Metaforer 06-04-2017 Komma Ole Togeby.

Præsentationer af emnet: "Metaforer 06-04-2017 Komma Ole Togeby."— Præsentationens transcript:

1 Metaforer Komma Ole Togeby

2 Komma I. Komma: Sprognævnet om komma Retskrivningsordbogens
Metaforer Komma I. Komma: Sprognævnet om komma Retskrivningsordbogens Tommelfingerregler To principper og otte regler II. Kommaet som sprogligt tegn Komma som sprogligt tegn Kommaernes historie Hvad virker bedst? Vanen III Kommaernes placering Helsætninger og ledsætninger Forholdet mellem helsætning og ledsætning Den hemmelige regel Parentetiske relativsætninger IV Komma som et hovedvejsskilt for tanken Korttids- og langtidshukom- melse Syntaktisk opbygning og hukommelsesbelastning V. Det anbefalede komma: Detaljer og opgaveløsning

3 I.A. Sprognævnet om komma
Metaforer I.A. Sprognævnet om komma

4 I.A. Sprognævnet om komma
Metaforer I.A. Sprognævnet om komma Hovedprincipperne for den foreslåede kommatering er som følger: 1. Der sættes komma i opremsninger Han købte sild, ost og mælk. 2. Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende tilføjelser) Endelig nåede vi frem, trætte og glade. Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen. Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen. 3. Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger Vinden peb, og tordenen rullede. At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af.

5 I.A. Sprognævnet om komma
Metaforer I.A. Sprognævnet om komma 4. Der kan sættes komma foran ledsætninger Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog. Jeg sætter mine kommaer som jeg vil eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil. Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren? 5. Der sættes komma efter ledsætninger Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses. Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl eller (jf. regel 4) Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl. Pigen der står i baren, er min søster eller (jf. regel 4) Pigen, der står i baren, er min søster.

6 I.A. Sprognævnet om komma
Metaforer I.A. Sprognævnet om komma Sprognævnet anbefaler at man undlader at benytte regel 4 om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte komma foran at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og hvis. Formuleringen under regel 4 skal forstås sådan at den skrivende bør vælge mellem enten at sætte komma foran ledsætninger eller lade være, medmindre kommaet er motiveret af regel 2 (der sættes komma ved selvstændige sætningsdele, herunder parentetiske relativsætninger). Valgmuligheden under regel 4 bør med andre ord gælde for hele teksten, ikke for dens enkelte kommaer. Myndigheder, virksomheder og institutioner bør i deres sprogpolitik vælge mellem enten altid at sætte komma foran ledsætninger eller helt lade være, medmindre kommaet er motiveret af regel 2. Niels Davidsen-Nielsen (f. 1937) er professor i engelsk ved Handelshøjskolen i København, formand for Dansk Sprognævn, dr.phil. Dansk Sprognævn:

7 I.B. Retskrivningsordbogen
Metaforer I.B. Retskrivningsordbogen

8 I.B. Retskrivningsordbogen
Metaforer I.B. Retskrivningsordbogen

9 I.B. Retskrivningsordbogen
Metaforer I.B. Retskrivningsordbogen

10 I.B. Retskrivningsordbogen
Metaforer I.B. Retskrivningsordbogen

11 I.B. Retskrivningsordbogen
Metaforer I.B. Retskrivningsordbogen

12 I.B. Retskrivningsordbogen
Metaforer I.B. Retskrivningsordbogen

13 I.B. Retskrivningsordbogen
Metaforer I.B. Retskrivningsordbogen

14 I.B. Retskrivningsordbogen
Metaforer I.B. Retskrivningsordbogen

15 I.C. Tommelfingerregler
Metaforer I.C. Tommelfingerregler Tommelfingerregler for det anbefalede komma (specielt for inkarnerede grammatiske kommatister): 1. Aldrig komma foran at, aldrig komma foran at, aldrig komma foran at (men i visse tilfælde komma efter en ledsætning der står foran at): Hun sagde at han havde sagt at han ville komme (Hun sagde at han ville komme, at han tog sin kone med, og at han glædede sig). 2. Normalt ikke komma foran som og der eller foran fordi, skønt, da; dog komma foran disse ord hvis de indleder selvstændige og parentetiske sætninger (dvs. ledsætninger hvori der kan indsættes et for øvrigt). 3. Altid komma (eller andet tegn) foran men.

