Peter Nedergaard Kuhn og paradigmebegrebet ”The Structure of Scientific Revolutions” fra 1962. En af de mest citerede videnskabsteoretiske bøger Dagsorden Paradigmebegrebets to betydninger De videnskabelige samfund Paradigmets sociologiske betydning Perception og fortolkning Teorivalg og relativisme Kuhn og hans kritikere Paradigmer i samfundsvidenskaben

Paradigmebegrebets to betydninger Kuhn: Paradigmebegrebet har to forskellige betydninger: Den sociologiske betydning: Et paradigme er en samling af idéer, værdier, teknikker osv., som er fælles for medlemmerne af et givet videnskabeligt samfund som fx kemikere, antropologer osv. Den mønstergyldige betydning: En måde at løse videnskabelige problemer på, som træder i stedet for udtrykkelige regler. Denne er den mest nyskabende og ”dybe” betydning af begrebet paradigme.

Videnskabelige samfund Et videnskabeligt samfund = Udøvere af et videnskabeligt specialområde. Har tilegnet sig samme faglitteratur. Har uddraget nogenlunde den samme lære heraf.

Grænserne for standardlitteraturen = grænserne for et videnskabeligt emne: Her foregår kommunikationen nogenlunde let. Faglige bedømmelser er forholdsvis enstemmige. Selv når der er forskellige teoretiske skoler. På tværs af de videnskabelige samfund er det sværere.

Videnskabelige samfund eksisterer på forskellige niveauer: Alle naturvidenskabsmænd – fysikere – atomfysikere Alle samfundsvidenskabsmænd – politologer – international politik-forskere- udlandsforskere

Videnskabens faser Krise: Ses når en række skoler begynder at konkurrere om at dominere et bestemt videnskabeligt område. Kan fremkaldes af arbejdet i det videnskabelige samfund. Men også af nye videnskabelige metoder og instrumenter.

Videnskabens faser Revolution: Indebærer at antallet af videnskabelige skoler reduceres kraftigt. Er udtryk for, at der sker et paradigmeskift. Medfører ofte en form for ændring af et gruppetilhørsforhold. Ikke kun ”store” revolutioner a la Kopernikus, Newton, Darwin og Einstein.

Videnskabens faser Normalvidenskab: Herefter begynder en effektiv videnskabelig praksis. Først på dette tidspunkt er normalvidenskabelig gådeløsning mulig. Nu er et fast videnskabeligt paradigme igen accepteret.

Paradigmets sociologiske betydning = det, der er til fælles for et videnskabeligt samfunds kommunikation og faglige bedømmelser. Et bedre ord end paradigme i dets sociologiske betydning er ”faglig matrix”. Den faglige matrix’ elementer: Symbolske (ofte matematiske) generalisationer: En videnskabs styrke forøges med antallet af symbolske generalisationer. F = ma (kraft = masse x acceleration – Newtons 2. lov) Revolutioner indebærer bl.a. forkastelsen af tidligere generalisationer, hvis styrke tidligere har bestået i, at de blev betragtet som tautologier.

Paradigmet i dets sociologiske betydning Den faglige matrix’ elementer: 2) Modeller/antagelser: Alle modeller – både heuristiske og ontologiske – har ens funktioner. Bl.a. udstyrer de gruppen med foretrukne eller tilladelige analogier og metaforer. Fx Newton: Verden består af masse. Hvad vil med andre ord blive accepteret som en forklaring?

Paradigmet i dets sociologiske betydning Den faglige matrix’ elementer: 3) Metodologiske værdier: Fælles for de fleste (natur)videnskabsmænd. De mest indgroede drejer sig om forudsigelser: kvantitative forudsigelser frem for kvalitative, margenen for tilladelige fejl skal overholdes, teorier bør være enkle, modsigelsesfrie og forenelige med andre teorier. Nogle er personafhængige. Andre knyttes til gruppen.

Paradigmet i dets sociologiske betydning Den faglige matrix’ elementer: 4) Forbilleder/mønstereksempler: Består bl.a. i de konkrete problemløsninger, som studenter møder fra begyndelsen af deres videnskabelige uddannelse. Eksempler fra fysikken: Problemer fra det skrå plan og de keplerske baner. Samfundsvidenskaben: Problemer som ”hvorfor demokrati?”, ”hvorfor markedsøkonomi?” og ”hvorfor retsstat?”. De tillærte lighedsrelationers rolle. Uudtalt viden.

Grundvilkår for videnskab: Ingen neutral perception Individer opdraget i forskellige samfund opfører sig forskelligt ved visse lejligheder – som om de perciperede forskellige ting. Stimuli, perception og fortolkning er m.a.o. forskellige ting. Der er megen tidligere erfaring indeholdt i forvandlingen af stimuli til sanseoplevelser. Processen er i videnskaben formidlet via en udannelse. Hvad perceptionen overlader til fortolkningen at fuldende afhænger i allerhøjeste grad af karakteren og omfanget af den forudgående erfaring og uddannelse.

