Forståelse og fortolkning – Peter Nedergaard

Præsentationer af emnet: "Forståelse og fortolkning – Peter Nedergaard"— Præsentationens transcript:

1 Forståelse og fortolkning – Peter Nedergaard
Fortolkning eller hypotesetest Adfærd eller handlinger Forståelse og fortolkning Meningsbegrebet Abduktion Gyldighed Hermeneutik og fænomenologi

2 Fortolkning, forståelse og hypotesetest
Fortolkning = en længerevarende indsats Forståelse = noget umiddelbart Fortolkning er ikke hypotesetest i streng forstand Men er dog hypotesetest i en løsere forstand = forskellige fortolkninger afprøves på et givent materiale

3 De videnskabsteoretiske skolers grundinteresser
Forklare/forudsige – positivisme – man er interesseret i kausalmekanismer Forstå/fortolke – hermeneutik Frigøre – kritisk teori – falsk overflade afsløres – ikke med i grundgennemgangen Dekonstruere – poststrukturalisme – afsløre bestemte forståelser som kontingente – ikke med

4 Forskning uden hypotesetest – eller med afprøvning af løsere hypoteser
Når det er vigtigt at forstå en livsverden Når det er vigtigt at forstå handlinger (og deres grunde) Grunde = det, som gør adfærd meningsfuldt = handling

5 Adfærd versus handlinger
Adfærdsanalyse lægger vægt på: Årsager (”Erklären”) Noget sker Forklare enkeltfænomener ud fra almen lov Deduktiv-nomologisk videnskab Hypotesetest

6 Adfærd versus handlinger
Forståelsesanalyse lægger vægt på: Grunde (”Verstehen”) til handlinger Noget gøres Forstå mening og betydning af konteksten Hermeneutisk videnskab Fortolkning

7 Ofte smager blandede bolsjer bedre
Mixed methods Blanding af kvantitativ (ikke altid forklarende) og kvalitativ (ikke altid fortolkende)

8 Hvad er meningen med meningsbegrebet?
Hvad dækker begrebet mening over? Livsverden (fænomenologien) Horisontsammensmeltning (hermeneutikken) Diskurser (diskursteoretikere) Storylines (narrativitetsforskere) Social praksis (praksisteoretikere) Sociale strukturer (strukturalister)

9 Mening og hermeneutik Mening = en orden i den sociale verden, som ikke er kausalt funderet Forskellig fra orden skabt via kausale love. Hermeneutik, dobbelthermeneutik og trippelhermeneutik = foretage tolkninger + fortolke fortolkninger + ændre verden via re-fortolkninger af fortolkningerne

10 Tre idealtypiske strategier for fortolkning og forståelse
Beskrivende fortolkning At gøre det åbenlyse åbenlyst Kritiske fortolkning At gøre det skjulte åbenlyst = at afdække strukturelle, ideologiske og diskursive forhold Dekonstruerende fortolkning At gøre det åbenlyse tvivlsomt = dekonstruktion ved at gøre opmærksom på, at enhver fremtræden er perspektivisk og kontingent

11 Abduktion – i princippet
Induktion – deduktion – abduktion = slutning til bedste forklaring Vi observerer X X er en uventet forekomst Hvis Y er tilfældet, så er X forståelig Derfor har vi lov at hævde Y

12 Abduktion – et eksempel: Nedergaard & Rosamond: The Eurozone Crisis and Societal Theory
In this paper abduction constitutes the central act of interpretation. It can be formalised through the following four steps: 1) Increased integration in the area of ​​EU fiscal policy is observed. 2) This phenomenon is unexpected, since the EU is embroiled in a crisis and the functioning of the EU is broadly questioned. 3) We examine whether the phenomenon becomes understandable when analysed through the lenses of neofunctionalism, intergovernmentalism and ordoliberalism. 4) If this proves to be the case, then claims can be made that these theories are valid to a greater or lesser extent, depending on which best fits the observations.