16 I.D. To principper og otte regler
Metaforer I.D. To principper og otte regler Nyt komma sættes efter to principper + den hemmelige regel B. Parentesprincippet: Man sætter komma før og efter led der ikke er relevante som forbindelse mellem de foregående og det efterfølgende, men som har sin egen relevans, uafhængigt af hele sætningens og tekstens formål. Der er fire typer tilfælde A. Sammenfatningsprincippet: Man sætter komma efter sidste ord i en helhed (fx en sætning), som advarsel til læserne om at de nu skal sammenfatte meningen med det foregående, før de går over til en ny meningsenhed på samme niveau i meningspyramiden. Der findes fire tilfælde af sammenfatning:

17 Sammenfatningsprincippet
Metaforer Sammenfatningsprincippet 1. Sæt komma efter helsætninger! I går rejste min bror, i morgen følger jeg efter. 2. Sæt komma efter en ledsætning! Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr. At svalerne flyver lavt, er nu ikke noget sikkert tegn på regn. Jeg lagde mærke til at svalerne fløj lavt, og hentede derfor min paraply. Folk der drikker, siger mig ikke noget. 3. Sæt komma efter enheden der kommer foran men! Vi ser ikke fjernsyn, men læser avis. Trætte, men lykkelige kom de tilbage. 4. Sæt komma efter led i opremsninger, dvs. hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller! Han købte kartofler, gulerødder og blomkål Nok se, ikke røre! en lille, idyllisk by (dvs. en by der både er lille og idyllisk) en lille fransk by (dvs. en fransk by der er lille)

18 Metaforer Parentesprincippet 5. Sæt komma ved forklarende og præciserende tilføjelser! Jeg tror vi får regn, bl.a. fordi svalerne flyver lavt. Nu og da går han helt amok, fx når eksamen nærmer sig. 6. Sæt komma omkring uafhængige sætningsdele! Jeg er ikke spor træt, endnu Hun er 22 år, og enke Han kom, som så ofte før, alt for tidligt til mødet 7. Sæt komma før og efter en parentetisk ledsætning, hvori der kan indsættes et forøvrigt! Det er svære tider for kaniner, som udelukkende lever af planteføde. (Foran bestemmende relativsætninger sættes der ikke komma: Det er svære tider for de dyr der udelukkende lever af planteføde.) 8. Sæt komma omkring appositioner (parentetiske tilføjelser)! Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg. Ole, min fætter, er læge i Hobro. (Der skal ikke kommaer omkring bestemmende tilføjelser: Den store danske å Gudenåen løber gennemSilkeborg.)

19 II. A. Kommaet som sprogligt tegn
Metaforer II. A. Kommaet som sprogligt tegn A. Bogstaver, ord og interpunktionstegn Interpunktionstegn som komma, punktum, semikolon og kolon er hverken “tegn” som bogstaver, eller “tegn” som ord, men “tegn” som et trafikskilt.

20 II. A. Kommaet som sprogligt tegn
Metaforer II. A. Kommaet som sprogligt tegn Bogstaver og sproglige enkeltlyd (fonemer) har ikke nogen fast betydning men er blot dele af tegn der har betydning: betydningsforskellen mellem hest og hast er ikke den samme som mellem læst og last. Lydene [æ] og [a] har ikke samme betydning hver gang de forekommer; de fungerer kun som betydningsadskillende dele af tegn.

21 II. A. Kommaet som sprogligt tegn
Metaforer II. A. Kommaet som sprogligt tegn Ord er en række af bogstaver eller lyd, fx h-e-s-t, der er markeret som en enhed, i skrift ved blanktegn omkring, i tale med tryk og intonation, og som altid har nogenlunde det samme indhold og repræsenterer det samme i den omtalte verden: 'et dyr med manke og hove som man kan ride på’. Synonymer, dvs. to forskellige bogstavkombinationer med nogenlunder samme betydning, fx hest og ganger, og homonymer, dvs. samme bogstavkombination med vidt forskellig betydning, fx læst (som rimer på hest eller hæst) bekræfter at tegn er enheder der er repræsentationer af det samme hver gang.

