Tegnsætning mshp. kommatering Fagligt Netværk, RUC, 5. november 2013 Ole Ravnholt

Links om tegnsætning, retskrivning og sprog www.dsn.dk: Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 – med tegnsætnings- og andre retskrivningsregler http://www.dsn.dk/sproghjaelp/sproghjaelp-1: Sproghjælp – også som app (Android Market og App Store) http://sproget.dk/: Retskrivningsordbogen, DDO, ODS, retskrivningsreglerne, kommaøvelser og meget andet

Lidt kommahistorie RO 1918 (første med retskrivningsregler): pausekomma og grammatisk komma RO 1996: nyt komma og traditionelt komma (svarende til grammatisk komma) 2002: sprognævnskampagne for nyt komma 2003: Venstres kulturpolitiske ordfører, Esther Larsen: undervisningsministeren kan beslutte at der kun skal undervises i traditionelt komma i skolen; og senere: de to systemer kan lægges sammen i ét med en valgfrihed mellem at sætte startkomma eller ikke gøre det 2003: nye kommaregler (RO 3. udg., 4. oplag, 2005 og senere): ét system med valgfrihed

Kommatering Der er valgfrihed mellem at sætte startkomma (komma foran ledsætninger) eller ikke at sætte startkomma. Man bør vælge det samme princip i hele teksten. Sprognævnet anbefaler at man ikke sætter startkomma undtagen ved forklarende og præciserende tilføjelser (regel 4). Bemærk at mange slutkommaer (kommaer efter ledsætninger) erstattes af et ”større” tegn, fx et punktum, spørgsmålstegn eller semikolon, hvis der af andre grunde skal sættes sådan et.

Hvorfor sætter vi tegn? Vi sætter tegn for at hjælpe læseren med at forstå hvordan sætninger og dele af sætninger er afgrænset. Når vi taler, bruger vi sætningsmelodien og fordelingen af tryk til at vise det, men det kan vi jo ikke i skriften, og derfor har man opfundet tegnsætning. Det er vigtigere at tegnsætningen opfylder denne funktion end at den er korrekt i alle detaljer. Det er forstyrrende for læsningen hvis der er for mange kommaer, og derfor er det bedre at komme til at sætte for få end for mange.

Prosodi (intonation, sætningsmelodi) Ekkospørgsmål Uafsluttede spørgsmål med tomt fundament (inversion) Tomt fundament, ingen spørgepartikel Spørgepartikel mon Hv-spørgsmål Deklarativer (fremsættende) Det er en blæserkvintet? Er det … ? Er det en blæserkvintet? Mon det er en blæserkvintet? Hvad er en blæserkvintet? Det er en blæserkvintet.

Prosodi (intonation, sætningsmelodi) Nina Grønnum: Fonetik og Fonologi. Almen og Dansk (eller: Rødgrød med Fløde) ekkospørgsmål Det er en blæserkvintet? uafsl. omv. odstilling Er det . ? omv. ordstilling Er det en blæserkvintet? mon … Mon det er en blæserkvintet? hv-spørgsmål Hvad er en blæserkvintet? fremsættende Det er en blæserkvintet.

Prosodi (tryk) Han ,stod på ’bussen Han ’stod på ’bussen Han ,går i ’skole Han ’går i ’skole Han ,går ’ud i ’skolegården Han ’går ’ude i ’skolegården ’lamme ’haler vs. ’lamme,haler ’fin me’kaniker vs. ’finme,kaniker ’grov ’smed vs. ’grov,smed ’Tuborg jubi’læums,øl vs. ’Tuborg,øl ’Zippo ’luksus,lighter vs. ’Zippo,lighter

Store tegn, små tegn og mellemstore tegn Store tegn sættes normalt efter en helsætning: punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn: Eva gav Adam et æble. Nej, se, hun gav ham et æble! Gav hun ham et æble? Små tegn sættes normalt inde i en sætning: komma, tankestreg og parentes: Hun gav ham mange frugter, både æbler, pærer og blommer. Hun gav ham æbler og pærer – men ingen blommer. Hun gav ham æbler og pærer (men ikke blommer og kirsebær). Mellemstore tegn: kolon, anførselstegn og semikolon: Eva sagde: ”Værsgo!” Der var æbler og pærer; men der var for lidt rødbeder.

Sætninger Det regner x o Peter slår hunden Eva giver Adam et æble er grammatiske helheder der er bygget op omkring et verballed (udsagnsled) og et subjekt (grundled). Verballeddet kan også have andre bestemmelser knyttet til sig. Det regner x o Peter slår hunden Eva giver Adam et æble I morgen skal vi i biografen o x

Finit verballed Verballeddet i en sætning er finit, dvs. bøjet i præsens (nutid), præteritum (datid) eller imperativ (bydemåde): Eva giver Adam et æble (præsens) x o Eva gav Adam et æble (præteritum) Giv Adam et æble (imperativ) o(x) Ved verballed i imperativ er der normalt ikke noget udtrykkeligt subjekt, men i nogle tilfælde bliver det nævnt: Giv du bare Adam et æble o x

1. Ved ledsætninger Med startkomma Sæt komma omkring ledsætninger: Jeg ved, at han er klog. x o x o Hvis han kommer, så bliver jeg væk. x o o x Jeg bliver væk, hvis han kommer. x o x o Pigen, der står i baren, er min søster. x x o o Det, at han aldrig er her, plager mig. x x o o Uden startkomma Sæt komma efter ledsætninger: Jeg ved at han er klog. x o x o Hvis han kommer, så bliver jeg væk. x o o x Jeg bliver væk hvis han kommer. x o x o Pigen der står i baren, er min søster. x x o o Det at han aldrig er her, plager mig. x x o o