13 Heuristikker: Hvordan finder vi frem til 3)
Hvordan finder vi frem til 3)? Evt. låne modeller fra andre områder. Her sammenlignes kendte integrationsteorier (neofunktionalismen og intergovernmentalismen) med med en mere ukendt teori: ordoliberalismen. Argument-heuristikker: Gøre det velkendte fremmed eller vende vante sammenhænge på hovedet

14 Validitet og reliabilitet
Hvornår er en fortolkning gyldig? Gyldighed (validitet) = at man faktisk undersøger det, som man regner med at undersøge versus Pålidelighed (reliabilitet) = at andre kan nå samme resultat med samme metode

15 Gyldighed - hvordan? Tre gyldighedsidealer:
Selvforståelse som fortolkningskontekst = aktører validerer ved at tilkendegive, at de kan genkende sig selv Kritisk common sense-forståelse = offentligheden validerer ved at acceptere fortolkningen Teoretisk forståelse som fortolkningskontekst = forskersamfundet validerer fortolkningen

16 Syv principper for gyldighed af fortolkninger – et katalog:
Kontinuerlige frem- og tilbagegående proces mellem del og helhed, som er en følge af den hermeneutiske cirkel Meningsfortolkning slutter, når man når frem til en indre enhed i teksten. God tolkning = enkelhed og helhed

17 Syv principper for gyldighed af fortolkninger – et katalog:
3. Man skal vise, hvordan en bestemt fortolkning bedst lader os begribe et fænomen. 4. Fortolkningen skal ske på tekstens egne præmisser/ referenceramme

18 Syv principper for gyldighed af fortolkninger – et katalog:
5. Fortolkningen er rigtig, hvis den bakker op om det, vi ellers ved om emnet 6. Fortolkningen accepteres, hvis forudsætningerne for den ekspliciteres 7. Fortolkningen accepteres, hvis den rummer fornyelse og kreativitet

19 Hermeneutik og fænomenologi
Overvejende epistomologisk: Fortolkning som vejen til erkendelse om den sociale verden. Fokus: Makro – mikro: Betydningen af faktorer på makroniveau for forståelse af fænomener på mikroniveau. Fænomenologi: Overvejende ontologisk: Fortolkning som en grundlæggende ontologisk præmis – mennesket som et fortolkende væsen. Fokus: Mikro - mikro: Betydningen af erfaringer på mikroniveau for dannelse af mening hos den enkelte.

20 Hermeneutik og fænomenologi
Hovedfokus: dannelse af mening = mulighed for at navigere som menneske: Situation og kontekst: Meningsdannelse sker i en specifik situation betinget af historisk kontekst. Sprog: Meningsdannelsens vigtigste medium er sproget. Erfaringer: Meningsdannelsens vigtigste forudsætning (udover egen bevidsthed) er erfaringer.

21 Fænomenologi I Heidegger: Man kan ikke erkende verden, som den er, men kun som den fremtræder – kun som fænomener. Ikke opnå viden om ”tingen i sig selv”. Denne ontologiske konklusion får betydning for samfundsforskningen: Den rettes mod fænomeners fremtrædelsesformer. Betingelserne for at kunne erfare disse former.

22 Fænomenologi II Førstepersonperspektivet: det primære perspektiv i fænomenologien = subjektivt perspektiv Tredjepersonperspektivet: idealet i naturalistisk forskning. Hermed søges subjektiviteten reduceret = tilstræbt objektivt perspektiv

23 Fænomenologiske begreber (Husserl):
Intentionalitet: bevidstheden er altid rettet mod noget = bevidsthed og fænomen kan ikke adskilles = relation Epoché = ”afbrydelse” af de grundantagelser, man har = ”den naturlige indstilling”. Sætte ”den naturlige indstilling” ud af kraft = transcendental reduktion. Hermeneutik = aktivere forforståelsen = sætte den i spil Fænomenologi = skubbe forforståelsen til side under analysen

24 Fænomenologiske begreber
3) Livsverden = modsætning til videnskabens verden = reservoir af mening. Videreført af Habermas som ”system” versus ”livsverden”. 4) Begreber migrerer især fra systemverden og til livsverden.

25 Opsummering: Hermeneutik og fænomenologi
1) Tabula rasa umuligt for mennesket - Hermeneutik = forforståelse (Gadamer) Fænomenologi = bevidsthedens intentionalitet (Husserl) 2) Hermeneutik = epistomologisk og metodologisk Fænomenologi = ontologi – epistomologiske og metodologiske implikationer  3) Fænomenologi = radikal subjektivistisk videreudvikling af hermeneutikken  4) Både hermeneutik og fænomenologi tager aktørers ytringer og handlinger alvorligt i sig selv.  Ikke blot som et middel til at forstå sammenhænge på makroniveau.

26 Fredag: Argumentationsanalyse
Uge 40: Hypotesetest