22 II. A. Kommaet som sprogligt tegn
Metaforer II. A. Kommaet som sprogligt tegn Komma og punktum er hverken som bogstaver uden betydningsindhold, eller som ord med repræsentativt betydningsindhold; komma er som et vejskilt, en advarsel til læserne om hvordan de skal forhold sig under læsningen frem gennem teksten. Advarslen gælder både hvordan man skal forstå teksten, og hvordan man skal læse den op.

23 II. A. Kommaet som sprogligt tegn
Metaforer II. A. Kommaet som sprogligt tegn Punktummet angiver, som et skilt ved indkørslen til en by, at læseren nu er kommet til endestationen på den rejse som vejen gennem sætningen har udgjort: Nu er du færdig med et udsagn, som har en samlet mening og sandhedsværdi, og du kommer derefter over til et andet udsagn som er en helt anden meningsmæssig enhed med selvstændig sandhedsværdi. Kommaet angiver som et skilt om hovedvej forude: Nu er du færdig med én meningsmæssig enhed inden for udsagnet, du skal derfor sammenfatte meningen med, inden du går videre til den næste enhed som er på samme niveau som den foregående i udsagnets meningspyramide.

24 II.B. Kommaets historie B. Kommaets historie
Metaforer II.B. Kommaets historie B. Kommaets historie Der har ikke været kommaregler i Danmark før 1918, men grammatisk komma efter tysk forbillede var indtil da det almindelige. I 1918 blev det tilladt at bruge enten grammatisk komma, med regler nogenlunde som i dag, eller pausekomma med følgende regler (citeret efter Retskrivningsordbogen 1955)

25 Metaforer II.B. Kommaets historie Pausekomma: Komma angiver et mindre kraftigt skel (lydligt og indholdsmæssigt) end punktum og semikolon. Komma sættes kun i følgende tilfælde: 1) hvor der nødvendigvis må være en pause eller et andet lydligt skel (ændring af tonehøjde, -styrke) og der ikke er andet tegn. 2) hvor en pause vil tjene til at lette opfattelsen eller til at forebygge misforståelse

26 Metaforer II.B. Kommaets historie I blev pausekommaet erstattet af “komma”, og der er i retskrivningsreglerne derudover særlige tillægsregler for traditionelt komma. Det nye komma gav så at sige grammatiske regler for hvor pausekommaer skal sættes; det er ikke en ren skønssag, men på den anden side sættes kommaerne kun hvor man naturligt vil holde pause eller lave andet lydligt skel, og kommaerne markerer de meningsmæssige afsnit i teksten.

27 Metaforer II.B. Kommaets historie I 2003 har Dansk sprognævn så indført ét enkelt kommasystem hvor der er valgfrihed om man vil bruge reglen om at der skal komma før en ledsætning, med den tilføjelse af at valget om brug af regel 4 gennemføres hele teksten igennem.

28 Metaforer II.C. Hvad virker bedst? Formålet med at sætte kommaer er først og fremmest at lette læsningen af teksten. Forskellen på de forskellige kommasystemer kan derfor bl.a. måles på hvor hurtigt den samme tekst kan læses med de tre forskellige kommateringssystemer. Der findes et forsøg med læsehastighed som er beskrevet i Vibeke Appel og Carsten Elbro: Kommaet og læseren. Hvilket kommasystem er bedst, i Mål & Mæle, 15. årgang nr Resultatet af undersøgelsen, som blev gennemført med 36 forsøgspersoner, blev følgende: Ved lette tekster læses tekster med pausekomma og nyt komma hurtigere end tekster med traditionelt komma. Ved svære tekster læses tekster med nyt komma hurtigst, og tekster med pausekomma langsomst.