Kan teorier sammenlignes? Teorivalg sker ikke fuldstændig logisk. Ingen systematisk afgørelsesprocedure. Men uanset hvad angives de samme grunde: nøjagtighed, enkelhed, frugtbarhed osv. Teorivalget sker i specialistsamfundet snarere end hos dets enkelte medlemmer. Gruppens medlemmer finder i den forbindelse én klasse af argumenter afgørende snarere end en anden. Processen består i overtalelse. Det kan føre til en revolution, hvor der vendes op og ned på kategorierne i det pågældende videnskabelige samfund. Et paradigmeskifte indebærer et kommunikationssammenbrud. Kan heles ved, at tidligere teorier oversættes uden at de hermed frakendes værdi. Samtidig også en slags forsøg på omvendelse.

Relativisme? Nej, for ikke alle teorier lige gode. Nogle teorier kan være bedre end andre med hensyn til: Nøjagtige forudsigelser. Relation til dagligdags emner. Løsning af forskelligartede problemer. Herudover er enkelhed, omfang og forenelighed med andre teorier vigtigt. Dette indebærer, at senere videnskabelige teorier er bedre end tidligere til at løse gåder/puzzles. Men er de senere teorier også sandere ”afbildninger” af virkeligheden? Nej, teoretisk udvikling er ikke en teoretisk udvikling mhp. mere og mere ontologisk korrekte teorier. Fx er Aristoteles ontologisk tættere på Einstein end Newton.

Videnskabens natur ”Er” og ”bør”. Blandes de? – bør de blandes? Skal de holdes adskilt? Kan paradigmebegrebet anvendes på andet end naturvidenskaben? Ja, mht. til ideen om, at traditionsbundne perioder afløses af ikke-kumulitative perioder i videnskabens udvikling. Men ellers? Faktum er, at samfundsvidenskaben har taget paradigmebegrebet til sig.

Kuhn og Popper Ligheder: Begge gør op med det gældende kontinuitetsbillede. Forskelle: Popper: Forkaster uden tøven teorier, der bliver modsagt af iagttagelser. ”Bør”? Idealistisk, urealistisk. Kuhn: Viden er på kort sigt dogmatisk. Enhver teori ”svømmer i et hav af anomalier”. Men vi forkaster ikke teorierne af den grund.

Instrumentalisme Kuhn: instrumentalist med hensyn til videnskabelige teorier. Er ikke repræsentanter eller ”billeder” af virkeligheden, men instrumenter for at forstå og forudsige fænomener. Der findes ikke nogen virkelighedens egentlige natur. Men forskerne tror, at deres teorier er afbildninger af virkeligheden, og de skjuler diskontinuiteterne. Det skal de blive ved med. For det styrker teorierne her og nu.

To kritikere af Kuhn: Imre Lakatos (elev af Popper): Tog dele af kritikken til sig: sofistikeret metodologisk individualisme. Forskningsprogram = paradigme hos Kuhn. Med definerede karakteristika = hård kerne + idéer til, hvordan den hårde kerne forsvares. Man skal kun forlade et forskningsprogram, hvis et bedre byder sig til. Vurderingen af et forskningsprogram er imidlertid ikke en simpel affære. Det kræver bl.a. et fælles sprog. Findes et sådant?

To kritikere af Kuhn: Paul Feyerabend: Kritik af Kuhns idé om, at ét paradigme er og bør være enerådende. Bedre med konkurrerende paradigmer. Mere anarkisme. ”Anything goes”.

Paradigmer i samfundsvidenskaben Forskerne var meget hurtige til at fastslå, at paradigmer fandtes i samfundsvidenskaberne. Et bredere paradigmebegreb end hos Kuhn. Eksempel på paradigme: Rational choice-teorien: Metodologisk individualisme Rationel maksimering af præferencer. Præferencer er eksogene. Samfundsfænomener som aggregerede resultater af enkeltindividers handlinger.

Paradigmer i samfundsvidenskaben Rational choice: Modeller/antagelser: realisme – menneskelige individer er grundlaget. Forbilleder/mønstereksempler: Ligevægtsmodeller i økonomien er forbilledet. Symbolske generalisationer (fx matematik). Ofte, men dog ikke altid. Metodologiske værdier: Eksakthed, formel præcision Styrke. Forklare free-rider problemer. Svaghed: den normative side er ikke med i teorien; hvordan dannes præferencer; hvordan ændres de osv. Eksempel: Hvorfor stemmer borgere ved valg – rationel præferencemaksimering?