Nye flygtninge i arbejde Udfordringer Muligheder Støtte fra frivillige v/ Simone Skov Mogensen Afdelingsleder, Integrationsnet

Irak 1978 – München 1989 – London 1991 – Hamborg 1994 Kulturmøder Udfordringer og vanskeligheder At formes Meningsfuldhed

Egen motivation > < Lovgivning Konflikt?

Lovgivning for flygtninge: Ret & pligt Kommunen: Integrationsplan => Udredning / indsats / fokus på beskæftigelse Helbredsmæssig vurdering Integrationsprogram: Danskuddannelse Kursus i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie Beskæftigelsesrettede tilbud

Beskæftigelsesrettede tilbud: Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Ugentligt timekrav sammen med danskundervisning: 37 timer inkl. forberedelse Fradrag i kontanthjælp ved uberettiget udeblivelse Ret til ferie efter 1 års ophold

Flygtninge, der evt. ikke tilbydes beskæftigelsesrettet indsats: Fysiske eller psykiske handicap Torturoplevelser Stærk traumatisering Alternativer: Mentorhjælp Indsats fra terapeuter, psykosociale afd. i Integrationsnet

Udfordring: Traumer og PTSD Almenmenneskelig antagelse: Det er urimeligt at presse flygtninge med traumer og PTSD i bagagen ud i beskæftigelse. Forskningsbaseret viden: Man kan ikke betragte en flygtnings helbred alene som resultat af enkeltstående traumatiske hændelser. Forhold i flygtningens nye liv i et andet land spiller en lige så stor eller større rolle end de oplevelser, som flygtningen flygtede fra.

Forhold i eksil, der har betydning for flygtningens psykiske helbred: Arbejdsløshed Bekymringer over økonomien Skam over ikke at kunne forsørge sig selv og familien Manglende meningsfyldte aktiviteter Manglende socialt netværk Vanskeligheder med værtslandet sprog

Forhold i eksil, der har betydning for flygtningens psykiske helbred: Dårlige boligforhold Oplevelse af diskrimination Langvarig adskillelse fra og bekymringer om den tilbageblevne familie

Anbefalinger fra forskningen: Der bør iværksættes netværks- og samfundsbaserede indsatser for flygtninge, for eksempel i forhold til arbejdsmarkedet. Indsatsen for flygtninge med traumer bør tage udgangspunkt i lokalsamfundet og fokusere på at støtte flygtningene i at skabe relationer til andre mennesker, såvel landsmænd som værtslandets befolkning.

Anbefalinger fra forskningen: Sådanne aktiviteter skal gå forud for eller foregå sideløbende med eventuel psykologisk og medicinsk behandling. Kilde: Center for udsatte flygtninge: ”Arbejdets betydning for flygtninge med traumer Og andre forhold i eksiltilværelsen, der spiller ind på det psykiske helbred”

Frivillige kan bidrage med: Arbejdsløshed (netværk!) Bekymringer over økonomien (forståelse af regninger, hjælp i banken, netbank, NemId) Manglende meningsfyldte aktiviteter (ud over arbejde: fritid – foreninger – væresteder; bruger og bidragsyder) Manglende socialt netværk Vanskeligheder med værtslandet sprog

Indsatser for at forbedre muligheder for job: Indhold hos Integrationsnet, beskæftigelse: Dansk levevis Familieformer, børnepasning, familie & arbejde, måltider, hverdagsstruktur, fritid, skole-hjem-samarbejde, påklædning 2. Demokrati og medborgerskab (rettigheder og ansvarlighed) Boligforeninger & institutioner, kommunalt, statsligt, ligestilling, ytringsfrihed

Indsatser for at forbedre muligheder for job: Indhold hos Integrationsnet, beskæftigelse: 3. Ret & pligt Integrationsnet; hvem er vi – hvorfor er du her?, kontanthjælp, A-kasser, øvrige velfærdsydelser 4. Uddannelsessystem Fra folkeskole til ungdomsudd. til erhvervsudd. til mellemlang /videregående uddannelse, efter-uddannelsessystem, økonomi (SU / lærlinge)

Indsatser for at forbedre muligheder for job: Indhold hos Integrationsnet, beskæftigelse: 5. Brancher Pleje & omsorg, detailhandel, produktion & lager, transport, håndværker 6. Jobsøgning CV, ansøgning, netværk 7. Jobsamtalen Skrevne og uskrevne regler, påklædning, kropssprog, kendskab til virksomheden

Indsatser for at forbedre muligheder for job: Indhold hos Integrationsnet, beskæftigelse: 8. Økonomi Privatøkonomi (boligindskud, husleje, forbrug, budget), lejebolig (krav og forventninger), privat / almennyttigt, samfundsøkonomi (skatter & afgifter – velfærdsydelser), lønformer (time / månedsløn)

Arbejdsformer, Integrationsnet: Individuelle samtaler Gruppesamtaler Lærende aktiviteter i grupper: oplæg, film, musik, samtale parvist og på hold, mindre skriftlige øvelser Besøg på kulturelle institutioner Virksomhedsbesøg Oplægsholdere udefra

Frivillige og beskæftigelsesforløb: Netop ankomne: arbejde med praktiske ting og sprog-træning i små grupper Alle: Besøg ude i byen, samtaletræning, socialt samvær – gerne i kombination med madlavning, spille spil, gå-ture Variation i en lærende hverdag

Fakta om integration - og et kig i spåkuglen: Regeringen nedsatte i nov. 2012 en uafhængig Task Force om integration. De i udkom i juni 2013 med : ”Målrettet integration – et fælles ansvar. Anbefalinger fra Task Force om integration”

Fakta om integration Relativt færre i beskæftigelse: Knap hver anden indvandrer med ikke-vestlig oprindelse er i beskæftigelse, mod 7 ud af 10 personer med dansk oprindelse; begge tal gælder folk i den erhvervsaktive alder Relativt flere på offentlig forsørgelse: Ikke-vestlige indvandrere udgør kun 6 % af befolkningen, men 19 % af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere og 30 % af dem, der har modtaget kontanthjælp i mere end 5 år. 12% af alle førtidspensionister er ikke-vestlige indvandrere

Mange er ikke parate til job: Færre i målrettet aktivering: Fakta om integration Mange er ikke parate til job: Af de ca. 48.000 flygtningen eller indvandrere fra ikke-vestlige lande på kontanthjælp i 2012 var 31% vurderet af jobcentrene som parate til at tage et job Færre i målrettet aktivering: Flygtninge og indvandrere på kontanthjælp tilbydes aktivering i mindre omfang og mindre virksomhedsrettet aktivering end personer med dansk oprindelse. Virksomhedsrettet aktivering har den største dokumenterede effekt.

Flere iværksættere, men… Fakta om integration Flere iværksættere, men… Borgere med anden etnisk baggrund end dansk har i højere grad mod på at starte egen virksomhed end etnisk danske borgere. Imidlertid viser tal for 2009, at 60 % af de nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund startede virksomhed inden for hotel og restauration eller handel og transport. Begge er brancher med en lav overlevelsesrate.

Anbefalinger fra Task Force: At kommunerne gør jobindsatsen mere differentieret At medbragte kvalifikationer skal vurderes hurtigere At kommunerne som hovedregel tilbyder nyankomne job eller praktik i løbet af et halvt år At regeringen og kommunerne intensiverer indsatsen for at sikre flere iværksættere med anden etnisk baggrund

Spørgsmål eller kommentarer til oplæg? Summe-grupper: Spørgsmål eller kommentarer til oplæg? Ideer fra jer: Hvad kunne frivillige byde ind med, som ikke er nævnt her?