29 Metaforer II.C. Hvad virker bedst?

30 Metaforer II. D. Vanen Der er ikke tvivl om at vanen spiller en stor rolle for hvad folk opfatter som et komma der støtter læsningen, så de folk der behersker grammatisk komma rimeligt, vil mangle kommaer før ledsætninger når de læser tekster med det anbefalede komma. Dette er en ulempe som der ikke kan kompenseres for i det nye komma. Men at det grammatiske kommateringssystem ikke i sig selv er en støtte for læsningen, ser man hvis man sætter grammatiske kommaer i en engelsk tekst; den bliver næsten ulæselig af det:

31 Metaforer II. D. Vanen You will find this hard to believe after all, that I have said, but it was perfectly true. You must understand, that it was only, when they touched me with their fingers or pushed up against me with their bodies, that I became alarmed. Providing, that they remained at a safe distance, I could watch them for hours on end with the same peculiar fascination, that you yourself might experience in watching a creature, you couldn't bear to touch.

32 III. Kommaernes placering
Metaforer III. Kommaernes placering A. Definitioner En (hel)sætning er en række ord der hører sammen således at de tilsammen tæller som et udsagn om et sagforhold, et udsagn der har sandhedsstatus, dvs. som kan være sandt eller usandt, spørgende eller bydende. En sætning indeholder et verbum (udsagnsled, markeret med en måne) og et subjekt (subjekt, markeret med en stjerne) der giver udsagnet sandhedsstatus.

33 Metaforer III.A. Definitioner Fire-fem generationer af dansklærere har, i deres bestræbelser på at lære eleverne grammatisk komma, ved tommelfingerreglen om kryds og bolle nedbrudt enhver forståelse hos eleverne af sætningsgrammatik. Som et eksempel blandt mange på denne pædagogik kan jeg citere fra en kronik i Politiken af Peter Lykke-Olesen 16. december om kommaet. Han skriver: Det grammatiske (komma) er - i al sin idioti, vil nogle mene - mekanisk: Kommaet bruges grundlæggende til at adskille sætninger fra hinanden.

34 Metaforer III.A. Definitioner Det er en fundamental misforståelse; det er nemlig ikke det der står i Retskrivningsordbogen om det grammatiske komma; der står (§ 55): Efter (...) traditionelt komma bruges komma først og fremmest til at afgrænse ledsætninger. Det vil sige at der ud over komma efter ledsætninger (...) også sættes komma før ledsætninger. Der er forskel på »at adskille sætninger« og »at afgrænse ledsætninger«. Lykke-Olesens formulering af kommareglen er et typisk eksempel på det man kunne kalde lokomotivpædagogik; efter den beskrives forskellen på en hovedsætning og en bisætning som forskellen på et lokomotiv og en bivogn som er koblet sammen, således at kommaet er bufferen mellem dem: hovedsætningen kan køre alene, det kan bisætningen ikke, men man kan både have den ene og den anden forrest.

35 Metaforer III.A. Definitioner Det er lige så forkert at sige sådan, som det er at sige at solen kører rundt om jorden. For helsætninger og ledsætninger er ikke ting der kan stå før og efter hinanden. En helsætning er en grammatisk enhed (med subjekt og udsagnsled) der tæller som et udsagn der kan være sandt eller falsk, bydende eller spørgende. En ledsætning er en grammatisk enhed (med subjekt og udsagnsled) der ikke er et udsagn, men er del af et udsagn

36 III.B. Forholdet mellem helsætning og ledsætning
Metaforer III.B. Forholdet mellem helsætning og ledsætning Forholdet mellem en ledsætning og en helsætning er som forholdet mellem en arm og en person, eller mellem en kupe og en togvogn, og ikke som mellem et lokomotiv og en bivogn:

37 III.B. Forholdet mellem helsætning og ledsætning
Metaforer III.B. Forholdet mellem helsætning og ledsætning At sige at ledsætningen står efter helsætningen, er meningsløst på samme måde som det er meningsløst at sige at armen sidder til venstre for personen, eller at kupeen kommer kørende før vognen. Lokomotivpædagogikken resulterer i at grammatik bliver ubegribeligt for skolebørnene

38 III.B. Forholdet mellem helsætning og ledsætning
Metaforer III.B. Forholdet mellem helsætning og ledsætning I den foregående sætning vil lokomotivpædagogen mene at Lokomotivpædagogikken resulterer i er »hovedsætningen«, og adskille den fra »bisætningen« med et komma; men det er det ikke, for det er slet ikke nogen sætning, det mangler sit subjekt, og sådan en torso har ikke noget grammatisk navn. Derimod er at grammatik bliver ubegribeligt for skolebørnene en ledsætning, men den har som sådan ikke nogen sandhedsværdi, og er ikke noget udsagn.

