikation af etik Havemetaforer ’den ligger indgroet i mig’, ’dyrke karakteren’, ’den vokser op indefra’, ’skabes i opvæksten’, ’finde mine rødder’ Kropsmetaforer Fingerspidsfornemmelse, mavefornemmelse, ’det sidder i baghovedet’, ’det ligger på rygmarven’, ’ikke tabe hovedet’ Hjemmet som metafor ’Sådan føler jeg mig hjemme’, ’det har jeg hjemme i’, ’blive på egen boldgade’

Etikkens grænseland Etik Kultur Jura Følelser Videnskab Religion

Etikkens regelmæssige grænser Etik er det jeg/vi sædvanligvis gør Etik er det jeg/vi har at rette os efter (den røde tråd) Etik er en samling af, et udtryk for eller en teori om, de normer og værdier jeg/vi sædvanligvis udlever og efterlever. Regler Nedskrevne Uskrevne Alvorlige Retslige love Etik Mindre alvorlige ’Spilleregler’ Etikette

Etikkens fagdiscipliner Deskriptiv etik Etik i fugleperspektiv. Beskriver det etiske landskab (moralvidenskab) Metaetik Etikkens rammer og betingelser. Vedrører etikkens grundbegreber og fænomener Normativ etik Etikkens indhold Foreskriver det jeg/vi bør gøre

Arbejdet med etik Etik i og ud fra situationen Etik som begreb og/eller greb i praksis Etik som redskab og/eller egenskab Etik som nødvendighed og/eller omstændighed

Etikkens aktualitet Som bioanalytiker vil man kunne stå i situationer, hvor handlemåden ikke ligger ubetvivleligt fast. Tvivlen opstår i reglen mellem det juridiske, praktiske og etiske spørgsmål Juridisk spørgsmål Praktisk spørgsmål Etisk Hvad skal jeg/vi (ikke) gøre? Hvad kan jeg/vi (ikke) gøre? Hvad bør jeg/vi (ikke) gøre?

Når etikken bliver synlig Etikken er ’usynlig’ Etikken er ’synlig’ Etisk praksis Etisk spørgsmål Etisk dilemma

Etiske spørgsmål Generelle etiske spørgsmål Behandles af etiske råd, nævn og komiteer. Udarbejdelse af retningslinjer og værdigrundlag Konkrete etiske spørgsmål Specifik situation Det etiske dilemma

Generelle etiske spørgsmål Det etiske råd Vi omtaler og vi bedømmer de spørgsmål, i hvilke vi svømmer. Så skriver vi episk om det, som er etisk, og hvad der nu ellers sig sømmer Ole Hartling. Weekendavisen d. 11.januer 2008

Konkrete etiske spørgsmål Det etiske dilemma Et etisk dilemma er en vanskelig værdikonflikt, hvor der skal træffes ét valg blandt flere handlingsalternativer. Et valg, hvis udfald får konsekvenser for andre mennesker.

Bioanalytikernes fagetiske univers Principper Værdier Ikke-skadevolde Faglighed Godgørenhed Ansvarlighed Autonomi Kvalitetsbevidsthed Retfærdighed Professionalisme Fællesskabsfølelse

Grundkonflikter i det etiske dilemma Autonomi > < Paternalisme Respekt for Som professionel selvbestemmelse ved jeg bedre Solidaritet > < Loyalitet Forpligtet over for Forpligtet over for kolleger patienten andre sundhedspersoner, borger/samfund

Hvornår og hvordan opleves det etiske dilemma Etik i forruden: Hvad bør jeg gøre hvis det sker? Etik i situationen: Hvad bør jeg gøre lige nu? Etik i bagruden: Hvad burde jeg have gjort?

Løsning eller opløsning af det etiske dilemma Etik i forruden Konsekvensberegninger, individuelle refleksioner Etik i situationen Intuition, umiddelbarhed Etik i bagruden Efterrationaliseringer, samtaler med kolleger

Etisk refleksion Bruddet med den etiske handling E T I S K S I T U A T I O N Handling Patienten/situationen forløser bioanalytikerens gøremål gennem erfaringsbaserede Karakteregenskaber E T I S K D I L E M M A Refleksion Identifikation af kontrære værdier Vægtning af konsekvenser Minus erfaring Plus erfaring

Etisk refleksion og handling Handlingsetik Retningslinjer Karakteregenskaber Profession Person Abstrahere Implementere Diskutere, debattere Praktisere ‘Være for den anden’ ‘Være ved den anden’ Holdningspræget Handlingspræget Instrumentel praksis Ufravigelig praksis

En mulig vej til en professionsetik Refleksion og handling Lykke (når det lykkes) Handlinger For lidt Dyden For meget