Konstruktivisme versus realisme – en falsk modstilling? Kirsten Simonsen CEPIN og Roskilde Universitet

Realisme og konstruktivisme Standpunkter, der fastholder eksistensen af en virkelighed, som opererer uafhængigt af vore kundskaber som forskere, vore erfaringer og de betingelser, der giver os adgang til dem Standpunkter, ifølge hvilke virkeligheden ikke findes, men snarere skabes i mangfoldigheden af begrebs- og handlingspraksisser, som også binder forskerens univers

Kritisk realisme: Stratificeret ontologi Det empiriske: Erfaringer, der er en følge af menneskers sansning af faktiske begivenheder og hændelser. Det faktiske: Begivenheder, hændleser og fænomener – resultat af samspil mellem forskellige strukturer/mekanismer. Det reale (konstituerende): Strukturer/ mekansimer der besidder kausale kræfter.

Epistemologiske problemer: erfaring Adresserer ’den epistemiske fejlslutning’ Viden teoriladet, men ikke determineret af teorier/begreber heller ikke afspejling af virkeligheden Sandhedsbegreb: tilnærmelse, praktisk anvendelighed

Epistemologiske problemer: forklaring Metodologiske greb: abstraktion, abduktion

Epistemologiske problemer: naturalisme Bhaskar (1979) The Possibility of naturalism Naturalismens begrænsninger: Lukkede systemer/åbne systemer Samfund del af sit genstandsfelt Erfaringer og meningshorisonter

Socialkonstruktivisme(r) to hovedkilder Ny videnskabssociologi: - Fokuserer på naturvidenskab og teknologi. - Ønsker at forklare indholdet af videnskabelige teorier ud fra sociale faktorer Fransk poststrukturalisme - knyttet til sprog og diskursteori - epistemologisk: diskursen som epistemisk felt - sandhed som diskursiv konstruktion

Socialkonstruktivismens hovedkarakteristika ifølge Vivien Burr En kritisk indstilling overfor taget-for-given viden Historisk og kulturel specificitet Viden skabes og opretholdes gennem sociale processer Viden og social handling hænger sammen

Socialkonstruktivismens største fortjenester Sammenvævning af viden og magt; vidensregimer, forestillingen om ’den anden’ Denaturaliseringsperspektivet; problematisering af fænomeners og kategoriers ’naturlighed’, dekonstruktion

Konstruktivismens flertydighed: de tre h’er 1. Hvad konstrueres? viden om virkeligheden/virkeligheden selv fysisk virkelighed/social virkelighed 2. Hvem konstruerer? forskere/sociale aktører/ epistemer-diskurser 3. Hvordan konstrueres? sproglig konstruktion/ materiel konstruktion

Niveauer af konstruktivisme Historisk-geografisk konstruktivisme Epistemologisk konstruktivisme Ontologisk konstruktivisme

Konstruktivisme versus realisme: epistemologisk niveau

Konklusion Positionering som realist eller konstruktivist uden nærmere præcisering giver ingen mening. Begrebsparret kan tolkes som et kontinuum med mulige mellempositioner Fælles konklusion: Empiri må forstås som konstrueret ud fra en bestemt position – enhver empirisk analyse må redegøre for denne konstruktionsproces