39 III.C. Kommapædagogik Kommapædagogik
Metaforer III.C. Kommapædagogik Kommapædagogik Hvad der er et udsagn med sandhedsstatus, ved alle mennesker, og det er meget let pædagogisk at illustrere begrebet. Man spørger til sandhedsværdien af det med et ja- nej-spørgsmål. Det første ord i dette spørgsmål henviser da til udsagnets udsagnsled, det andet til dets subjekt: Lokomotivpædagogikken resulterer i at grammatik bliver ubegribeligt for skolebørnene. - Gør den det? Ordet Gør henviser til resulterer, som er udsagnets udsagnsled ( markeret med en måne); den henviser til Lokomotivprædagogikken, som er udsagnets subjekt (markeret med en stjerne).

40 Metaforer III.C. Kommapædagogik Hvis der er andre subjekt og udsagnsled i udsagnet (markeret med X og O), fx grammatikken og bliver, har de ikke noget med udsagnets sandhedsværdi at gøre; det er nemlig udsagnsord i en ledsætning (markeret med kantet parentes) uden sandhedsværdi. Læg mærke til at grammatikken og bliver ikke kommer frem ved ja-nej-spørgsmålet: Ledene markeret med måne og stjerne giver helsætningen sandhedsstatus som et udsagn, dem med kryds og bolle er subjekt og udsagnsled i ledsætninger uden sandhedsværdi. Læg mærke til at at kommaet er grammatisk er ledsætning i en ledsætning, dvs. af anden grad.

41 III.D. Den hemmelige regel
Metaforer III.D. Den hemmelige regel Den hemmelige regel Det grammatiske kommateringssystem er så komplekst og uforståeligt at næsten ingen sætter blot tilnærmelsesvist de komma som reglerne foreskriver. Det skyldes at der ud over hovedreglen for traditionelt komma (§ 4-5) findes både formulerede og formulerede tillægsregler, uden hvilke systemet ikke ville være konsistent.

42 III.D. Den hemmelige regel
Metaforer III.D. Den hemmelige regel Prøv efter denne regel at sætte traditionelt komma i følgende tekststykker! Da krigen medførte at regeringen pålagde nye skatter og da skattebyrden i forvejen var stor kan man ikke undre sig over at borgerne klagede sig og at stemningen i det hele taget var trykket. Der kom tre bedragere til en konge og sagde at de var ganske fortrinlige mestre i at forfærdige tøjer og at de i særdeleshed kunne forfærdige et slags tøj som kunne ses af enhver der var søn af den fader alle mente han havde men aldrig af den som ikke var søn af den fader man anså for hans.

43 III.D. Den hemmelige regel
Metaforer III.D. Den hemmelige regel Hvis man følger reglen om traditionelt komma strikte, sættes komma før og efter en ledsætning, på samme steder som de kantede parenteser (dog sættes kommaet før et blanktegn, og ikke efter, som man skulle vente når det står før en ledsætning). ,Da krigen medførte, at regeringen pålagde nye skatter,, og , da skattebyrden i forvejen var stor, kan man ikke undre sig over, at borgerne klagede sig, og, at stemningen i det hele taget var trykket,.

44 III.D. Den hemmelige regel
Metaforer III.D. Den hemmelige regel

45 III.D. Den hemmelige regel
Metaforer III.D. Den hemmelige regel ,Da krigen medførte, at regeringen pålagde nye skatter,, og da skattebyrden i forvejen var stor, kan man ikke undre sig over, at borgerne klagede sig, og at stemningen i det hele taget var trykket,.