2. Mellem helsætninger Sæt komma mellem helsætninger der er forbundet med en konjunktion (et bindeord), fx og, men, eller, for eller så: Han kommer i formiddag, og hun kommer i eftermiddag. x o x o Han kommer i formiddag, men hun kommer først i eftermiddag. x o x o Vi kan ikke starte endnu, for hun kommer først i eftermiddag. x o x o Hun kommer først i eftermiddag, så vi kan ikke starte endnu. x o x o Vinden peb, tordenen rullede, og regnen piskede ned. (se regel 3) x o x o x 0

2. Imperativiske helsætninger Sæt komma mellem imperativiske helsætninger: Hent lige kosten, og tænd under kartoflerne. o(x) o(x) Hvis imperativerne er meget tæt forbundne, er kommaet valgfrit: Hent lige kosten(,) og fej gulvet. Spis, drik(,) og vær glad. (se regel 3: opremsninger) Ryg og rejs! — uden komma

3. I opremsninger Sæt komma i opremsninger, dvs. hvor der kunne have stået et og, men eller eller: Han købte sild, ost og mælk. Sherry, portvin eller madeira? Vinden peb, tordenen rullede, og regnen piskede ned. (se regel 2) Musikken dunkede, pigerne dansede, og drengene drak shots. Det var et kort, udbytterigt møde. direktør, ph.d. Sabine Kirchmeier-Andersen chefredaktør, administrerende direktør Tøger Seidenfaden Dansk Sprognævn, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V

4. Omkring selvstændige sætningsdele Sæt komma omkring selvstændige sætningsdele: Forklarende og præciserende tilføjelser: Jeg elsker at være på ferie, især skiferie. Vi rejser sydpå, fx til Frankrig, hver sommer. Appositioner Den største by på Fyn, Odense, er hjemsted for fodboldklubben OB. Odense, den største by på Fyn, er hjemsted for fodboldklubben OB. (men: Den fynske by Odense er hjemsted for fodboldklubben OB.) Parentetiske ledsætninger Min kusine har aldrig nogen penge, bl.a. fordi kun køber dyrt mærketøj. Min kusine, der kun køber dyrt mærketøj, har aldrig nogen penge.

4. Omkring selvstændige sætningsdele Sæt komma ved led uden for sætningen: Du vil vist gerne på ferie, hvad? Tag dig nu sammen, mand! Øv, min cykel er punkteret. Du vil da godt være med, ikke? Skytten gik ud, tavs og ene. På fredag, da bliver det regnvejr. I Jylland, der skinner solen. Ham Peter, kan vi regne med ham? Kan vi regne med ham, ham der Peter?

5. Startkomma Pas på med at sætte startkomma foran alle at’er og som’er og der’er. Mange gange skal kommaet stå et andet sted. Hvis man bruger startkomma, dvs. sætter komma foran ledsætninger, så er der nogle tilfælde hvor det kan være svært at afgøre hvor startkommaet skal sættes. Foran hv-led Foran som om, fordi, som og end Foran præpositioner og adverbialer Før eller efter tidsadverbial ved udeladt tidskonjunktion

Startkomma foran hv-led Sæt komma foran hv-leddet ved ledsætninger der begynder med et hv-led: Jeg ved ikke, hvem der kommer. Ved du, hvor mange der går i skole i Danmark? Han sagde ikke, til hvilken pris han fik cyklen.

Startkomma foran som om, fordi, som og end Sæt komma foran ledsætninger med som om og fordi og med sammenligningskonjunktionerne som og end: Han gik bare sin vej, som om der ikke var sket noget. Han købte den, fordi prisen var rigtig. (også hvis man skriver: Han købte den, fordi at prisen var rigtig. Dengang var jeg næsten lige så stor, som jeg er nu. (men: Dengang var jeg næsten lige så stor som nu.) Han er noget højere, end jeg er. (men: Han er noget højere end mig/jeg.)

Startkomma foran præpositioner og adverbialer Sæt komma foran præpositioner og adverbialer der hører tæt sammen med den følgende ledsætning: Han græder, næsten hver gang man kritiserer ham. (Men: Han græder næsten, hver gang man kritiserer ham.) Du må komme, lige meget hvad der sker. Næsten hver gang man kritiserer ham, giver han sig til at tude.

Før eller efter tidsadverbial ved udeladt tidskonjunktion Sæt komma enten før eller efter et tidsadverbial ved ledsætninger med udeladt tidskonjunktion (da, når, mens, hvor …) Enten: Jeg så ham, engang jeg var i Tivoli. Vi mødte dem, en aften vi var i byen. Gik lyset også ud, sidst det skete? Men: Jeg så ham engang, da jeg var i Tivoli. Vi mødte dem en aften, hvor vi var i byen. Eller: Jeg så ham engang, jeg var i Tivoli. Vi mødte dem en aften, vi var i byen. Gik lyset også ud sidst, det skete?

Tegnsætning ved anførselstegn Punktum og komma der afslutter en replik, sættes normalt foran anførselstegnet: ”Det er ikke nødvendigt,” indvendte hun, ”at gøre så meget ud af det.” ”Det er ikke nødvendigt”, indvendte hun, ”at gøre så meget ud af det”. Spørgsmålstegn og udråbstegn der afslutter en replik, sættes altid foran anførselstegnet: Betjenten spurgte: ”Er de kommet noget til?” ”Det var pokkers!” sagde snedkeren. Her kan der også sættes punktum eller komma efter anførselstegnet (men lad være med det) Betjenten spurgte: ”Er de kommet noget til?”. ”Det var pokkers!”, sagde snedkeren.