46 III.D. Den hemmelige regel
Metaforer III.D. Den hemmelige regel Derudover skal man anvende den hemmelige regel der siger: Der sættes ikke komma hvis der står et tegn i forvejen. Reglen om traditionelt komma, reglen om udeladelse af komma og den hemmelige regel giver så tilsammen: Da krigen medførte, at regeringen pålagde nye skatter, og da skattebyrden i forvejen var stor, kan man ikke undre sig over, at borgerne klagede sig, og at stemningen i det hele taget var trykket.

47 III.D. Den hemmelige regel
Metaforer III.D. Den hemmelige regel Der kom tre bedragere til en konge og sagde, at de var ganske fortrinlige mestre i at forfærdige tøjer, og, at de i særdeleshed kunne forfærdige et slags tøj, som kunne ses af enhver, der var søn af den fader, alle mente han havde,,, men aldrig af den, som ikke var søn af den fader, man anså for hans,,,.

48 III.D. Den hemmelige regel
Metaforer III.D. Den hemmelige regel

49 III.D. Den hemmelige regel
Metaforer III.D. Den hemmelige regel Der kom tre bedragere til en konge og sagde, at de var ganske fortrinlige mestre i at forfærdige tøjer, og at de i særdeleshed kunne forfærdige et slags tøj, som kunne ses af enhver, der var søn af den fader, alle mente han havde, men aldrig af den, som ikke var søn af den fader, man anså for hans.

50 III.E. Parentetiske relativsætninger
Metaforer III.E. Parentetiske relativsætninger Parenteskommaet signalerer: den information som står mellem de to kommaer, der står før og efter en relativsætning eller en apposition, er information som ikke er nødvendig for forståelsen af hele udsagnet og dets sandhedsværdi; man kan derfor sætte den i parentes, eller udelade den helt, og resten af udsagnet fungerer alligevel. Man kan også altid i parentetiske indskud indsætte i øvrigt.

51 III.E. Parentetiske relativsætninger
Metaforer III.E. Parentetiske relativsætninger Reglen er god nok, men forestillingen om hvorledes sætninger fungerer, er så forældet som tanken om at jorden er flad. En relativsætning er en sætning der spiller samme rolle som et tillægsord; den lægger sig til et navneord. Relativsætninger kan så være bestemmende, dvs. nødvendige for at vi kan vide hvad navneordet henviser til, eller de kan være parentetiske, eller indskudte, dvs. ikke nødvendige for at vi ved hvad navneordet henviser til. Det er altså ikke alle relativsætninger der er indskudte, men kun de parentetiske. De indskudte sætninger kan skydes ud igen, uden at meningen med udsagnet ødelægges, det er det man signalerer ved i øvrigt.

52 III.E. Parentetiske relativsætninger
Metaforer III.E. Parentetiske relativsætninger Peter Lykke-Olesen formulerer problemet således: “Og når det handler om relativsætninger - det, som mange mennesker kalder en indskudt sætning - så bliver det rigtigt svært. Det nye komma sættes både før og efter en relativsætning, hvis den er parentetisk. (...) Hvis relativsætningen derimod ikke er parentetisk, så skal der ikke være noget komma foran den.”

53 III.E. Parentetiske relativsætninger
Metaforer III.E. Parentetiske relativsætninger Lad os nu prøve på et eksempel: Det nye komma, der i øvrigt er næsten ligesom det norske, er let at hitte ud af for de fleste mennesker. Her er man ikke i tvivl: relativsætningen kan udskydes, for meningen er: Det nye komma er let at hitte ud af for de fleste mennesker. Hvis der havde stået Det komma som er lige som det norske, er let at hitte ud af, er man heller ikke i tvivl: relativsætningen kan ikke skydes ud, for så ville man ikke vide hvilket komma der er tale om. Relativsætningen er her ikke parentetisk, men bestemmende, og der skal derfor ikke noget anbefalet komma foran den.

54 III.E. Parentetiske relativsætninger
Metaforer III.E. Parentetiske relativsætninger Reglen er god nok, og alle kan umiddelbart finde ud af det, hvis ikke pædagogen havde forvirret eleverne med sin ulogiske og misvisende brug af betegnelsen indskudt sætning. Efter det nye kommateringssystem markerer skriveren med et komma at den efterfølgende relativsætning er indskudt, og derfor ikke er nødvendig for sandhedsværdien af hele udsagnet, og ved at udelade kommaet, at relativsætningen er nødvendig og bestemmende.

55 IV. A. Komma som et hovedvejsskilt for tanken
Metaforer IV. A. Komma som et hovedvejsskilt for tanken Det anbefalede komma sættes på det sted hvor korttidshukommelsen belastes mest, nemlig når man skal huske mange andre ord for at forstå hvilken meningsmæssig forbindelse der er mellem to ord der kommer lige efter hinanden inden for en sætning.

56 IV. A. Komma som et hovedvejsskilt for tanken
Metaforer IV. A. Komma som et hovedvejsskilt for tanken Sprogpsykologer skelner mellem to former for hukommelse: langtidshukommelse og korttidshukommelse. I langtidshu- kommelsen oplagres erindringer og leksikalsk viden gennem hele livet som i et spisekammer, så man kan finde det man søger, systematisk. Korttidshukommelsen er indrettet som en madkasse, således at der kun kan oplagres 7± 2 størrelser, og kun i kort tid, dvs. et par sekunder. Korttidshukommelsen bruger vi til at oplagre sætningens første ord indtil alle sætningens ord er læst eller hørt, og tolkningen af sætningens mening kan begynde.

57 IV. B. Korttids- og langtidshukommelse
Metaforer IV. B. Korttids- og langtidshukommelse

58 IV. B. Korttids- og langtidshukommelse
Metaforer IV. B. Korttids- og langtidshukommelse I læseprocessen ser øjnene et ord ad gangen, og hvert af de læste ord gemmes i korttidshukommelsen indtil de sammen med de andre ord som de grammatisk hører sammen med, kan sammenfattes til en meningsfuld helhed på et højere niveau i meningshierarkiet, dvs. til meningen med fraser, led og sætninger. Det er disse indholdsstørrelser som derefter huskes, ikke de enkelte ord. På overgangen fra et ord til det næste skal læseren tage stilling til om de to ord umidelbart kan forbindes til en meningsmæssig helhed, eller om forbindelsen mellem dem skal formidles af et eller flere af de læste ord som opbevares i korttidshukommelsen.

59 IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning
Metaforer IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning Her skal det beskrives hvor mange ord læseren skal genkalde sig for at forstå forbindelsen mellem to ord der følger efter hinanden tre forskellige steder i en sætning: Hvis [1] vi mener [2]at oplysningerne er nødvendige [3] så er det sandsynligt vi går rettens vej.

60 IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning
Metaforer IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning

61 IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning
Metaforer IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning

62 IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning
Metaforer IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning Mellem Hvis og vi skal læseren opbevare ét ord i korttidshukommelsen, nemlig ordet Hvis; der er jo ikke andre ord at huske på. Mellem mener og at skal læseren også kun opbevare ét ord i korttidshukommelsen, nemlig mener, for den meningsmæssige forbindelse er den at at-sætningen er objekt for mener; forbindelsen kan ikke være tættere. Men mellem nødvendige og så, skal læseren, for at forstå den meningsmæssige forbindelse mellem de to ord, huske på at nødvendige er prædikativ til er, som er det finitte verbal i at-sætningen, som er objekt for mener, som er det finitte verbum i Hvis-sætningen, som kræver et subjekt (i) og verbal ( ™) i helsætningen, som kan indledes med konjunktionalet så:

63 IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning
Metaforer IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning

64 IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning
Metaforer IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning Et komma mellem nødvendige og så fungerer som et hovedvejsskilt hvor læseren kan stoppe op og så at sige orientere sig på sit mentale kort over sætningen, inden det næste ord på sætningens hovedvej læses. Her skal meningen med Hvis-sætningen sammenfattes, før så er det sandsynligt overhovedet kan give mening. Mellem at og det foregående ord er der derimod aldrig behov for at stoppe op og sammenfatte, for den meningsmæssige forbindelse er umiddelbar og direkte. Hvis man, fordi der står et traditionelt komma, laver en pause i læsningen (eller i oplæsningen) på dette sted, vil det være en hindring for forståelse af sammenhængen. Et komma foran et at er som et falsk hovedvejsskilt på en motorvej; det får folk til at holde inde hvor de netop skal have fuld fart på.

65 IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning
Metaforer IV.C. Syntaks og hukommelsesbelastning Derfor er hovedreglen for det anbefalede komma: komma efter en ledsætning, ikke komma før en ledsætning. Kommaet signalerer til læseren: nu kommer du fra bivejen ind på hovedvejen (eller i togkupemetaforen: nu går du fra kupeen ud i vogngangen), nu bør du sammenfatte meningen med det ledsætningsformede led, før du går over til næste led i helsætningen. I vejmetaforen kan komma før og efter parentetiske ledsætninger, beskrives som hhv. et skilt med blind vej, når man kører fra hovedvejen ind på bivejen, og et hovedvejsskilt når man efter at være vendt om på den blinde vej igen kører ud på hovedvejen.

66 Metaforer V. Det anbefalede komma Komma, kolon, semikolon og punktum markerer forskellige niveauer i tekstens indholdspyramide, gør de ikke det; kan teksten blive meget svær at finde rundt i for læserne, fx burde kommaet foran gør i foregående sætning have været et semikolon. Semikolon før kan burde have været et komma, og kommaet foran fx burde have været et punktum. Ligesom dette punktum burde have været et komma, i det hele taget bruger folk tegnene kolon og semikolon alt for lidt (kommaet foran i burde have været et punktum). Inden for et afsnit kan man således finde underafsnit; de er afgrænset udadtil med punktummer, og består af flere helsætninger som indadtil er opdelt i sætninger og sætningsled adskilt med kolon, semikolon eller komma.

67 Metaforer V. Det anbefalede komma Kommaer bruges inden for to punktummer til to forskellige ting: ét komma kan markere at det for læseren er tid til at sammenfatte meningen med det foregående led, fordi der nu kommer et andet led på samme niveau i pyramidestrukturen; og to kommaer markere at hvad der er mellem dem, er parentetisk i forhold til den øvrige tekst, dvs. uden nødvendig funktion som forbindelse mellem det foregående og det efterfølgende. (Bemærk den hemmelige regel som siger at der ikke sættes komma hvis der står et tegn i forvejen, fx ikke lige foran et punktum).

68 Metaforer V. Det anbefalede komma Sammenfatningsprincippet bruges i følgende 4 tilfælde: sæt komma mellem helsætninger, fx Datteren er i lære, og sønnen går i skole, sæt altid komma efter en ledsætning, fx Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr, sæt komma foran men, fx Vi ser ikke fjernsyn, men læser avis, og sæt komma i opremsninger, fx Han købte kartofler, gulerødder og blomkål

69 Metaforer V. Det anbefalede komma Parentesprincippet bruges i følgende 4 tilfælde: sæt komma ved forklarende og præciserende tilføjelser, fx Vi tror vi får regn, bl.a. fordi svalerne flyver lavt, sæt komma omkring uafhængige sætningsdele, fx Jeg er ikke spor træt, endnu. Ja, nu kommer vi, sæt komma foran parentetiske relativsætninger, hvori man altid kan indsætte et for øvrigt fx Det er svære tider for kaniner, som (for øvrigt) udelukkende lever af planteføde, og sæt komma omkring appositioner, fx Den størte danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg.

70 Metaforer V. Det anbefalede komma Parenteser, og tankestreger kan bruges til at markere to forskellige typer af indskudt information: parenteser bruges til informationer som slet ikke passer ind i den meningsmæssige sammenhæng, og tankestreger bruges til at markere indskud hvormed skribenten vil noget andet end med resten af teksten, fx drille læserne ved at tilføje noget der betyder det modsatte af resten - eller måske sige en vittighed som helt går på tværs af sammenhængen.